Bryghusprojektet
Af Michael Bonnevie Hvis man som jeg, bor og bevæger sig rundt i København, så mener jeg man nødt til at tage stilling til... Læs mere →
Af Michael Bonnevie
Så nåede jeg endelig forbi Tøjhusmuseet igen, og da jeg ikke har været derinde i 20-30 år, er meget ændret siden sidst.
Det handler stadigvæk om våben og uniformer i alle mulige og umulige afskygninger, -det er mere i museets opbygning og indretning ændringen er sket.
Først og fremmest blev jeg overrasket over den orden og struktur museet præsenterer. Der er ikke overladt meget til tilfældighederne, og alt har sin plads, hvilket er lækkert.
Det første man kommer til er Museums butikken, hvor man også køber sin billet. Her er rigtig meget at kigge på, og det sætter en god stemning for resten af oplevelsen.
Lige efter butikken starter selve udstillingen, med kanoner og svært artilleri gennem tiderne.
I bunden af denne udstilling er der bygget en sær udstilling op (Den fjerne krig) omkring de Danske soldaters indsats i Afghanistan. Det er en rigtig flot udstilling, hvor man træder ind i Danskernes lejre, og ser noget af den hverdag som soldaterne har oplevet det på mission.
Billederne herunder yder ikke udstillingen retfærdighed, og den burde opleves i virkeligheden
Danmarks krige er temaet for Tøjhusmuseets anden sal.
Fra thm.dk
Hver generation sin krig
Krig er ikke undtagelsen, snarere reglen. Danmarks historie som samfund er vævet tæt sammen med historien om Danmark som krigsmagt. Næsten hver generation af danskere, så længe nogen kan huske, har haft deres krig at forholde sig til.I Christian 4.s Tøjhus fortæller Tøjhusmuseet om 21 danske krige fra år 1500 til i dag. Svenskekrigene, Englandskrigene, krigen i 1864 og Anden Verdenskrig er med, men det er også de nyeste krige – Krigen i Afghanistan og Krigen i Irak – såvel som dem, der næsten gik i glemmebogen, fx Krigen mod Algier i 1769.
Refleksion og æstetik
Det er vores forhåbning, at publikum i udstillingen kan få et overblik over Danmarks militære historie og få lyst til at fordybe sig i nogle af de mange hundrede genstande fra både den fjerne og fra den meget nære krigshistorie. Men det vil også være muligt bare at nyde æstetikken i de hundredvis af udstillede genstande. Og måske at reflektere over krigens markante tilstedeværelse og prægning af vores samfund i alle perioder af danmarkshistorien.
Heroppe på anden sal er der virkelig meget at kigge på. Man kan bruge uendelig meget tid på detaljen, og her kan let spenderes timer hvis man ikke passer på.
Her et kig ud i museets gård.
Link til Tøjhusmuseet
Update! Tøjmuseet her skiftet navn til Krigsmuseet!
Om Tøjhusmuseet fra thm.dk
Tøjhusmuseet er et militærhistorisk museum, der fortæller om dansk militærhistorie fra 1500-tallet til i dag. Museet er formelt oprettet i 1928 ud fra en række historiske samlinger i hærens regi, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra renæssancen i 1500-1600-tallet.Renæssancen kom populært sagt til Danmark med Christian 4. omkring 1600. Han blev konge i 1596 og begyndte straks en modernisering af monarkiet. Et af kongens første og vigtigste byggerier var det nye tøjhuskompleks ved Københavns Slot, som blev til fra slutningen af 1500-tallet.
Wikipedia om Tøjhusmuseet
Tøjhusmuseet er en del af Statens Forsvarshistoriske Museum. Museet er beliggende på Slotsholmen i København. Nærmere bestemt mellem Christiansborg og Søren Kierkegaards Plads i Christian 4.s Tøjhus fra 1604. Det er oprettet i 1928/37.
Museet er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner. Hertil kommer en stor samling køretøjer – kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler m.m. – og flyvemaskiner. Ud over alt dette har museet en enorm stor samling uniformer fra såvel Danmark som udlandet. Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.
Tøjhusmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960. Før dette lå museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet. I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København – Orlogsmuseet – som er beliggende på Christianshavn, og formidler Sø etatens og Søværnets historie fra 1500 til i dag. De to museer kom til at dele betegnelsen Statens Forsvarshistoriske Museum.
I Tøjhusmuseets gård lå efter 2.verdenskrig et af de fire kanon rør der skulle til Tirpitz-stillingen indtil maj 2005. Det 111 tons tunge kanonrør blev flyttet til Museumscenter Hanstholm.
Relaterede fotos:
FLOT ! FLOT ! FLOT !!!!!!!!!! Et Militærhisorisk tilbageblik med Nutidige konfrontationer, med Historien fra dagens Krigshandlinger og Danmark`s engagementer i Verdenssamfundet……
En gennemgang af Tøjhusmuseet der ikke lader meget tilbage at ønske, bortset fra ønsket om at være der selv, gennemgå afdelingerne og udviklingen af Teknologien, gyse over Udstyret og Opfindelserne, designeret til at udslette liv, bevarer Liv,bevare Grænser, opnå Fordele, vinde Områder, omvende Sjæle og vinde hævd på Rettigheder og vise Styrke, True, over for såvel Imaginære Fjender, som Regulære Trusler, specielt set i nyere tid i Iraq og Afganistan, for Danmark`s vedkommende.
Rigtigt godt, at få lov til at opleve Vores egen Krigshistorie på nærmeste hold, og de Instrumenter der er nødvendige, for at opretholde den til enhver tid nødvendige Sikkerhed for en Nation i Verdenssamfundet, vores egen !!!!
M.v.h. gb.
I mine øjne er Tøjhusmuseet meget spændende og informativt. Hver gang jeg bliver mindet om det som nu her i dette indslag, kommer jeg til at tænke på dengang for mange mange år siden – i min fjerne barndom, 7-8 år har jeg nok været, da min far en dag tog mig med derind. Ikke langt var der, idet vi boede i Istedgade lige ved Enghave Plads. Så det gik af sted på cykel. Da vi så havde gået lidt rundt på museet, stopper jeg op, husker jeg, ved en kanon! – Hvad er der? spørger min far! – Efter nogen tøven spørger jeg: “Jamen far, hvorfor hedder det TØJhus-museeet? Her er der da en kanon”. Jeg syntes ikke, at kanoner og geværer passede med ordet “TØJ”.
‘ – – ak ja, skønne nostalgiske erindringer fra en barndom, hvor meget skulle læres og indøves.
Men á propos “tøj” – så er den del af museet, som beskæftiger sig med uniformerne, nok den, der drager mig mest; og af den grund kan jeg slet ikke stå for dit billede – ADMIN – af de to farvestrålende uniformer i glasmontren oppe i den flotte række af fotos.
‘ – – og så skal jeg lige vænne mig lidt til tanken om, at endnu en krig – med fuldt rette – har fundet vej til rummene derinde, – og denne gang en krig fra nu, – en som jeg selv har fulgt med i på TV, mens den foregik; og ved flere gange at snakke med sønnen til en patient, som jeg lå på stue med på Helsingør Hospital i juli 2010, når sønnen besøgte sin far. Sønnen var tjenstgørende i Afghanistan – men hjemme på “Orlov p.g.a. alvorlig sygdom i nær familie”, som det hedder.
Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg har svært ved i min bevidsthed at få “rangeret” denne nutidige krig over i en “museums-opfattelse”. Er det mon bare mig, der er stødt ind i den forhindring?
Til slut, denne hilsen: Dette er en flot reportage!
M.v.h. LSC
En