Af Michael Bonnevie
På min vej rundt på Amager, ser jeg en masse kirker og vil derfor bruge dette indlæg til at tage et par billeder af kirkerne, og skrive et par ord.
Jeg er en af dem der syntes at det er en skam at mange vores kirker bliver lukket. Jeg er ikke selv en ivrig kirkegænger, men jeg nyder at komme i kirken til højtider og indsnuse den specielle atmosfære.
Kirken i Danmark, uanset hvor meget eller lidt den bliver brugt, er et stærkt Dansk symbol som jeg nødigt ser forsvinde..
Jeg starter ud med den kirke som står mig nærmest, da det er der jeg er døbt. Jeg har skrevet om den i et tidligere indlæg, men den skal naturligvis også med her.
Meget af teksten der følger med billederne er uddrag fra kirkernes egne hjemmesider
Dette indlæg vil blive opdateret løbende!
Hans Tausens kirke på Islands brygge.
Fra wikipedia om Hans Tausen
Hans Tausen (1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn – 1561) var en dansk gejstlig. Fra johanniterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, hvor han både studerede og underviste i teologi og læren om de sjældne jordarters metaller [Kilde mangler], tog Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland. Han blev Johanitter munk i Antvorskov, og han blev i 1520 præsteviet i Rostock. Under et ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig til Reformationen. Biskop i Ribe 1541-1561, og en del af hans hjem findes endnu i Ribe, Hans Tausens Hus, der ligger ved Domkirken. Huset er kun en del af den oprindelige bispegård, der strakte sig over et noget større areal.
Hans Tausen er også kendt som “den Danske Luther”.
Jeg har tidligere skrevet om Hans Tausens kirke i dette indlæg: Hans Tausens kirke og Hans Tausens kirkes loft og tårn
Bethelkirken Tingvej 11
Bethelkirken er en frikirke, hvilket ganske enkelt betyder, at den er selvstændig i forhold til staten. Denne selvstændighed har vi valgt, fordi vi synes, den passer bedst til den kristne kirkes væsen, og fordi vi oplever at denne form lægger op til delagtighed og engagement.
Købnerkirken Shetlandsgade 6
Købnerkirken – En frikirke for alle
Købnerkirken er en del af Den Kristne Kirke og bekender troen på én Gud som Fader, Søn og Helligånd. Købnerkirkens opgave er at formidle budskabet om Jesus, og at have omsorg for mennesker.
Købnerkirken er en baptistkirke. Det betyder:
– Bibelen er vigtigste norm for vores tro og liv.
– Personlig frihed til selv at tolke Bibelen og selv at vælge tro og livsstil.
– Vi praktiserer bekendelsesdåb (= troendes dåb ved fuld neddykkelse i vand).
– Alle aktive har indflydelse og ansvar.
– Vi kæmper for religionsfrihed.
– Menigheden har demokratisk ledelse.
– Kirke er et fællesskab af mennesker og ikke blot en bygning eller bestemte ritualer.
Sundby kirke Amagerbrogade
Sundby kirke ligger ud til Amagerbrogade, øens centrale hovedfærdselsåre. Midt i det travle liv ligger kirken som et helle.
Kirken er sognets kirke, hvor man kan gå til gudstjeneste, blive døbt, gift og begravet.
Søndag morgen er flaget hejst og klokkerne ringer – der skal være højmesse.
Til hverdag og på andre tider af døgnet er der babysalmesang, koncerter, møder og som det seneste Ulvetimen – en hverdags gudstjeneste for travle børnefamilier.
Filips kirke Kastrupvej 57
Filips sogn blev oprettet 19. oktober 1907 ved en udskillelse fra Sundby sogn, som et resultat af, at København udvidede sig kraftigt i denne periode.
Læs de historiske forhandlinger fra Sundby Sogn om oprettelsen af sognet her»Sognet ligger mellem Backersvej i øst, Øresundsvej i Nord, Amagerbrogade i vest og Smyrnavej/Cypernsvej/Samosvej i syd.
Pr. 1. januar 2013 boede i Filips sogn 11.506 personer, hvoraf 7.523 (eller 65,4%) var medlemmer af Folkekirken.Filips kirke blev tegnet af arkitekt Rye og stod færdig i 1924 – menighedshuset, der er bygget sammen med kirken, blev dog først bygget i 1928. Der er plads til ca. 450 personer i kirken.
Over indgangsdøren til våbenhuset findes en frise med apostlen Filips ord til Nathanael:
Filip siger: “Kom og se!” (Joh. 1,46)
Allehelgens kirke Ungarnsgade 43
Allehelgens Kirke er en kirke på Amagers stenbro med udsigt til Øresund. Den har et meget sammensat befolkningsgrundlag, den er en kirke for alle og har social forståelse og engagement.
Allehelgens er en kirke med åbne døre, konkret såvel som i overført forstand.
Allehelgens kirke vil lade forkyndelsen af den korsfæstede og opstandne frelser Jesus Kristus lyse som gennem en mangefacetteret diamant i de forskellige gudstjenester vi holder, både traditionelle og eksperimenterende; såvel som i samarbejdet med vores fælles pastorats partner Sundkirken og migrantmenigheden Jesus Is Lord-Church; og i dåbsoplæring og forskellige aktiviteter.
Den høje, røde murstensbygning med den stejle stentrappe mod vest minder mere om et borgerligt byggeri end om en kirke. Bygningens stilformer er som helhed præget af dansk senbarok med smalle fladbuede vinduer i sidemure og vestgavl. Østgavlen er af hensyn til alterpartiet uden vinduer, men har, ligesom vestgavlen foroven svagt markerede blændinger.
Den norske Sjømannskirken – Ved Mønten 9
Sjømannskirken er en frivillig organisasjon som ønsker å være et kirkelig, kulturelt og sosialt møtested for alle nordmenn i utlandet.
Sjømannskirken har kompetanse på beredskap og relasjonsrådgivning, og finnes på alle kontinenter.
I løpet av et år har Sjømannskirken nærmere 850.000 møter med mennesker over hele verden!
Vor Frelsers kirke på Christianshavn
Denne kirke har jeg skrevet om før i dette indlæg: Vor frelsers kirke
Der er andre billeder af bygningen samt links mv..
For tiden er der et større renoveringsarbejde igang foran hovedindgangen.
Christians kirke – Strandgade 1
Fra Wikipedia om Christians kirke
Christians Kirke ligger i Strandgade på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er opført i 1754 – 1759 og hed oprindeligt Frederiks Tyske Kirke, da den i mange år tjente som kirke for den tyske menighed i København. Kirken skiftede i 1901 navn til det det nuværende “Christians Kirke”.
Historie
Frederiks tyske kirke bygget af den tyske menighed på Christianshavn. Denne menighed holdt i en række år til i Vor Frelsers kirke indtil menigheden søgte Christian den 6 om tilladelse til at bygge deres egen kirken på Christianshavn. Kongen gav grunden for enden af Strandgade, en tidligere saltværks grund til menigheden, og insisterede på at kirken i udstyr og placering var efter kongens ønsker. Ligeledes gav Christian 6. lov til at oprette et lotteri for at skabe økonomisk grundlag for byggeriet. Derfor har kirken i folkemunde heddet “Lotterikirken”. Kirken blev brugt af Københavns tyske menighed indtil denne blev nedlagt i 1886. Fra 1901 har kirken været sognekirke for Christians Sogn som omfatter en del af Christianshavn samt Slotsholmen.
Lad det være sagt med det samme. Christians kirke er utrolig smuk! Måden man møder kirken på når man går ad Strandgade, er gribende. Det er en kirke jeg er nødt til at besøge igen, og gerne om aftenen pga. belysningen
Simon Peters kirke – Kastrupvej 155
Fra denstoredanske.dk
Simon Peters Kirke på Amager, Københavns Stift. Sognet blev oprettet den 1. april 1935. Den smukke kirke med det utraditionelle udseende blev tegnet af arkitekt Poul Staffeldt Matthiesen, der blot nogle år tidligere havde stået for den nærliggende Højdevangskirken. Kirkens historie går tilbage til 1930, hvor menighedshuset byggedes som en midlertidig kirke. Det var præst ved Filips Kirken siden 1929, P.L. Jensen, som var drivkraften i byggeriet frem til 1938, hvorefter pastor Ulrich Mølgaard blev formand for byggekomiteen. Simon Peters Kirke blev taget i brug den 10.9.1944. Af økonomiske grunde fik kirken intet tårn. Det var Kirkefondet, som byggede kirken, der arkitektonisk er en pastiche i baltisk gotisk (1300-tallet). Denne bygningstil genfinder man i andre københavnske kirker fra samme periode.
Højdevangskirken Irlandsvej 45
Højdevangskirken, på Amager, Københavns Stift, blev taget i brug den 14. april 1935.
Højdevang sogn er udskilt af Sundby sogn, der på det tidspunkt var vokset voldsomt.
Kirken skulle oprindeligt have været bygget af Københavns Kirkefond, men den lokale socialdemokratiske præst, C.V. Brenk, syntes noget andet og foranstaltede selv en indsamling af 50.000 kr. til kirkens rejsning, de resterende 200.000 kr. blev skaffet til veje af den socialdemokratiske kirkeminister N.P.L. Dahl (1869-1939).Kirken, der er bygget i landsbykirkestil, ligger i modsætning til traditionen ikke øst-vest, men derimod nord-syd, hvilket skyldes grundens facon.
Til gengæld ses kirkens tårn langt væk takket være det nærliggende åbne sportsareal. Tårnet var bygget med plads til to klokker, men i de første 64 år, måtte man nøjes med en, indtil man den 8. december 1998 fik hejst endnu en klokke op.
Kirken er bygget i røde tegl i sengotisk byggestil med siddeplads til 225 personer. Både kirken og det tilhørende menighedshus er tegnet af arkitekt Poul Staffeldt Mathiesen, der nogle år senere også tegnede den nærliggende Simon Peters Kirke.
Kirkens orgel er en gave fra grosserer Ebert, som var en stor bygherre i området (Eberts Villaby). Knap 8.000 af sognets indbyggere er medlemmer af folkekirken.
Solvang kirke – Remisevej 10-12
Bygningen
Kirken er tegnet af arkitekt Holger Jensen, som tegnede mange nye kirker i København i 1960-erne og 70-erne.
Det er en hvid, firlænget bygning med en atriumgård i midten. Rundt om gården er store vinduer ind til gangarealet, så de der kommer ind, mødes af et åbent, lyst rum.
Nordsiden af bygningen er den højloftede kirkesal og menighedssalen, som kan skilles fra kirkesalen ved en foldevæg. I kirkesalen alene er der ca. 100 siddepladser, i menighedssalen yderligere næsten 200.
Sydsiden er de to konfirmandstuer, hvor mødeaktiviteter finder sted. De rummer ca. 50-60 siddepladser hver.
Østsiden er kirkens kontorer og i vest er køkken, garderobe og toiletter.
Kirken har et delvist fritstående klokketårn som er udstyret med hele fem klokker.
I kælderen er der lokaler til brug for kirkeligt ungdomsarbejde.Sognet
Solvang sogn er stort og meget forskelligartet. Det afgrænses af Peder Lykkes Vej – Grønjordsvej, af Englandsvej og kommunegrænsen til Tårnby. Sognet omfatter det store byggeri fra 60-erne”Urbanplanen” (Remisevænget og Dyvekevænget), mange helårsbeboede haveforeninger, to store kollegier, det store plejehjem Peder Lykke Centret, en række større og mindre bebyggelser langs med Røde Mellemvej og Kongelundsvej samt hele den sydlige del af Ørestad (Ørestad City og Ørestad Syd).
Her bor mange mennesker og ca. 60% af dem er medlem af folkekirken – samme andel som i hele Københavns kommune.
Sankt Annæ kirke – Dronning Elisabeths Allé 3
Velkommen til Sankt Annæ Kirke, et katolsk sogn på Amager i Bispedømmet København. Sankt Annæ Kirke er et international kirkesamfund der betjener mennesker, som tilhører de tre sproggrupper: dansk, engelsk og polsk.
Vi håber at du finder denne hjemmeside nyttig, interessant og informativ. Her finder du information om de mange aktiviteter vores menighed er involveret i, samt andre oplysninger til at forbedre jeres åndelige liv.
10 replies on “Kirker på Amager”
`GUDS FRED`, med de der bekender deres Ateisme i dagens Danmark, eller bekender sig til andre trosformer og vælger et melde sig ud af Den Danske Folkekirke, i Danmark har vi Trosfrihed og som følge heraf en personlig frihed til at vælge efter egen lyst og livssyn, lad dette være slået helt fast, uden at kommentere vores Ytringsfrihed !
Men, men, men, i den nye Verden med det Globaliserede Livssyn og hæsblæsende Tempo, for Integration af nye Kulturer og Trosretninger, i den nye Verden med den fremherskende Idealisme, for idealisering af simpel Mammon og Liberalisme, bør vi vel også have andet at samles om, end det Danske Skattevæsen og Folketingets tiltag over for det enkelte individ, og holde fast ved de snart få punkter vi har tilbage, ud over vores Sprog og Pas, der karekteriserer os som Indfødte her til lands.
Kirken som Bygning, Gods Hus, læren vi er opdraget med, den fred og Frihed der findes blandt Fæller med fælles tilknytning, symboliseret ved Kirken, vi næsten alle har været i og som har været omdrejningspunktet for livets store begivenheder, Den er som vi kalder det, Pære Dansk og en del af den forkætrede Folkesjæl, og som Admin siger det, det gør ondt at se Kirker nedlagt.
Har man boet i Udlandet og er kommet tilbage, er Kirken som symbol, det Genkendelige og Trygge (Hyggelige) og varme, bare ved passage.
M.v.h. gb.
M.v.h. gb.
Jeg har lige haft den skønneste oplevelse; – været på en rejse! – Jo, og det foregik lige her på “Gamle-dage”-sitet, hvor jeg har nydt synet af de mange kirker, – ja, det vil sige, det er ikke tilstrækkeligt at sige: nyt “synet” af dem; – næh, jeg bliver nødt til at opgradere til at sige “følt eller fornemmet” kirkerne.
Flot, flot. – Tak ADMIN for en dejlig stund!
‘ – – og hvoraf min betagelse?
Jo, også jeg føler noget for vort samfunds kirker. Helt grundlæggende er der for mig tale om et vist religiøst niveau, – ikke tydeligt fremherskende i min praktiske hverdag. Jeg opsøger eksempelvis ikke kirken “om søndagen”. MEN, men en erkendelse af, at der må være noget større – åndeligt – et sted “derude”, har jeg. En erkendelse, som har været mig til trøst og lindring under svær sygdom.
Jeg er således også af den mening, at kirkerne er af stor værdi for os, – for vores samfund, og at de derfor ikke kan eller bør fjernes uden efter meget nøje overvejelse.
Tja, – men derudover repræsenterer vore mange kirker noget meget betydningsfuldt – rent bygningsmæssigt, arkitektonisk og by- eller landskabs-miljømæssigt.
Kort sagt: For mig er “kirken” noget nær en livsnødvendighed såvel åndeligt som i skikkelse af konkrete bygninger, – ja, som huse i by og på land i vores kønne fædreland.
M.v.h. LSC
Hej
Undre mig lidt over, at Nathanael kirke ikke er med i oversigten.
med venlig hilsen
Lis Nielsen
Hej Lis
På min tur rundt på amager efter kirker, har jeg overset Nathanael kirken. Jeg kender den godt, og den skal naturligvis med i oversigten hurtigst muligt 🙂
Jeg mangler også en del kirker længere ud af amager
Måtte bare forbi igen og nyde synet at de imposante bygningsværker, nyde forbi kørslen og samtidig fornemme indholdet i den enkelte Kirke, forestille mig Udsmykningen ud fra Facaden, Tårnet, Koret, Indgangsdøren og det generelle layout af komplekset i øvrig, samt genopleve den samme fornemmelse at stemning og ro, der altid falder over mig ved synet af vore Kirker, hvor end de måtte befinde sig i Landet. Deres Mangfoldighed og Variation er forbløffende hver gang og dog så genkendelig…….
Endnu engang tak for synet Admin. Jeg glæder mig ligesom Lis Nielsen til en opfølgning……….
M.v.h. gb……….
Ja, jeg må få gjort noget ved denne postering. Der er gået for lang tid, så nu må jeg snart ud og finde nogle flere kirker på amager..
Sankt Annæ kirke er da tudgrim.
Det afhænger af øjnene som ser 😉 Personligt, mener jeg selv at den er rigtig skøn. En anderledes kirke bestemt, -men måske derfor?
Ja, og miene øjner ser at den er grim 😀
Beklager stavefejl 🙂