november 29, 2022

Anva og FDB

Af Georg Bonnevie

 

Det gamle Anva og F.D.B som lå på hjørnet af Njalsgade og Thorshavnsgade.

Da jeg var lille arbejde min Mormor i bygningen som rengøringsdame. Både min Far og oldefar har arbejdet i FDB dengang de stadigvæk brugte hestetransport.

anva52
ANVA

Billeder fra bogen, Bryggen den glemte bydel

Nedenstående tekst har jeg venligst fået af min far.

A N V A.
Anva var en del af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB. Anva var et eksklusivt varehus beliggende på Islands Brygge i 3 etager, på hjørnet af Thorshavnsgade og Njalsgade, senere flyttet til Scalabygningen på Axeltorv. Beliggenheden var uheldig for omsætningen, selv om Sporvognen linie 4 kørte til døren, med endestation for enden af Isafjordsgade, med drejeskive for motorvognen for returkørsel.

F.D.B. var en af datidens større virksomheder beliggende på Bryggen med mange arbejdspladser, Anvahjørnet i den nyere bygning rummede adminstrationen for disbutition til landets Brugsforeninger. Arealet strakte sig fra Thorshavnsgade til Artillerivej langs Njalsgade, med sporene for tog til Amagerbanen afgrænsende til den modsatte side. F.D.B. havde selv sidespor til gårdarealet hvorfra mellem 10 og 20 godsvogne var læsset og losset dagligt. Gårdarealet var stærkt trafikkeret med hestevogne, lastbiler og trækvogne. I de mange bygninger befandt sig Manukfaktur afd. Isenkram og Porcelæn, Møbler, Boligudstyr, Ure og meget andet. F.D.B. havde endvidere Sildelager, Syre og gødningslager, eget Kafferisteri, Ostelager og Ostemejeri, cykelværksted med samleafdeling, syreaftapningskælder med jordgulv under emballageafdelingen samt stalde og garager mod Artillerivej og eget autoværksted med smede og mekanikere.

Fra om.coop.dk  (Først på året 1908 stod anlægget på Islands Brygge, Njalsgade 15-31 færdigt)

F.D.B. blev senere, omkring 1963 flyttet til Albertslund på Roskildevej. Selv har jeg i F.D.B. arbejdet i Syrekælderen, i Manufakturafdelingen, på Ostelageret, har også arbejdet i gården, har kørt Gaffeltruck, og kørt for Postafdelingen, specielt til den nye afdeling.
Min morfar kom fra Fyn, og blev ansat som Kusk og senere chauffør og betjente de Københavnske brugser, under 2. verdenskrig med Gasgenerator på monteret bilen, fyret med kul.
Utallige sommerhuse er bygget af frasorteret træ fra Knallertkasser fra cykelværkstedet og mange kolonihavestier blev belagt med slagger fra det enorme fyr der opvarmede bygningerne og Kafferisteriet.

Her ser vi et luftfoto af Njalsgade. Årstallet er ukendt, og man kan se at Anva og F.D.B bygningen endnu ikke eksisterer. Der er en samling lave bygninger og en skorsten, nede til højre ved krydset Njalsgade og Thorshavnsgade.

Njalsgade

Wikipedia om FDB

FDB, forkortelse for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, er en dansk forbrugerejet organisation, der ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark A/S.

Foreningen er grundlag,t i 1896 og har stået for fælles indkøb, administration, distribution samt produktion af egne varer for de danske brugsforeninger. Endvidere har FDB drevet butikker uden egen decentral forening.

16. juni 2001 fusioneredes detailhandelsaktiviteterne sammen med KF’s og NKL’s tilsvarende aktiviteter ind i Coop Norden AB, og FDB’s rolle som detailhandelsvirksomhed slutter, mens FDB herefter kun fungerer som ejer og forbrugerorganisation. FDB ejede efter fusionen 38% af aktierne i Coop Norden AB.

I november 2007 købte FDB Coop Danmark A/S tilbage, og Coop Norden AB blev nedlagt. Det nordiske indkøbssamarbejde fortsættes dog gennem selskabet Coop Trading A/S, der ejes ligeligt af Coop Danmark, Coop Sverige, Coop Norge og det finske SOK.

FDB havde i 2010 omkring 1,7 mio. medlemmer, der også ejer foreningen. FDB udgiver månedsmagasinet Samvirke.

Vis stort kort

Læs mere om FDB’s historie her!

Relaterede fotos:

13 thoughts on “Anva og FDB

  1. Kan bedst huske bygningen som blot “Brugsen” – et af stederne på Bryggen, hvor man som barn – hvis man altså havde penge til det – kunne købe slik og chips, is og sodavand.

    Et at de helt store trick og flip fra teenagetiden, når trekløveret (jeg selv, bror Michael og fætter henrik) havde været i Gimle (medborgerhuset) og/eller en tur over broen, Langebro, var ud på aftenen at få fx stabler med toiletpapir og køkkenruller til at vælte inde i Brugsen.

    De staplede nemlig altid varerne så tæt op ad de store ruder ud til Thorshavnsgade, at man næsten altid, ved at skubbe til ruden og få den i svingninger, kunne få en del af lortet til at vælte inde i forretningen – hvorpå vi naturligvis spænede væk fra stedet, som fanden selv var efter os.

    kan også huske Brugsens bager, hvor man juleaften kunne få stegt sin flæskesteg efter alle kunstens regler i en af de store ovne – hvorp den som en art trofæ blev hentet hjem til mormor og morfars lejlighed i Isafjordsgade, hvor julen dengang var, som den aldrig siden har været – i hvert fald i tanken.

    le franke

  2. Herlig beskrivelse af min baggård i de år jeg boede i Njalsgade.

    Vil lige nævne at jeg også selv har arbejdet i gården. Jeg var ansat i et vinfirma, hvor jeg skulle (bandolere?) vinflasker mv. Jeg var der ikke så længe, men sjovt var det. I en periode gik jeg også til styrketræning derinde, så gården kendes ganske udemærket. Da brødrene og fætter Henrik og jeg var mindre, blev gården udforsket på helt andre måder, nemlig via tagene, og alle døre og porte der kunne åbnes i gården, blev åbnet og gennemsøgt. Det kunne man tillade sig når man ikke var så gammel. Dengang var det bare drengestreger. Nu ville man kalde det indbrud 🙂

    Togvogne med ulåste skydedøre, blev selvfølgelig også undersøgt. Vi tog aldrig noget, det var bare spændingen ved at undersøge det forbudte der lokkede..

  3. Admin nævner F.D.B`s. vinafdeling som jeg ikke har omtalt i min gennemgang af F.D.B´s afd. på Bryggen, men som jeg har prøvet kort at beskrive. Det samlede bygningskompleks var indeholdende det samlede en`gros vareleger til landets Brugser, hvor igennem alt kunne ekspederes og videresendes til hele landet og Brugsen var på den tid leveringsdygtig som et postordrefirma i næsten alt man kunne komme i tanke om. Vinafdelingen med Tanke i kælderen, i bygningen på billedet fra Google, importerede vin fra hele verden og tappede selv i flasker til Brugserne, som de så kunne bestille hjem.

  4. kan genkende mange fotos fra bogen “bryggen den glemte bydel” som lokalhistorisk forening fik udgivet i 1992,den kan købes hos foreningen på hjemmesiden. Foreningen vil gerne opfordre folk til at sende eller vi kan låne fotos,regninger,erindringer med mere til vores lokalhistoriske arkiv. Vi er medlemmer af SLAK en paraplyorganisation med bymuseet af københavnske lokalarkiver. venligst email til mig som formand sussiepaddison@godmail.dk eller weebmaster keld@graugart.dk.vores hjemmeside er http://www.bryggenslokalhistorie.dk, men kan blive medlem af foreningen for 100 kr. årligt hvor man kommer til foredrag, guide-ture og andre arrangementer

  5. Hej Sussie

    Som vi har skrevet om sammen, så linker jeg naturligvis tilbage til jeres fremragende side om Islands brygge, og ikke mindst din bog, Bryggen, den glemte bydel
    Jeg takker for hrugen af billederne 🙂

  6. Ved nærmere eftertanke kunne jeg nu godt tænke, mig, at nogle der læser dette indlæg, kunne komme med yderligere oplysninger omkring virksomheden Fællesforeningen For Danmarks Brugsforeninger, ikke blot omkring Virksomhedens Hovedkontor langs Njalsgade på Islands Brygge, men så sandelig også om de enkelte virksomheder på Bryggen, Ostemageriet, Cykelværkstedet, Kafferisteriet, Sildelageret, Manufaktur Afdelingen, Isenkram afdelingen, Administrationen, Vin og Spiritus kælderen, Syreaftapningen, Emballage Afd., Kørsels afd., Staldene, det hedengangne ANVA der flyttede til Vesterbrogade, Skotøjsfabrikken i Snorresgade, Trikotagefabrikkerne, og Møbelfabrikationen, for bare at nævne nogle få af de vidt forgrenede Virksomheder, F.D.B. var involveret i, som forsynede hele landet og Brugserne med varer………..
    Islands Brygge, kunne i datiden ses som en Blindtarm på København, men med en virksomhed af F.D.B.`s størrelse, var det i virkeligheden en bydel med en Nøgleposition, for distribution af allehånde varer, til resten af landet og ikke kun til byens Brugsforeninger, de ansatte i virksomheden havde deres egen Brugsforening på Njalsgade at handle i, som pakkede deres bestillinger til afhentning ved fyraften…….
    M.v.h.
    gb.

  7. Jeg har arbejdet på F.D.B. `s Beklædningsfabrik ca. 1973-1974 , beliggende på Artillerivej 86, i dag hedder bygningen Trikotagen ,og er lettere ombygget.
    Der lavede man træsko, strømper, undertøj og arbejdstøj, blandt andet til DSB
    Jeg var ansat til at varetage deres store lager af træsko og sørge for at pakke og sende træskoene ud til de forskellige butikker.
    Jeg skulle også køre store ruller med stof op på de forskellige etager hvor systuerne lå, og det var guf for en ung mand og komme
    op til alle de søde piger der fløjtede efter mig så jeg blev helt rød i hovedet.
    Min far var ansat som reparatør af strikkemaskinerne som var et ret kompliceret stykke mekanik.
    Senere blev han Tidsstudieteknikker og skulle tage tid på hvor effektive de ansatte var, og det var ikke altid populært.
    Da fabrikken lukkede, blev han overført til hovedsædet i Albertslund, som værkfører for truckværkstedet og havde samtidig
    ansvaret for bygningsvedligeholdelse.

    1. Hej Stig! Spændende!

      Det må næsten være nede ved Kigkurren overfor ballonhangaren i Ballonparken?

      Ellers en interessant side du linker til! Gode gamle spilleautomater, fra dengang hvor alt var mekanisk, og ikke som nu, elektronisk..

  8. Ja, beklædnings fabrikken ligger på hjørnet af Artillerivej og Kigkuren.
    Min far nævnte tit sigøjnerne der holdt til ovre i Ballonparken.
    Jeg kan tydelig mindes stanken fra Sojakagen, den glemmer man ikke så nemt og den aften den sprang i luften cyklede
    jeg ind fra Bellahøj og kiggede på den voldsomme brand, det glemmer man ikke.
    Jeg har lige købt et meget stort foto album eller en form for reklame for Sojakagen, indeholdende ca 20 store fotos fra
    produktionen og et par stykker af bygningerne.
    Der er en plantegning der er dateret 1916, og på selve albummet står der København 27, så jeg er lidt i tvivl om hvor gammelt det er.
    Jeg mener at jeg også har et par gamle billeder liggende der er taget fra toppen af Beklædnings fabrikken og ned mod havnen.
    I øvrigt var min farfar Direktør for KGA, Københavns Galvaniserings Anstalt der lå nede i Sydhavnen, den er vist revet ned i dag.
    Men der har jeg også et par billeder derfra.

    1. Hej Stig. De ting du har købt med Sojakagen plus billeder mv. er noget vi i Bryggens lokalhistorie er meget interesseret i! Ville det være muligt at erhverve kopier af det eller lign? Hvis og såfremt, så skriv til den mailadresse som du kan se under information..

      Mvh

      Michael

  9. Kære Stig, nu er det ved at blive rigtigt spændende med dine reportager, hvor er det dejligt at du er med, med dine fortællinger der bringer mig tilbage til de Fabrikker jeg selv har været på med min Morfar og hans Lastvogn. Selv husker jeg at Skomageriet og fremstillingen af Sko på omtalte Træskofabrik, kom Familien til gode ved interne indkøb, ligeledes var Trikotage Fabrikken, som jeg aldrig nåede ind i, et spændende sted, stort og skræmmende. Den gang !
    M.v.h. gb….

  10. Kan det passe at FDB havde sin egen brandstation, beliggende bag ved den nuværende SuperBrugs, i bygningen der huser TangoBar?

    Og nær Kigkurren ligger et hus med “Tændstikfabrikken” skrevet på facaden – er det en tidligere FDB-fabrik?

    Mvh Anne Petersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.