Af Georg Bonnevie
Dansk Sojakagefabrik, også kendt under navnet Sojakagen, en del af Ø.K., Østasiatisk Kompagni, minderne myldrer frem.
Jeg har tidligere skrevet om F.D.B. hvor jeg arbejdede på et tidligere tidspunkt, men Sojakage fabrikken, der har været en stor del af min barndom, med sine markante lugtgener og spændende miljø. Skibene i havnen, lastbilerne, tankbilerne, togvognene der dagligt blev trukket over havnen ved Langebro og ud til fabrikken.
Billede lånt fra www.sundborg.wordpress.com/
Siloerne og de spændende områder med tomme olietønder og andre oplagrede effekter .Fabrikken lå yderst på Bryggen, mellem Gosch Tændstikfabrik for Tordenskjolds Tændstikker, Joseph Levins oplagsplads for metalskrot og gamle aviser. Den nuværende kommunale bygning for Stadsingeniørens Direktorat, hvor vi som drenge kunne indsamle aviser og skrot og sælge på stedet, og den yderst på havnen beliggende Cold Stores frysehus beton bygning, der var enden på havnemolen, opfyldte alle drømmene om spænding. Når man var gået fra Langebro ad Islands Brygge, langs havnens toppede Brosten og dybe render med Tog og kranskinner, passeret Carl Nielsens røde administrationsbygning, der i dag er det sidste minde om den tid. Kranerne der kørte frem og tilbage og lodsede sand og sten. Passeret Kulpladserne med de store oplag af kul og koks og flere kraner. Mellem havnen, oplagspladserne, togskinnerne i to baner og selve gaden, Islands Brygge, med de gamle beboelsesejendomme mod vandet, og nåede ud i det egentlige industriområde, til siloerne for sojamel. Livet der, og fabrikken der aldrig sov.
Selv har jeg efter et mellemspil som benzinchauffør i Kbh.s lufthavn, via min svoger der var Tankvogns chauffør på Sojakagen, selv haft ansættelse derude i nogle år og det var gode tider. Vi kørte Sojamel til Brødfabrikker, spiseolie (Sojaolie) til Salatfabrikker og div. andre faciliteter samt Glycerin til Vaskerier og Sæbefabrikker. Sojakagen leverede Uniformer og Træskostøvler samt Kasket. Vi var en snes Chauffører og stoltheden over vores arbejdsplads med eget Automekanisk værksted og stort Garageanlæg var ikke til at tage fejl af.
Andre omstændigheder medførte at jeg fik ansættelse på Københavns Rådhus og via diverse forfremmelser på den tid, var Vagtmester på det nuværende Bryggens gård, Joseph Levins bygning, da ulykken indtraf på Sojakagen. Eksplosionen i Ekstraktions anlægget, der rystede København og isolerede Bryggen. Jeg blev vækket på Østerbro via vagten på Rådhuset og kørte straks derud. Jeg med tog vagter fra Rådhuset og gennem Politiafspærringer ved Langebro nåede jeg frem til (min) bygning og oplevede et sørgeligt syn. Flammerne stod uhyggeligt højt op i luften. Rednings og Brandsluknings køretøjer overalt og i Bryggens gård. Ikke et helt vindue mod Sojakagen og bygningsbeklædningen delvist skrællet af. En uhyggelig nat og en anden historie der i tur medførte Sojakagens lukning.
Radioudsendelse fra Dr.dk omkring ulykken
1980: Sojakage fabrikken eksploderede
Dansk Sojakagefabrik – i folkemunde kaldt Sojakagen – eksploderede den 15. juli 1980 midt om natten. Ved ulykken blev 23 mennesker såret og der skete skader for 200 millioner kroner.
Københavns Radio sendte ekstraordinært hele natten.
Udsendelsens indhold:
Programmedarbejderen indleder med at fortælle, at Sojakage fabrikken er sprunget i luften. Københavns Radio følger sagen, men vil samtidig også spille noget musik
Jørgen Skarke fortæller seneste nyt fra ulykken. Københavns Brandchef er med direkte på telefonen. Han fortæller, at situationen er under kontrol i den forstand, at branden ikke bliver større end den er i øjeblikket. Brandchefen frygter alvorlige skader. Man ved ikke, om der er nogle omkomne.
Reporter Jan Larsen sender fra katastrofecentralen på Falck stationen. Stationsleder Benny Trustrup fortæller, at man har indkaldt ambulancer fra hele Sjælland. Man har på nuværende tidspunkt kørt seks patienter væk fra ulykkesstedet. Preben Pedersen, distriktsleder fra Falck, har været på stedet. Han fortæller, hvordan der ser ud.
Hør radioudsendelsen
Wikipedia om Sojakagefabrikken
Dansk Sojakagefabrik i folkemunde kaldt Sojakagen, var en fabrik, der forædlede sojabønner til foder og madolie. Bønnerne blev hentet til landet af ØK’s skibe, og fabrikken var etableret af rederiet. Den blev grundlagt i 1909 på Islands Brygge i København og udviklede sig til en betydelig arbejdsplads, der i 1950’erne beskæftigede ca. 1.200 medarbejdere, hvoraf mange boede i samme område.
Firmaet udvidede med fabrikker i andre byer som Aalborg, Helsingborg, Hangö i Finland og udvidede sortimentet. Indtil lukningen var der en del protester fra beboerne i området.
15. juli 1980 kort efter midnat, skete der en eksplosion i ekstraktionsanlægget, der kunne høres og mærkes over det meste af København. Ved ulykken blev 23 mennesker såret, og der skete skader for omkring 200 millioner kr. Anlægget blev ikke genetableret, og skønt resten af firmaet fortsatte produktion, kunne økonomien ikke i længden hænge sammen, så fabrikken lukkede 17. januar 1991. Efter lukningen forsøgte ØK at sælge anlægget til Pakistan, men bl.a. efter pres fra Greenpeace mislykkedes handelen.
På fabriksområdet er der sket en grundig afrensning, og området er fra 1999 udstykket til byggegrunde og omdøbt til Havnestaden. En del af de gamle bygninger er blevet restaureret, ombygget og genbrugt. Det gælder bl.a. Gemini Residence (der er bygget uden på to gamle siloer),Pressesiloen og Zeppelinerhallen.
7 replies on “Sojakagen”
Kan tydeligt huske, da Soyakagen “eksploderede”, der fik de fleste vinduer til at blæse ind på den anden side af havnen, på bysiden, blandt andet gik det ret slemt ud over Vesterbrogade, hvor glarmestrene kom på overarbejde mange døgn efter.
Tror det var lige omkring midnat, og familien boede i Njalsgade, hvor vi blev vækket af faldende glasskår, ikke selve braget, men lyden af en masse smadret glas – der altså var lyden at tusindvis af vinduer, der blæste ind.
På med tøjet og ned imod havnen – altså lige indtil en mand kom løbende imod os og med fægtende armen råbte, at der var klorudslip.
Det mareridt, alle på Bryggen altid havde frygtet.
Der var dog heldigvis intet udslip, men derimod en raseret fabrik og en kæmpe brand, der kunne ses helt fra kysten i Sverige – og som medierne over det meste af verden raporterede fra.
En pudsig lille og helt privat bihistorie er, at jeg mange år senere, da jeg boede i Nordvestkvarteret, oplevede at blive vækket ved midnatstide af en lufalarm.
Jeg tændte radio og fjernsyn, men intet om alarmen, hvorpå jeg valgte at gå på gaden for at finde ud af, hvad fanden der skete.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg måtte have hørt syner, for ingen andre havde øjensynlig reageret på alarmen, så jeg gik lidt underlig til mode i seng igen.
Et par dage efter, ved et tilfælde, læste jeg i en avis, at det netop den aften/nat, hvor jeg “hørte alarmen” var 15 år (tror jeg nok, det var!) siden, at Soyakagen sprang i luften.
Der godt nok rystede mig en smule!
le franke
Jeg deler jo ovenstående historie med min bror, og husker det nøjagtigt som beskrevet. Der gik lidt hysteri i den, da vi igennem mange år havde fået fortalt historier om hvor farligt det var at indånde klor. Efter vi mødte den skaldede mand, som fortalte os om klorudslippet, tog vi hjem igen for at tage ordentligt med tøj på, for derefter at tage flugten igennem gården. Jeg husker tydeligt at storebror holdt et vådt håndklæde for munden, indtil vi var nået udenfor Bryggen. Der var som bekendt intet klorudslip, så efter et par timers ophold på min mors arbejde i kantinen, drog vi hjem igen. Der gik lang tid førend man kunne sove ordentligt om natten efter den episode. Man lå hele tiden og forventede der skulle ske noget.. Som et lille efterskrift,- faldt skorstenen i gården ned, nøjagtig foran vores vindue og landede i tørrestativerne med et kæmpe brag. Det var et stykke tid efter, men hold da ferie et chok! Vi var sikre på at Sojakagen var sprunget igen 🙂
Har læst den sidste opdatering fra Admin vedr. Godsvogn litra ZE fra Dansk Soyakagefabrik, den er bestemt ikke bare ligegyldig, først er der historien om selve Vognen og dens historie og opbygning, men dertil kommer underrubrikkerne, det bestemt kan anbefales at klikke på.
Her er næsten alt fra fabrikationen, til Transporten af færdige Råvarer, samt en gennemgang af Fabrikken`s omdannelse, til det Bolig og Kontorområde vi kender i dag.
M.v.h. gb.
Stod I lære som Maskinarbejder der blev udlært den 5 Februar 1959.Har boet I USA siden her I Las Vegas.Optræder en gang imellem som Sanger I DK ville gerne møde nogle som var der.Hilsen Bjarne
Endelig en `Insider` der kendte Soyakagen indefra : ( Eller bare en del )………
Hi, Bjarne, jeg Kørte Tankvogn, Ladvogn med Soyamel og andre produkter fra Soyakagen, Tromler med Olier m.v. til div. Fabrikker på Sjælland og i Sverrige, samt Gummiged i Siloerne som jeg har fortalt i mit indlæg tidligere. Det at være Chauffør og komme rundt på fabrikken, hovedsagligt til diverse tilkørselsramper, gjorde mig jo ikke til en særlig god Guide, hvad angår selve virksomhedens produktion og mange afdelinger,samt hvad der egentlig foregik i de mange bygninger på det store område. Som det fremgår af mit indlæg, har jeg den samme interesse som dig, i at søge oplysning fra ligesindede, oplysninger fra mennesker der var der i sin tid, hvor på Fabrikken de arbejdede og hvad de har oplevet der, som en del af `Gamle Dage` på Islands Brygge, et sted du næppe ville kunne genkende i dag, men stedet, som rummer ufattelige minder både fra opvækst og arbejdsliv, stedet som mere end andet har præget tilværelsen for mange af os.
M.v.h. gb.