Af Michael Bonnevie
Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Sojakagefabrik, eller Sojakagen i folkemunde,- var en stor del af Islands Brygges identitet.
Georg Bonnevie har før skrevet et indlæg om fabrikken, -da han en overgang arbejde derude som chauffør. Link: Sojakagen
Jeg går stadigvæk og savner fabrikken, selvom det efterhånden er en del år siden den blev revet ned. Idag er området blomstret op igen, og mange af de gamle bygninger huser beboelsesejendomme i den lidt dyrere ende af skalaen..
Her er et par nyere billeder af området, med nogle af de nye bygninger.
Jeg var forleden omkring Islands Brygges lokalarkiv og kigge billeder, og faldt over en lille serie der viser ruinerne af den hedengangne stolte fabrik. Det er et sørgeligt syn, specielt for os der har trådt vores barnesko på havnen og området omkring Sojakagen. Billederne fremtvinger minder om skønne ture på fabrikkens domicil, med de mange dufte og indtryk der altid var at finde derude.
Billederne er ind skannet fra original og tilhører Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv. Billederne må gerne bruges så længe man krediterer eller linker tilbage til arkivet! https://bryggenslokalhistorie.dk/
Så vidt jeg er orienteret, så er billederne fra år 2000
Wikipedia om Dansk Sojakagefabrik
4 replies on “Sojakagefabrikken under nedrivning”
Kære Admin :
Jeg må sige at du er om dig med dine møder med Brygge gruppen, det er som du selvfølgelig også anser det, en blandet fornøjelse at bevidne nedrivningen af `Soyakage Fabrikken` på Islands Brygge, et sted der har betydet så meget, i min og også din opvækst, Billederne er gru opvækkende i al deres elendighed og det minder kun i ringe grad, om den før så stolte Virksomhed, een af Bryggens største Arbejdspladser, med livsnerven, Industri Havnen….
Dette er nu ren Historie og en funklende ny Bydel er skudt op, på de før så travle arealer, Havnearealet er totalt omdannet og som gammel medarbejder på Soyakagen, erkender jeg at de Gamle Dage er forbi og følger med interesse di nye tiltag……..
Tak skal du have Admin, morsomt ser Billederne ikke ud, det giver et stik i Hjertet at bevidne ødelæggelserne derude. men, men, men, en helt ny Bydel har sin berettigelse, med direkte adgang til en moderne Lysthavn, med allehånde Fritidsaktiviteter, for den før så formørkede og ildelugtende Bydel, med det dårlige rygte………..
M.v.h. gb….
A Reply to my Reply,
Jeg måtte forbi dine Billeder igen Admin, Historien trækker jo stadigt og det Nostalgiske tilbageblik, der ved den enkelte Bygnings endeligt, ifølge reportagens malende Billedserie, endeligt til intetgør de indtryk der er prentet ind i Hukommelsen om den hedengangne Soyakage fabrik, der kendetegnede Islands Brygge med sit liv i Havnen. Fremmede lugte Spændende Fabriksanlæg, uforståelige for menigmand med deres indviklede Rørføringer fra Extrakstionsanlæg og Presser, farlige Produkter, Tankvognene, Togene der dagligt fragtede produkter til og fra, Olie Tromlerne på Lagerpladserne, Sækkene med Soyamel, Kartonerne med Fedt til Margarine fremstilling, Fabrikkens egne Tankvogne og Ladvogne, med Soyamel,Soyaolie, Glyserin og Natron Lud, fragtet til Industri Vaskerier og Margerine og Salat Fabrikker, de mange Arbejdspladser der i alle årene beskæftigede hundrede af Arbejdere, gav dem en Indkomst og en mulighed for at forsørge en Familie, se det er essensen af Historien…………..
M.v.h. gb…………
savner nogle billeder fra akalie anlægget, på den anden side over for elværket, samt fra elværk og produktion, da sojakagefabrikken var en driftig virksomhed.
Jeg har selv nogle billeder fra fabrikken og fra alkali anlæg, dog først efter de store kar med kviksølv var fjernet.
Toiletterne på akalie anlægget var rigt dekoreret med tekster som.
Sid her ej for længe, husk du skider på mesters penge, og flere andre lignende tekster.
Noget der nok ikke findes på arbejdspladser i dag.
Dengang var der i selve akalieanlæget kviksølv overalt, lige over tankene med klor gas, og havnen kan næppe være blevet renset helt op, husker kviksølv lå på alle flader, og mellem kableri kabelbakkererne.
Ind til anlægget, hvor klor produktionen blev udført, hang der skilte med advarsler, ved ophold over 15 minutter i hallen, skulle der bæres gasmasker.
Det var en dejlig virksomhed, dengang fik jeg en 5 krone ekstra i timen, som elektriker lærling for at arbejde der, frem for andre steder.
Husker at det var et par af mine kolleger der faktisk op til den aften, benzinen eksploderede havde arbejdet på anlægget, og nu kan jeg vel godt sige det, der blev drukket heftigt den gang, hvilke meget sandsynligt er grunden til at, fejlen i spjældet ikke blev opdaget og anlægget derfor sprang i luften.
Har været mange steder på fabrikken, og i tiden efter den lukkede husker jeg særligt det kabel der var opsat mellem de 2 indgange, og på vægen op fra den tomme grund, “efter eksplosionen” og rundt til porten, på den bygning der er renoveret, der sad snore lige.
men savner bileder fra hele fabrikken samt martænderiet, der var et fristed med gode oste mader, og den slags.
I den høje kontorbygning, hvor portvagten sad i den lille bygning, husker jeg hele bygningen, der nærmest rystende efter de tunge præsse maskiner, og de lugt efter bønnerne, lugten var der stadig frem til påbegyndelse af nedrivningen.
Hej Carsten!
I Bryggens lokalhistorie, er vi altid interesseret i fotos fra Bryggen, så hvis du har nogle du kan undvære, må du meget gerne sige til! Fin beskrivelse, af Sojakagen som arbejdsplads, dengang. Ja, meget ville nok aldrig være gået i dag, men det er jo en sjov ting at tænke tilbage på!
Jeg er pt. selv i gang med endnu et indlæg, med fotos fra nedrivningen, så måske er der nogle fotos, af de ting du spørger til, i mellem?
Mvh