Vandretur ad Amagerbrogade i sort-hvid
Af Michael Bonnevie Der er nu gået lidt over en måneds tid, siden seneste postering her på GD, så jeg tænkte at jeg hellere... Læs mere →
Af Michael Bonnevie
I forlængelse af de sidste par indlæg, så kommer der her en telefontavle fra Islands Brygge. Telefontavlen er fra 1938, og viser en del af de forretninger som var på Bryggen dengang, -plus et par stykker udenfor Bryggen.
Den originale telefontavle tilhører Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv. Billederne må gerne bruges, hvis man linker tilbage hertil, og skriver at telefontavlen tilhører arkivet!
Relaterede fotos:
Endnu en nostalgisk fremvisning fra Islands Brygge årgang 1938. Det er godt nok fra før min tid, men ikke desto mindre mindre interessant at nærlæse, alene for at via adresser, at se den udvikling der er sket på det nu mere end 3/4 århundrede der er gået siden udgivelsen af ovenstående Telefonliste. Læg i øvrigt mærke til Telefonnumrene, der med deres Centraler, område bestemte beliggenheden i Byen, samt Bogstavet efter Nummeret, der angav om der var tale om en Dele Telefon, en Telefon delt med flere abonnementer på forskellige adresser ( der kunne være op til fire), en Telefon der således ville være Optaget, hvis en anden der abonnerede havde gang i en samtale, en samtale der ligeledes ville kunne aflyttes af med abonnementer på samme nummer, men med et andet Bogstav efter nummeret………..
Tak til Admin for research,
M.v.h. gb…..
Hej gb
Det er nemlig rigtig at en lille uskyldig tryksag kan fortælle mangt og meget efter mange år.
Vi havde selv en partstelefon under SU=Sundby med endelsen ULLA. Der var fire parter, og jeg husker ULLA, YDUN, EXTRA og ??
Der var plusser og minusser ved denne ordning, men vi klagede aldrig., da man kun skulle betale for opkaldet (25 øre)!
Selvfølgelig var det ikke så smart, hvis man skulle ringe, og “ledningen” var optaget, men var det yderst vigtigt, lagde den talende
abonnement på, så andre kunne benytte telefonen. Man kunne høre med på de andres samtaler, hvis ikke havde andet at lave.
Vi lejede et gammelt telefonapparat med høj gaffel. Vi tiggede KTAS, om vi ikke måtte købe den, da vi overgik til fuldautomatiske numre – men svaret var NEJ.
Efter få måneder læste vi i pressen, at bolighajen Donatsky havde givet KTAS et godt tilbud, og derved fået alle de gamle flotte
telefoner. Han sprayede dem guldfarvede og tjente en formue på det amerikanske marked. Rent pengevaskeri.
Det er derfor, at disse telefoner er sjældne nu om dage.
Jeg husker min mormor og morfars telefonnummer, fra dengang man først talte med en telefondame. Det var Amager 48 68 Extra.
Sjovt, at den slags har bidt sig fast, så mange år efter 🙂