Af Michael Bonnevie
Hvad var det egentlig der skete, d. 27 Januar 1943, ved 17 tiden, Da Flyvemaskiner fra RAF bombede Islands Brygge, Christianshavn med videre, i stedet for B&W?
Grunden til dette skriv kommer sig af, at jeg var til foredrag om hændelsen d. 7 November, i Kulturhuset på Islands brygge. Lokalarkivet havde inviteret forfatter Niels-Birger Danielsen, som har beskrevet hændelsen, og som meget gerne ville holde et foredrag med billeder, for lokalarkivets medlemmer. Jeg havde fået til opgave at fremvise billeder fra dengang, så jeg brugte lidt tid på at scanne de billeder ind, som bedst beskriver hvad der skete. Foredragsholderen blev suppleret af den altid fremragende lokalkendte Sussie Paddison fra Lokalarkivet, som bød ind med anekdoter og fortællinger fra Bryggen. Foredraget var en stor succes!
Efterfølgende reflekterede jeg over hvad jeg havde hørt, og fik ideen til indlægget. De fleste der har boet på Bryggen, kender sikkert historien, men jeg syntes alligevel det kunne være sjovt at sætte lidt billeder på dagen, og de efterfølgende dage, dengang i 43. Jeg er på ingen måde ekspert i detaljerne omkring bombningen, men jeg vil prøve at videreformidle hvad jeg ved, og hørte til foredraget.
Bombningen
Forhistorien lyder, at Englænderne havde en formodning om, at B&W producerede ubåds motorer til tyskerne, men man kunne ikke få efterretninger der påviste det med sikkerhed. Det blev besluttet, at man ikke ville tage nogle chancer, så derfor blev bombetogtet imod B&W beordret til d. 27 Januar 1943.
Dagen oprandt, og ved ca. 17 tiden, efter mørkets frembrud, faldt der bomber over Islands Brygge, Amager fælled og flere steder på Christianshavn. Noget var gået galt for de 8 RAF flyvere! Man har ikke fundet ud af hvad der egentlig skete, da alle bomberne jo var tiltænkt B&W? Dengang havde man ikke gps, så man måtte forlade sig på gammeldags kort og landkending. Det har muligvis været umuligt, da man må huske på, at der var mørklægning over byerne.
Islands Brygge ligger i forlængelse af B&W, og ved indflyvningen har piloterne nok været i tvivl om det rigtige sted, hvilket resulterede i at de begyndte at droppe bomberne for tidligt.
Der faldt 4 bomber på Bryggen, nogle stykker på Fælleden, og resten på B&W, Sukkerfabrikken og Christianshavn. Der faldt i alt 32 bomber, som vejede 250 kg. Maskinerne havde 4 hver.
Der faldt 3 bomber i Gunløgsgade. en i nummer 5, og to i nummer 6.
Her er vi i Gunløgsgade.
Derudover faldt der en i Njalsgade ud for nummer 2. Den sprang på nedslagsstedet, næste morgen ved 5 tiden.
De følgende 3 billeder viser, bomben som faldt i Njalsgade, og effekterne heraf.
Her kigger vi ned i Njalsgade, ca. udfor Thorshavnsgade. Billedet er taget fra ANVA bygningen.
Samme hjørne som i billedet ovenover.
Her ser vi ANVA bygningen i Njalsgade. Det er lige overfor hvor bomben landede, og det er tydeligt at se ødelæggelserne på bygningen.
Bombekrateret i Njalsgade.
‘Rød cirkel markerer, hvor bomben i Njalsgade faldt, og senere detonerede.
Bomben i Gunløgsgade nummer 6, spang en halv time efter nedslaget. Af de 2 bomber i nummer 5, lykkedes det at fjerne en, som blev kørt på en lille vogn ned til kajkanten, -til sprængning med sprængstof. Den sprang dog af sig selv, uden at nogen kom til skade.
Bomben bliver hejst ned, og anbragt på en lille vogn.
Her er vi for enden af Gunløgsgade ved havnen, hvor bomben bliver halet ned til kajkanten.
På kortet ser man hvor bomben og mændene befinder sig. Stor cirkel mændene. Lille cirkel bomben. Bomben er på hjørnet af Gunløgsgade og Islands Brygge. Stor cirkel er ca. der, hvor vognvægten på nedenstående billede befinder sig. I bunden af billedet ved kajkanten, sprang bomben.
Her er bomben kommet over gaden, og bliver halet det sidste stykke.
De følgende 3 billeder, viser hvorledes man arbejder på at detonere bomben med påmonteret sprængstof.
Man nåede aldrig at sprænge bomben. Det klarede den selv, og tog et stort stykke af kajkanten med.
Den anden bombe i Gunløgsgade nummer 5, sprang da man prøvede at fjerne den fra Hr. og Fru Hansens lejlighed. Heller ikke her kom nogen til skade!
Med livet som indsats, inspiceres bomben,
Effekterne af bomben efter den sprang.
På Islands Brygge var der ingen personskader, men i alt 8 blev dræbt og mange blev såret, når man tager de bomber med, som faldt udenfor Islands Brygge.
Nogle af de modige mænd som arbejdede med bomberne, afspærringer og oprydning.
Læg mærke til mand nummer 2 fra venstre, med cigaretten i munden. Det er Otto Leisner!
Der var mange nysgerrige til hændelsen!
Der blev opført afspærringer, og mange gik i kælderen eller biografen, hvor de ventede til de kunne vende hjem igen.
Bergthora biografen, hvor mange søgte tilflugt.
En afspærring ved Bergthora biografen.
En del af bomberne ramte målet. Der blev forrettet skader for op imod et par millioner, på blandt andet værksteder, monterings haller og tegnestuer med videre. De bomber der faldt uden for målområdet, på blandet andet sukkerfabrikken ‘Phønix’ og en fabriksbygning i Langebrogade, løb også op i et par millioner.
Bombekrater på Fælleden. Herude var der luft og få mennesker, så den forvoldt ingen skade.
Her er vi på Christianshavn, hvor sukkerfabrikken ‘Phønix’ brænder. Der skulle efter sigende have været en stank af brændt sukker i København de dage.
Bombeangrebet er flere steder blevet beskrevet som, at det blev til efter anmodning fra Danske modstandsfolk, men det skulle ikke være rigtigt, -ifølge foredragsholderen Niels-Birger Danielsen. Op til 1943 var der stort set ingen modstandsgrupper der lavede egentligt sabotage arbejde, udover visse kommunistiske grupper. Det begyndte dog så småt i 43, men skulle ikke have nogen sammenhæng med RAF bombningen at gøre. Hvad der er op og ned i historien ved jeg ikke. Jeg formidler blot hvad jeg har hørt!
De fleste af billederne er venligst udlånt af Islands brygges lokalhistoriske forening og arkiv. Enkelte stammer fra kk.dk og der er et par stykker jeg ikke kan finde ophavsret på.
One reply on “Bomber over København-27 Januar 1943”
En særdeles flot opfølgning Admin. Jeg har med stor interesse læst dine tidligere indlæg, om Ødelæggelserne på Bryggen, da Englænderne skulle have ram på Fabrikker på Christianshavn og tog fejl af Nedslagsstedet, ved indflyvningen om natten, denne gang er forklaringer og Billeder fra Bryggen, på en rigtig god måde præsenteret, så man ved selvsyn bliver konfronteret med katastrofens omfang, her på vores egen Islands Brygge, den gang. ! Det kan nu stadig give Kuldegysninger ! En stor tak…..
M.v.h. gb…….