Makrofotografi fra Sundby kirkegård, Juli 2018
Af Michael Bonnevie Den sidste stykke tid, har jeg holdt lav profil, rent foto mæssigt, på grund af alt muligt og umuligt. Jeg starter... Læs mere →
Af LSC
Jeg skrev den anden dag her i ”Gamle-dage” om gågaden Fiolstræde i København. Siden den i slutningen af 1960’erne så dagens lys, er der jo kommet gågader i mange byer.
Man har for længst – mange steder dog efter megen tøven og adskillige indvendinger fra lokale forretningsdrivende – indset, at sådan en gade, hvor publikum, – det vil med forretnings øjne sige kunderne, – kan gå i fred og ro og helt ustresset få øje på alle de strålende tilbud, som præsenteres fra udstillingsvinduer, udhængsskabe samt bokse og kasser ude på gade-arealet, afgjort er til fordel også for forretningerne.
’ – – og når folk så ind i mellem trænger til en pause, ja så ligger det jo lige for i dette miljø at lægge en cafe, restaurant eller en burgerbar, hvor man kan sætte sig og slappe af for en stund.
Lad mig nu tage jer med til vort lands anden storby – ja, anden ”hovedstad”, synes de næsten der, hvor den ligger! – Jeg tænker naturligvis på den skønne by Aarhus! – ”Smilets By” hedder den også med et gammelt turist-slogan! – og ved I hvad? Det er et rigtigt godt udtryk. Jeg har selv følt det, når jeg ved flere lejligheder har slentret af sted gennem gader og stræder; – jo, jeg har kunnet mærke det – Smilet, som har trængt sig på. Måske kommer det ikke altid synligt til udtryk; men det kommer til udtryk ”inden i”, – i tanker og sjæl, hvor ”smilet” mærkes i form af en ro, glæde og en fornemmelse af, at ”det skal nok gå alt sammen”.
Også her viser mit første vedhæftede foto en gade før den blev gågade. Vi skal mange år tilbage – til 1967. Dette ”før”-billede er taget i Guldsmedgade ud over skulderen på vognstyreren gennem fører-vinduet i en af de sporvogne, som dengang kørte i Aarhus – eller Århus, som byen da stavede sit navn. Som I ser, er trængslen stor, mange fodgængere på fortovene, og på vej over gaden. Det gjaldt for alle om at være forsigtig. Læg mærke til, at sporvognen, som jeg står i, kører tæt op til fortovets kantsten. Så man skulle ikke træde ret meget ud på kørebanen for at komme i vejen for sporvognen – eller for bilerne for den sags skyld.
Nå, men netop den store trængsel, samt ønsket om at også Aarhus skulle have gågader – og så den kendsgerning, at sporvognene var slidt op, gjorde, at blandt andre hele den lange gade fra Hovedbanegården til Domkirken – ”Strøget”, som den nu kaldes omdannedes til gågade i 1971, da den sidste sporvogn var kørt i remise.
’ – – og her tog jeg i sommeren 2012 et foto af gade miljøet, som det ser ud nu. Helt anderledes end på den travle gade på ”før”-billedet – ikke sandt? Men der er jo også gået 45 år mellem de to optagelser,
’ – – men så er der en ting, der slår mig! – Jo, jeg skrev lidt højere oppe, at en gades omdannelse til ”gågade” er et plus for byens handel, at denne vil blive forøget; – og det gør den måske også. Jeg skrev desuden, at omvendt var de handlende først skeptiske: ”Nu ville kunderne ikke kunne komme frem til forretningerne, når man ikke kunne bruge bilen” o.s.v. – Senere tog de handlende ideen til sig. – – Men når jeg nu ser på mit ”før”-billede – altså der, hvor der er både smalle fortove, en snæver kørebane og to sporvogns-spor, og dernæst på ”efter”-billedet, hvor der ingen kørende trafik er, – ja, så er der er tilsyneladende i begge scenerier et forretningsliv med mange forretninger, varer – og mennesker / kunder.
Men så er og var det måske slet ikke diskussionerne og argumenterne værd, – hverken for eller imod. Så drejer det hele sig måske mere om det miljømæssige aspekt, altså hvad er rarest at færdes i, end om hvorvidt forretningerne kan tjene mere eller mindre! – – Selv om mine fotos ganske vist er fra to forskellige gader, så giver de mig lidt stof til eftertanke! – Gør de også det hos jer? – Eller kommer jeg her for langt ud i noget ”tankespinds”-filosofi?
Inden jeg slutter dette indlæg, skal I lige have et indtryk mere fra Aarhus. Jeg vælger pladsen foran Aarhus teater – denne meget smukke bygning, synes jeg. Bispetorvet, som pladsen hedder, har i nogle år været udlagt som bilfri zone, som på mit billede her. Dette forhold står nu til diskussion i byen; og så vidt jeg forstår på den lokale presse, vil jeg til sommer i juni måned, når jeg atter skal aflægge ”mit” hospital i byen en ”visit”, komme til at opleve, at bilerne igen parkerer frit på pladsen! – Ak ja, synet af Bispetorvet atter fyldt op af biler! – Det syn vælger jeg at abstrahere fra – lige nu.
Relaterede fotos:
Du lokker———- LSC :
Din gennemgang af Gå-gader og nu i Århus eller Aarhus, som det er kommet til at benævnes i nyere tid, motiverede mig til en tur her i København, for at opleve lidt af stemningen du så levende omtaler.
Vi, min kæreste og jeg, tog turen fra Gl. Strand, Højbro Plads. Amagertorv og Købmagergade. Den nye Købmagergade med den nye Belægning, i hele længden til Nørrevold, forbi Rundetårn, Købmagergades Posthus og Post og Tele Museet, samt mængden af mere eller kendte Forretninger, i en gade der stadig er en afspejling af den Gade man husker fra Gamle-Dage, men også så forfriskende ny og luftig, i forhold til Strøget, der selvfølgelig har udskiftning af Butikker, men også ligner sig selv i en langt højere grad og stadig virker mere `trykket`, i forholdtil den nye Købmagergade med det ny renoverede Kultorv. Aarhus er smilets by siger man, her griner vi bare, selvfølgelig ikke af Aarhus eller andre Byer i dette dejlige land, men fordi udviklingen her, i Landet`s Hovedstad, pt., er så enorm at vi selv som Ærke Københavnere, har svært ved at kapere det der sker omkring os, men hele tiden må tage ud for at `samle op` og se alt det nye der er sket omkring os.
Mvh. gb.
Ja gb, – og jeg lokker gerne andre til at deltage i min fascination af, hvordan historiens gang ændrer både det ene og det andet; – og tillige på både godt og “ondt”; og som jeg plejer at sige: “Fokuser helst på de gode forandringer, når man altså har den valg-mulighed”. Derved har vi det bedst.
Så det glæder mig, at mit indlæg gav jer inspiration til en byvandring.
Tja, – og så nævnede jeg jo i indlægget, at når jeg næste gang skal til undersøgelser på hospitalet der ovre i Aarhus, så vil den smukke plads foran teatret – Bispetorvet – være gen-omdannet til parkeringsplads; – – og ved I så hvad? Så sad jeg i går og så TV-udsendelsen “Hammerslag”, som foregik i Aarhus; og minsandten om ikke en af de ejerlejligheder, der var med, lå lige ud til Bispetorvet; og på TV-skærmen viser de så udsigten ud over pladsen – optaget engang for en måneds tid siden; – – og den var allerede da HELT besat af parkerede biler.
Tja, – Slut er det altså med den ellers så smukt omdannede “gå-plads”.
M.v.h. LSC
LSC :
Du nævner Bispetorvet I Aalborg, nu omdannet til Parkeringsplads. I den forbindelse bliver jeg nødt ti at nævne, at jeg ved genbesøg I Købmagergade i København i går, tog mig tid til at besøge Hauser Plads, bag det gamle Hovedbibliotek på Kultorvet, hvor jeg for noget tid siden så tegningerne til den nye, delvis åbne, underjordiske Parkeringskælder, med div. faciliteter synlige fra oven, og nu overdækket med en oplevelses plads, indhegnet med hvide Rørstrukturer, belagt med Græs og Kunstgræs i et Bakket Landskab med Finurlige Lysstandere og Siddemuligheder. I sandhed et oplevelsesmekka, både i Mørke og i Sol, for Beboere og forbipasserende, et perfekt sted for Nattefotografer, med spændende Røde Luftfartslys på høje standere og en samling af andre finurligheder……..
Sådan kan det også gøres……..
M.v.h. gb.
Undskyld LSC. Jeg skrev `Aalborg` i mit seneste indlæg om Bispetorvet, det er selvfølgelig Aarhus vi taler om. Der kan du se hvor man uden at ville det, kan komme til at forveksle to Storbyer i Vest Danmark, når man som Københavner, med oprindelse på Islands Brygge og nærmeste omegn, skal forsøge at udrykke sig om steder, du gør os meget klogere på og nysgerrige efter at se og gense………..
M.v.h. gb.
Alt forladt – kære gb, Tænk ikke på det! Sådan noget betyder ikke noget i min verden, sammenlignet med hvor meget jeg nyder dine altid meget udførlige svar eller opfølgninger på mine – efter bedste evne – forsøg på at beskrive ting, der vigtige for mig. Det har slået mig et par gange, at vores “tænke- og opfattemåder” har meget tilfælles.
‘ – – som nu her senest, hvor din aldeles levende beskrivelse af den nye Hauser Plads umiddelbart får mig til at fornemme det, som om jeg selv går rundt derinde, når jeg læser dine ord.
M.v.h. LSC