Af Michael Bonnevie

 

Så gik der endnu et år, og som de mange foregående, var jeg på Amagerbrogade med mit kamera, og forevige det årlige juleoptog.

I år valgte jeg at videofilme, da jeg alle de andre år har taget tonsvis af billeder. Der skulle ske noget andet, og det var en god mulighed for at lege med video under vanskelige lysforhold. De par billeder jeg viser i indlægget, er stills fra videoen, så kvaliteten er ikke som man kunne forvente af et “rigtigt” foto.

Optoget var i år, en anelse forsinket, men der var til gengæld rigtig mange med! Der var kommet flere køretøjer til, og det var i det hele taget en fornøjelse at opleve optoget igen! 🙂

For de teknisk interesserede, så blev det filmet med mit Nikon D600 med 28mm Nikon manuel optik.

Blænden var sat til f2.8, lukkerhastighed til 50ms og ISO til 2000. Inden optoget kom forbi, fokuserede jeg i en afstand jeg vidste ville være egnet, til den afstand som de forbipasserende kom forbi i. Den setting bibeholdt jeg på alle skud.

Optikken har ikke stabilisering, men jeg brugte mit hjemmelavede Steadicam, som modvirker en del rysten og bevægelse. Det fungerer nogenlunde med 28mm, men var jeg oppe i 50mm eller mere, så skulle der andre midler til, for at sikre bløde bevægelser. Farvetemperaturen var sat til omkring 5000 k (Kelvin) men jeg måtte efterfølgende farvekorrigere en anelse, da nogle scener var for varme, mens andre var for kølige. Derudover er der ikke lavet mere ved videoen, andet end trimning af film bidderne, plus lidt underlægningsmusik.

Husk at sætte afspilningskvaliteten til HD, på gearhjulet i videoen!

Relaterede fotos: