Af Michael Bonnevie

Bryggens Bastion, et nybyggeri på den gamle Faste Batteri grund, ved Islands Brygge.

Det nye byggeri på den gamle Faste Batteri grund, langs med Njalsgade, ned til Amager Fælledvej, har nu snart stået på i et par år. I lang tid skete der ikke det helt store derinde, men pludselig tog det fart! Ideen er at hele den grønne grund, skal bebygges, og nu begynder man så småt at se konturerne til planen. Byggeriet startede ned mod Amagerfælledvej, og er nu så småt ved at brede sig ned imod Islands Brygge. I starten skød der er stor beboelsesejendom op på hjørnet af Amagerfælledvej og Njalsgade, og kort efter begyndte der at rejse sig et højhus lige bagved. På planerne over området, kan man se, at det vil ende op med 2 højhuse! et i hver ende af Njalsgade stykket, inden man rammer Islands Brygge. På modsatte side af Njalsgade, har Universitetet bredt sig, så når det hele står færdigt, vil Njalsgade være rammet ind af huse fra enden til anden. Det er nok noget man skal vænne sig til, når man som tidligere Bryggebo, har været vant til det lidt mere åbne vue! Men mon ikke det nok skal blive ok, når det står færdigt? Det tror jeg!

Her ses Bryggens Bastion, observeret fra hjørnet af Amagerfælledvej og Njalsgade, set mod Islands Brygge. Nedenunder et modelfoto, fra nogenlunde samme vinkel.

Bryggens bastion-1

Her ses det ene tårn, fra Islands Brygge siden.

Bryggens bastion-15

Modelfoto, muligvis fra samme område som ovenstående? Det kan også være set fra den anden ende? Det er dog godt at se, at der vil være grønne områder, ind mellem al betonen!

Oversigtskort over Bryggens Bastion, med Islands Brygge til venstre, og Njalsgade løbende lige i underkanten af det farvede område. Byggeriet stopper lige ved Svend Aukens plads ved Bryggen.

Nedenstående foto er fra Grandts.dk. Det er fra 1974, hvor man kan se Njalsgade, og hele området til venstre for gaden, som nu bliver til Bryggens Bastion! Man ser også de gamle skydevolde, som Artilleriet på Faste Batteri brugte til deres kanoner, når de skød ud over Fælleden!

Om Bryggens Bastion, fra Bryggensbastion.dk

  • Bryggens Bastion bliver et tæt, grønt bykvarter med boliger, butikker, caféer, erhverv og kulturfunktioner
  • Der opføres 8 karréer på 7-8 etager og 2 tårne på hhv. 23 og 30 etager
  • Der kommer byggeri på i alt  125.000 kvadratmeter med op til 1.000 blandede boliger
  • Byggeriet bliver fordelt med 75% boliger og 25% erhverv
  • De første 30.000 kvadratmeter er solgt til det svenske ejendomsselskab Heimstaden – byggeriet blev indledt i foråret 2017 og leveres i tre etaper mellem 2018 og 2021
  • Boligselskabet KAB får en bygning med 97 almene ungdomsboliger, og der kommer en Rema 1000-butik i gadeplan
  • Udviklingen af Bryggens Bastion ventes at strække sig over 8-10 år fra 2017

Link til interessant læsning om Bryggensbastion.dk

Link til indlæg om Njalsgade, så man kan se udviklingen langs Njalsgade gennem tiden!

Njalsgade-En gade på Islands Brygge

Relaterede fotos: