Af Michael Bonnevie

 

Jeg måtte en tur forbi Grønjordssøen på Amager fælled, for at se hvordan det står til derude, efter sidste års tørke. Jeg havde regnet med at søen var fyldt op igen, men nej! Det er ikke et sørgeligt syn, men lidt vemodigt at se, den store sø, næsten udtørret.

Den megen regn vi har fået siden sidste år, burde vel have fyldt søen op, men der skal åbenbart mere til.

Panorama9

Panorama21

Panorama24

Da jeg gik rundt derovre og nød vejret, så kom jeg til at tænke på sangen, Sæsonen er slut, af C.V.Jørgens, hvor han synger, Sommeren er forbi nu.. Vi er lige ved at være der, men sommeren viser sig for øjeblikket fra sin fineste side, med flotte temperaturer, -så vi udskyder sæson afslutningen et lille stykke tid endnu. 

Jeg gav mig selv en opgave, nemlig at skyde stort set alle billeder som Panoramaer. Først overvejede jeg, at tage et stativ med, hvilket er det bedste til den slags billeder, men opgav på grund af vægten, og den ufrihed det gav. Jeg tog chancen og skød håndholdt, og resultaterne er da også nogenlunde. Der er nogle ting at være opmærksom på, når man skyder panorama, og det er, at alle billeder i en serie, skal være belyst på samme måde, og fokuseringen skal helst ligge samme sted. Hvis du har et panorama lavet af eks. 3 billeder, så nytter det ikke, at fokuspunktet på det ene billede, ligger i horisonten, og det andet ligger i forgrunden. Det vil se underligt ud i det samlede panorama. Lyset skal også helst være ens, hvilket kan være svært at opnå, men der er måder at komme omkring det på, som jeg ikke vil gå ind i her.

Selve sammenfletningen af flere billeder, lader jeg Photoshop om. Programmet laver en fremragende sammenfletning af billeder, og det var kun ganske få billeder der lige skulle rettes lidt til efterfølgende.

De fleste skud er lavet med 2-3 billeder, hvilket er det jeg havde brug for i denne øvelse. Billederne er taget med mit Nikon D600 med 35mm Sigma ART optik. 

Panorama8

Panorama16

På vej hjem, fik jeg øje på en stor larve, og senere en Guldsmed, og da jeg ikke havde mit makrooptik med, måtte jeg nøjes med det optik jeg havde med. Jeg vidste ikke, om billederne blev gode, men jeg er egentlig ret godt tilfreds med resultatet. Jeg har måttet beskære de 2 billeder en del, da jeg ikke kunne komme tæt nok på….

Alle panoramaer er croppet til 3000 px på den lange led, men jeg har store versioner af billederne, hvis nogle skulle fatte interesse.

Guldsmed

Relaterede fotos: