Af Michael Bonnevie
De sidste rester af det oprindelige Islands brygge, kan man finde i området omkring Kigkurren, således også Københavns Hestedrosche. De røde træbarakker og togvogne, for enden af Leifsgade og Snorresgade, har i de sidste 15 år, huset Københavns hestedrosche, ledet af Hans Jacob Wagner.
Det er nu en saga blot, da han er blevet sat på porten af Københavns kommune. Hvad der før var en levende institution, med heste, stalde og liv, står nu aflukket hen, og det er vist bare et spørgsmål om tid, førend det hele bliver revet ned.
Førend Hestedroschen kom til, husker jeg at der på området var noget cirkus derinde? Måske et sted til opbevaring af vogne og udstyr? ellers var det et sted man bare gik forbi og ikke tænkte synderligt over.
Islands brygges lokalarkiv, har til Bryggens tilbagevendende fødselsdag, i flere år haft den store fornøjelse, at have Hans Jacob Wagner til at køre for sig, til de meget populære guidede ture rundt på Bryggen. Det er noget vi nu må undvære, til stor skuffelse for de mange børnefamilier og andre, der har haft stor glæde af turene, med de skønne heste og spændende fortællinger.
Herunder et billede fra Islands brygges 109 års fødselsdag.
De næste 3 billeder er fra sidste år, hvor Bryggen havde 111 års fødselsdag.
Forleden var jeg nede ved staldene, og fotografere stedet, inden det hele bliver revet ned. Billederne skal indgå i Islands brygges lokalarkivs samling af billeder fra Islands brygge.
Billederne er fotograferet udefra, og ind over hegnet, da området er afspærret!
Artikel om Bryggens hestedrosche, i Bryggebladet
One reply on “Københavns hestedrosche ved Kigkurren”
Endnu en Øjenåbner ! Kigkurren, Et lidt sært, i gamle dage Brolagt med toppede Brosten, glemt igenmandsland, for enden af det Gamle Islands Brygge, overfor den Store Legeolads på Artellerivej,et `sted `man`måtte forb,i på ture mod Nokken eller Lossepladsen, før Sjællandsbroen var på Tegnebrættet….
Et sted med en mængde spændende Industri, `man`aldrig nåede at få et nærmere kendskab til, der var selvfølgelig Blyant Fabrikken Viking, men ellers et `No Go`område, og så som Admin nævner det, disse mærkelige Cirkus vogne og mennesker, omkring det nuværende og omhandlede Heste Drosche esteblissiment………………
Tusinde tak Admin, historien er aldrig fortalt så levende, med tilhørende Billed materiale, som du formår det……..
M.v.h. gb…………..