by Af Leif Ziegler
Planer om en skibsfartskanal gennem Amager i 1937, var begrundet i forholdene ved broerne i København.
Det hedder ”I gennem mange år har forholdene ved broerne over havnen været en kilde til stadig gene, og samtidig med at der i årenes løb er foretaget mange forbedringer, både af broerne og af de tilstødende færdselsveje, er trafikken forøget, således at ulemperne er nogenlunde uforandrede.
Forbedringer er derfor stærkt på krævede, og det mest effektive middel er at skaffe skibsfarten en anden adgang til Sydhavnen.”
Planerne om kanalen
Kanalens længde ville blive 7,5 km. og ved gennemførelse af projektet ville trafikforholdene ved Langebro og Knippelsbro blive fuldstændig ændrede, idet 17.000 af de 20.000 fartøjer, der årligt passerede Knippelsbro, fremtidig kunne gå gennem kanalen.
Selvom man ikke helt kunne undgå at åbne broerne, ville antallet af op lukninger dog kunne indskrænkes så meget, at man kunne regne med ca. 10 op lukninger daglig i stedet for de i 1937, 50 op lukninger.
Da Langebro og Knippelsbro i henhold til færdsel tællingerne daglig i 1937 passeres af gennemsnitlig 2.000 sporvogne, 25.000 automobiler og andre køretøjer, 90.000 cyklister og 20.000 fodgængere, kunne man regne med følgende tal, der snarere må antages at være for små end for store:
Sporvogne 35 ventetimer
Personautomobiler 90 –
Lastautomobiler 120 –
Øvrige køretøjer 55 –
Cyklister og fodgængere 1200 –
Ja, det var altså daglige ventetimer i året 1937.
I mine drengeår var der et hav af virksomheder i Sydhavnen. Ford Motors samlefabrik, Sojakagefabrikken, B & Ws støberi, Ørstedsværket og mange andre der krævede forsyninger.
Der var bygget en ny Langebro i 1930, men den var smal, og ud over biler og sporvogne kørte der også tog på broen. Når jeg cyklede over broen, var jeg altid bange for den store cementklods der hang over vejbanen, skulle falde ned i hovedet på mig.
Den gamle Langebro ses i baggrunden. Den var noget pænere end den med
cementklodsen.
I krigsårene havde man andet at tænke på end at grave kanal gennem Amager, og man fik en ny Langebro i 1954, hvor toget fik en særskilt bro.
En stor forbedring blev det også da Sjællandsbroen blev åbnet 1. marts 1959.
Her skulle kanalen være gravet
Kalvebod Brygge bestod af to gader. En ved havnen hvor man lodsede fra
skibene og en bag ved pladserne hvor man kørte fra. Her var Kul, koks, sand,
grus og alle mulige andre ting.
Her er gaden ved havnen
Foto 1962, Leif Ziegler
Frakørselsgade på Kalvebod Brygge
Foto 1962, Leif Ziegler
Relaterede fotos:
Jeg er gudskelov ikke gammel nok, til at have oplevet planer af den karakter, for mit elskede Amager og tak for det. Det blev jo ikke gennemført, så Amager blev ikke delt, de omtalte fabrikker er lukkede og flyttet, med prooduktion andre steder, Amager lever stadig og i dag sundere end nogensinde, Fælleden med Metro, nybyggeri overalt fra Islands Brygge til Amager Strand, Kastrup vokser stadig, nu med byggeriet af det nye Danmarks Akvarie, Dragør ligger som det har gjort og vi husker det, Lufthavnen ligger hvor den er lagt og Flyene letter i en lind strøm med passagerer i milliontal, for ikke at tale om Øresundsbroen og forbindelsen til Norden, der ikke ligefrem har nedsat besøgstallet på Amager.
Dejlige billeder af datidens Kalvebod Brygge og den gamle Langebro, en eminent god historie om datidens politske og økonomiske ambitioner, designet til at lette industrien, uden hensyn til vores Ø, samt de muligheder der siden har vist sig. Tak for det !!!