juli 1, 2022

Makro med mere fra kirkegården

Af Michael Bonnevie

 

Det var cirka en måneds tid siden at jeg sidst var ovre på kirkegården og søge efter makromotiver.  Dengang var der ikke meget at komme efter, så igår måtte jeg tilbage og se om der var mere held i sprøjten..

Det var der heldigvis. På de få uger der er gået, er de fleste blomster sprunget ud, og det er noget der virkelig tiltrækker de små vingede væsner. Det hele er groet til, og træerne kaster nu sine skygger over kirkegården og lyde dæmpes. Alt sammen meget idyllisk.

dsc_0092

Turen igår blev en tur hvor jeg både tog makro og alm. billeder. Jeg brugte min 105mm f2.8 Sigma optik til alle billederne, for som fortalt tidligere, – så kan en makrolinse mere end at komme tæt på. Den er også fremragende til telearbejde.

sigma-af-105mm-f-28-ex-macro-dg

Der var nogen der havde hængt fuglefoder op i et træ, og  det kunne mejserne ikke stå for. Desværre lå stedet i  skygge, men jeg fik da alligevel skudt et par ok billeder af  de flotte fugle. Jeg gad ikke ændre indstillinger på  kameraet, så jeg skød dem med de indstillinger jeg havde  valgt til mine makromotiver. Som regel skyder jeg alting  i manuel, men har fundet ud af at det er bedre for mig at  skyde makro på lukker programmet. Jeg har valgt 1/500  som hastighed, og lader apparatet om at vælge blænde.  Derudover kører jeg med Iso 400 for at få lidt mere at  arbejde med. Det fungerer glimrende i solskin, og  blændene går sjældent under 6-8 stykker. Da billederne  med mejserne herunder er taget i skygge, så faldt  blænden ned til 3-4 stykker hvilket bevirker at  dybdeskarpheden bliver mindre, med udvisket baggrund  til følge..

 

 

 

dsc_0054

dsc_0061

Billederne har været en tur igennem Lightroom, hvor jeg toucher op på ting som lys/skygge, kontrast mv. Som regel beskærer jeg også en lille smule

dsc_0097

dsc_0078

dsc_0034

Jeg har taget et par billeder med fra min tur i sidste måned. Jeg gik og nød stilheden på kirkegården, men pludselig blev stilheden brudt af nogle underlige lyde? Jeg fulgte larmen, og fandt at de kom fra en fugl jeg ikke mindes at have set før. Fuglen havde lært sig lyde fra nærliggende byggepladser og fra vejene omkring kirkegården. Jeg kunne tydeligt høre at den lød som både biler, motorsave mv. iblandet fløjten som den kun kunne have lært ved at høre et menneske fløjte 🙂

dsc_0512

Da jeg kom hjem måtte jeg straks google fuglen, og fandt at det var en skovskade. Åbenbart ret almindelig,- og en af kendetegnene er dens karakteristiske lyde..

dsc_0515

admin

Jeg er 53 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare bed om lov først, og husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Makro med mere fra kirkegården

  1. Som at være der selv ! Pragtfuld oplevelse af fortættet Sommer stemning, jeg kender ikke din Kirkegård, men jeg må sige at du formidler dine oplevelser, på en måde så jeg føler at jeg selv har været til stede, jeg hører Fuglene Synge og Bierne Summe, oplever duften af fortættet Beplantning,, Mos og Grønt, en rigtig dejlig oplevelse, Portrætteret til perfektion, tag skal du have Admin…………

    M.v.h. gb……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.