Af Michael Bonnevie
Ja, hvorfor ikke? Jeg var en tur inde omkring strøget i går, og stod og kiggede på menneskemylderet i forårs solskinnet.
Jeg havde stået et stykke tid ved Storkespringvandet, da jeg så at der kom flere og flere til med deres hunde. Først troede jeg det var et tilfælde, men det viste sig at det var foreningen ‘Bevar muskelhunden’ der havde sat hinanden stævne ved springvandet.
Jeg talte med en fra selskabet, og hun fortalte at de prøvede at sætte fokus på “muskelhunden” blandt andet ved en gåtur som denne. Hun fortalte også, at deres talsmand/kvinde er Linse Kessler.
Jeg havde ikke så lang tid, da jeg skulle videre, – men fik da skudt et par billeder af nogle fine hunde og deres ejere 🙂
Min personlige mening er, at alle dyr uanset størrelse og gørelse, skal have lov til at være i det offentlige rum, på lige fod med andre. De problemer man læser om med muskelhunde, er jo som regel ikke hundenes skyld, men ejerens! Det er et kæmpe ansvar at have hund, og er man ikke moden til at tage det ansvar på sig, så skal rettens fratages!
Her er en meget lille muskelhund 🙂
Parret herunder, bad mig om at tage et billede af dem, med deres flotte hunde.