Af Yuri
Tidsbestilling. “Du skal være her klokken 09.15″… Jeg ankommer til den russiske ambassade i København, parkerer motorcyklen og venter uden for den store, tykt og tungt udseende jernport i en lille sidegade til Kristianiagade der fører ind til konsulatet.
Lidt i ni lukker den officielt uniformerede russiske vagt porten op og beder om at få af vide hvornår folk er blevet indkaldt til, og fører os ind i et lille, mørkt venteværelse – først efter fem minutter tænder han lyset.
I rummet ved siden af høres der travlhed, og tre personer sendes ind af gangen. Jeg er på hold to eller tre. Men jeg ser nu hurtigt at tidsplanen ikke holder – og erfarer at folk alligevel ikke bliver sendt ind efter tur! Med 45 minutters forsinkelse kommer jeg ind til den unge dame, der kigger min ansøgning, invitation og pas igennem, stempler et par gange, krydser lidt af og skriver noget noget inden hun pakker det hele sammen og beder mig gå over til kassen i den anden ende af lokalet. Herovre bliver papirerne kigget igennem, der skrives et dokument ud med mit navn både på dansk og på russisk, og papiret rives i stykker så der kommer én del med mit pas, én i skuffen og én til mig, hun skriver på det at jeg kan hente det 14 dage efter mellem klokken 1130 og 1300, og at jeg har betalt 275,- kroner.
To uger efter står jeg med mit pas med det nye mit visum i; jeg løber det hurtigt igennem, og siger høfligt “Спасибо” og “Дос виданые” også til vagten mens jeg nikker høfligt til hilsen.
Endelig er det afrejse dag! Jeg har brugt hele dagen på at pakke og har sørget for at alt er som det skal være – og at jeg har lidt jeg kan spise når jeg lander i Riga i aften: her skal jeg overnatte inden jeg tidligt om morgenen skal videre til Sankt-Petersborg – zarens hovedstad! Natten forløber roligt; jeg er stort set den eneste i gaten, og ligger på en af de bænke, lavet af tre metalstole med min lange sorte frakke over mig som dyne, og min sweater som pude. Jeg vågner i god tid og ser passagerer til både Kiev og Moskva gå til gaten inden det bliver min og de øvrige passagers tur til at skulle ud til bussen der vil køre os til vores fly der skal sende os til Petersborg hvor vi ankommer omkring klokken 0800 lokaltid (0600 dansk tid).
Efter den sædvanlige lange kø ved paskontrollen – og den sædvanlige lange inspektion af passet bliver jeg budt velkommen af betjenten fra paspolitiet, jeg nikker siger tak og farvel på den formelle russiske måde inden jeg går videre ind i hallen for at hente min bagage og komme ud – jeg vil bare ud af lufthavnen og hjem til lejligheden hurtigst muligt! Efter at have gået igennem den tomme toldkontrol kommer jeg ud i hallen hvor folk venter på deres familie, venner eller forretningspartnere; jeg finder hurtigt min kontakt; en ung kvindelig ingeniør fra, oprindeligt fra en af republikkerne i det sydlige Rusland: hun skal de næste to uger fungere som guide. Vi går ud på parkeringspladsen og finder en bus der kan tage os til metroen, hvor vi skal først med den blå og så med den røde linje inden vi er på Prospekt Veteranov og kan gå til lejligheden. Prospekt Veteranov ligger faktisk ikke langt fra lufthavnen, men skal med metroen til lufthavnen, er man nød til at tage til Teknologiskij Institut for at skifte til den blå linje… hvis man har prøvet at køre med den københavnske metro svarer det lidt til at tage metroen for at komme til Fields, Ørestaden eller Vestamager.
I kufferten lå mit kamera; et sovjetisk Zenit EM Olympic fra slutningen af 70erne, og dette blev brugt en del på dette års tur til Rusland! Bl.a. endte det med at blive udlånt til en bankassistent som tog en film med det, og her er et par af billederne – men jeg starter med et par jeg har taget senere i København:
Billederne er taget med et 1977 Zenit EM Olympic, på en 35mm Fuji Color 400 film, med et Helios-44M 2/58 objektiv uden filter og uden blitz.
7 replies on “Back in the USSR”
Back in the U.S.S.R. ! Nu bliver jeg nysgerrig, Hvad var formålet med turen, Back ? Hvad er forbindelsen? Gode billeder med det gamle Zenit kamera, glæder mig til resten af historien.
Som GB skriver, så er min nysgerrighed også blevet vakt.. Hvad er din connection til landet mv?
Ellers godt skrevet. Det er oplagt stof til en spion novelle,og kunne sagtens være starten på en sådan. Jeg ved godt det ikke er spionage vi er ude i 🙂 men det er de billeder jeg sidder og får når jeg læser historien.
Formålet med turen var faktisk bare at holde ferie, men titlen har en dobbelt betydning:
1. Jeg har været i Rusland før (Moskva) i 2002 og 2003 – så jeg var så at sige “Back”.
2. Kameraet er jo lavet i Sovjetunionen, og derfor kom det jo også tilbage (og blev primært betjent af en russer da jeg fik det “stjålet” af en af mine værter.
Titlen er en gammel Beatles-sang.
Min idé med artiklen var primært baseret på kameraet, men der gik lidt for meget “turbekrivelse” i den i starten af artiklen… så jeg er vist nok nød til at sætte mig lidt og skrive lidt om turen ved lejlighed, for det fortjæner byen faktisk; jeg har mange billeder af den cirka 350 år gamle havneby.
… jeg skriver nok “snart” (altså i løbet af 2012) en artikel med nogle billeder taget med mine gamle box-kameraer; jeg har været ude et par dage og tage nogle billeder med tre af mine gamle kameraer (1919-36), så jeg skal lige en tur i mørkekammeret ved lejlighed så jeg har nogle billeder klar 🙂
Det ser jeg frem til at læse om 🙂 Hvis nu min far (jeg ved han læser med her) er sød, så låner han mig et af sine analog kameraer, så jeg også kan tage retrobilleder 😉
Ellers har jeg nok et par stykker eller to 😉
Jeg har en serie på 4x 120-film der bare skal fremkaldes så har jeg lidt billeder klar til en anden artikel jeg overvejer at skrive
Vi glæder os i denne tid, O`kay, vi mangler Julesneen hvid, men drømmer om Sommer, vi ved jo den kommer, vi ser det med dig når Flyet det letter, de indtryk alene, de hjælper og mætter. Billeder tar`du, har taget en masse, de gamle er gode fra den der `kasse`, der nu går af mode på grund af tiden og ikke fordi de ikke er gode. Jeg leger selv !