Back in the USSR

Af Yuri

Tidsbestilling. “Du skal være her klokken 09.15″… Jeg ankommer til den russiske ambassade i København, parkerer motorcyklen og venter uden for den store, tykt og tungt udseende jernport i en lille sidegade til Kristianiagade der fører ind til konsulatet.

Lidt i ni lukker den officielt uniformerede russiske vagt porten op og beder om at få af vide hvornår folk er blevet indkaldt til, og fører os ind i et lille, mørkt venteværelse – først efter fem minutter tænder han lyset.

I rummet ved siden af høres der travlhed, og tre personer sendes ind af gangen. Jeg er på hold to eller tre. Men jeg ser nu hurtigt at tidsplanen ikke holder – og erfarer at folk alligevel ikke bliver sendt ind efter tur! Med 45 minutters forsinkelse kommer jeg ind til den unge dame, der kigger min ansøgning, invitation og pas igennem, stempler et par gange, krydser lidt af og skriver noget noget inden hun pakker det hele sammen og beder mig gå over til kassen i den anden ende af lokalet. Herovre bliver papirerne kigget igennem, der skrives et dokument ud med mit navn både på dansk og på russisk, og papiret rives i stykker så der kommer én del med mit pas, én i skuffen og én til mig, hun skriver på det at jeg kan hente det 14 dage efter mellem klokken 1130 og 1300, og at jeg har betalt 275,- kroner.

To uger efter står jeg med mit pas med det nye mit visum i; jeg løber det hurtigt igennem, og siger høfligt “Спасибо” og “Дос виданые” også til vagten mens jeg nikker høfligt til hilsen.

Endelig er det afrejse dag! Jeg har brugt hele dagen på at pakke og har sørget for at alt er som det skal være – og at jeg har lidt jeg kan spise når jeg lander i Riga i aften: her skal jeg overnatte inden jeg tidligt om morgenen skal videre til Sankt-Petersborg – zarens hovedstad! Natten forløber roligt; jeg er stort set den eneste i gaten, og ligger på en af de bænke, lavet af tre metalstole med min lange sorte frakke over mig som dyne, og min sweater som pude. Jeg vågner i god tid og ser passagerer til både Kiev og Moskva gå til gaten inden det bliver min og de øvrige passagers tur til at skulle ud til bussen der vil køre os til vores fly der skal sende os til Petersborg hvor vi ankommer omkring klokken 0800 lokaltid (0600 dansk tid).

Efter den sædvanlige lange kø ved paskontrollen – og den sædvanlige lange inspektion af passet bliver jeg budt velkommen af betjenten fra paspolitiet, jeg nikker siger tak og farvel på den formelle russiske måde inden jeg går videre ind i hallen for at hente min bagage og komme ud – jeg vil bare ud af lufthavnen og hjem til lejligheden hurtigst muligt! Efter at have gået igennem den tomme toldkontrol kommer jeg ud i hallen hvor folk venter på deres familie, venner eller forretningspartnere; jeg finder hurtigt min kontakt; en ung kvindelig ingeniør fra, oprindeligt fra en af republikkerne i det sydlige Rusland: hun skal de næste to uger fungere som guide. Vi går ud på parkeringspladsen og finder en bus der kan tage os til metroen, hvor vi skal først med den blå og så med den røde linje inden vi er på Prospekt Veteranov og kan gå til lejligheden. Prospekt Veteranov ligger faktisk ikke langt fra lufthavnen, men skal med metroen til lufthavnen, er man nød til at tage til Teknologiskij Institut for at skifte til den blå linje… hvis man har prøvet at køre med den københavnske metro svarer det lidt til at tage metroen for at komme til Fields, Ørestaden eller Vestamager.

I kufferten lå mit kamera; et sovjetisk Zenit EM Olympic fra slutningen af 70erne, og dette blev brugt en del på dette års tur til Rusland! Bl.a. endte det med at blive udlånt til en bankassistent som tog en film med det, og her er et par af billederne – men jeg starter med et par jeg har taget senere i København:

Billederne er taget med et 1977 Zenit EM Olympic, på en 35mm Fuji Color 400 film, med et Helios-44M 2/58 objektiv uden filter og uden blitz.

Relaterede fotos: