Af Michael Bonnevie

 

Jeg startede med at skrive om, og fotografere Havnevigen tilbage i 2013. Fire år er gået, og rigtig meget er sket siden de første spadestik, og de få bygninger derude i 2013.

Sidst jeg var derude  var i 2014, og der var jeg målløs over hvor meget der var sket på et år, og det samme må jeg siges at være, her i 2017. Når man kommer imod Havnevigen fra Islands brygge, så er det første man lægger mærke til, de 3 runde bygninger ved siden af Nokken. De overskygger de andre bygninger derude, selvom der i mellemtiden er skudt andre højere bygninger op derude. Det er ikke grimt, og de smelter rigtig fint ind i den nye bydel, som Havnevigen må siges at være. De er ikke helt i mål derude, da man de fleste steder kan se at der bliver gravet og gjort ved, men når der først bliver ryddet op, og det hele er færdigt, så er det et helt lille paradis, med mindelser om et ferieresort i udlandet. Det minder på ingen måde om resten af Islands brygge, men det gør heller ikke så meget, da man på den måde får overgangen fra det oprindelige Bryggen, til nybyggeriet ved Sojakagen, til Havnevigen. Trip trap træsko..

havnevigen-juli-2017-31

Jeg er ikke i tvivl om, at man skal have pengepungen i orden for at kunne bo i Havnevigen, men til gengæld får man også noget der minder om luksus i de flotte huse og bygninger derude. Der er ikke meget forretningsliv endnu, udover en cafe’ (som ikke er åbnet endnu) plus en Rema 1000 og THansen. Det er dog ikke det store problem, da man bare blot skal lidt ind imod det gamle Bryggen førend det vrimler med indkøbssteder. Havnevigen har det hele! Her er Fælleden til den ene side, havnen den anden, og midt i det hele er der minsandten også en strand. Det er ikke en stor strand, men den skal nok blive et stort hit for børnefamilierne i Havnevigen.

På vej imod Havnevigen fra Islands brygge. Nokken ligger helt ude i bunden.

havnevigen-juli-2017-1

Her ser man den kunstigt anlagte sø, imellem husene.

havnevigen-juli-2017-6

Stranden er næsten færdig, og jeg så da også at der var børn ude og bade i vandet.

havnevigen-juli-2017-7

Et kig ned igennem nogle husrækker i Havnevigen.

havnevigen-juli-2017-5

Her er vi helt ude for enden af Havnevigen ved Nokken. Nokken og Havnevigen er naboer, og der er ikke mere end et hegn imellem de 2. Beboerne i de høje huse, kan kigge ned på og udover Nokken.

havnevigen-juli-2017-17

Et af de andre højere huse i Havnevigen, med lidt indkøbsmuligheder ved siden af.

havnevigen-juli-2017-26

Stranden igen. Man kan på de fleste billeder se, at der mangler at blive ryddet op, og der er da også stadigvæk en del maskineri rundt omkring. Det varer nok ikke længe, førend det hele står snorlige.

havnevigen-juli-2017-32

Et kig ned igennem nogle skure/udhuse, som minder mig om de sydlige himmelstrøg.

havnevigen-juli-2017-38

Der er stadigvæk et par enkle steder i Havnevigen, hvor der står de sidste rester af det oprindelige Bryggen.

havnevigen-juli-2017-37

Vi kigger tilbage imod det gamle Bryggen, og ser at der imellem Havnevigen og nybyggeriet ved Sojakagen, også bliver bygget flittigt. Når det engang står færdigt, så smelter det hele sammen, og Islands brygge vil ikke længere være en “lille” bydel, men faktisk ret så stor.

havnevigen-juli-2017-36

Her ser vi de sørgelige rester af Storno. Jeg ved ikke hvad der skal ske med bygningen? men køn er den ikke.

havnevigen-juli-2017-40

Her se vi med havnevigen i ryggen, tilbage imod “Sojakagen” og det gamle Islands brygge. Også her sker der en masse, selvom det meste er færdigbygget.

havnevigen-juli-2017-42

Link til mit første indlæg med Havnevigen

Link til det andet indlæg fra Havnevigen

Ved siden af Havnevigen, er de også i fuld gang med at bygge. Det er stykket helt ud til kajen, imellem Nokken og “Sojakagen” Byggeriet hedder Pollux og Polaris. Du kan læse mere om det i linket nedenunder.

Link til Havnebryggen

Billedet er fra Havnebryggen.dk

Pollux og Polaris

Relaterede fotos: