Af Leif Ziegler

 

Burmeister & Wains motorfabrik på Christianshavn blev ved med at udvide. Der blev bygget hen over Sofiegade og Christians kirken blev helt om kranset af den store fabrik.

Til de mange medarbejdere skulle der bruges en kantine, og det løstes ved, at der blev bygget et kantineskib, hvor man fik inspiration fra de amerikanske floddampere.

Her er et billede af Frikadellen, som findes på Arbejdermuseet

frikadellen

Skibet blev bygget uden de store skovlhjul, og placeret i Christianhavns kanal ved Overgaden neden Vandet.

Kantineskibet blev taget i brug i 1926 og fik hurtigt øgenavnet ”Frikadellen” I knap 40 år havde arbejderne på motor fabrikken glæde af skibet.

B&W solgte ”Frikadellen” i 1966 og en slæbebåd trak den ud af Christianshavns kanal, og for en stund blev den anbragt i Nordhavnen.

Da den lå der gik jeg om bord på Frikadellen, og gik ned på det nederste dæk og kikkede ud af et koøje. Disse koøjer havde jeg ikke før lagt mærke til, da den lå nede i kanalen.

Jeg ser ud af et koøje på Frikadellen

frikadellen-1966

Jeg gik rundt i en masse vand og opdagede pludselig at der var et stort hul med en trappe ned til et dæk, der åbenbart var nedenunder men nu var fyldt med vand. Jeg gik op og så på udsigten på øverste dæk.

Jeg står på det øverste dæk, da Frikadellen lå i Nordhavnen. Svanemølle værket ses i baggrunden

frikadellen-1966-2

Berntsen, der var formand for sejlkluppen i Frederiksværk, fik købt Frikadellen og den blev bugseret til Slaggemolen ved Stålvalseværket. Her blev den placeret med nogle pæle og en af enderne var fastgjort til molen.  Efter det øverste rækværk var blevet fjernet, fungerede Frikadellen som en fortøjningsbro, hvor sejlbådene kunne lægge til på begge sider.

Frikadellen blev mere og mere utæt, og man pumpede vandet ud for at holde den flydende. Det gik indtil en gang midt i 1980erne, hvor den sank. Der var kun lidt af båden der ragede op over vandet.

Nu var gode råd dyre. Frikadellen var sejlklubbens ejendom, og Frederiksværk kommune kunne godt forlange, at de fjernede skroget som ville blive en bekostelig affære. Nu gik det ikke så galt. Man valgte at fylde jord på Frikadellen, så der på molen kom til at opstå en knold, som i dag er på nord siden af Slaggemolen ind mod den nye lystbådehavn.

Her er Slaggemolen i Frederiksværk, den ses til højre i billede. Man ser tydeligt den knold der er på molen, og her under ligger Frikadellen.

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

 

Relaterede fotos: