marts 28, 2024

Julestemning på Islands brygge

Af Michael Bonnevie

 

For den som læser med på min blog vil huske, så var der 2 ting på agendaen i søndags. Nemlig julemarkedet på Bryggen, samt juletræs tændingen på Rådhuspladsen.

Julemarkedet var ikke stort, men til gengæld hyggeligt! Det kunne ikke have været heldigere for markedet, da sneen dryssede lystigt fra oven. Det løftede julestemningen et par takker 🙂

dsc_0562

Som sagt var markedet ikke så stort, og jeg havde som sædvanlig forregnet mig tidsmæssig. Der skulle brændes et par timer af, førend jeg skulle ind og se jule hurlumhejet på Rådhuspladsen.

Derfor besluttede jeg mig for at gå en tur rundt på mit elskede Bryggen, og indfange lidt stemning, nu da sneen endelig var trådt i karakter.

dsc_0582

Jeg måtte selvfølgelig forbi Hans Tausens kirke, da det er der jeg er døbt, og har været på mangen en julebasar.

dsc_0589

Hjørnet af Isafjordsgade har også en stor plads i mit hjerte. I “gamle dage” havde porcelænshuset lagerplads i kælderen, og før det, mener jeg at man kunne købe brændsel dernede. Min mormor og morfar boede lige ved siden af i nummer 5, så hele miljøet omkring huset og dens forretninger er noget særligt for mig. Når min bror og jeg er på vores byvandringer, så lægger vi som regel turen forbi kælderen, der nu huser en hyggelig café. At sidde dernede, og kigge ud i gården, hvor vi som børn legede lige uden for vinduerne, er noget nær magisk

Og så et surt opstød

Den ‘lille legeplads’ er blevet vandaliseret! Hvor er al hyggen blevet af?

dsc_0596

Legepladsen blev jo for et par år siden bygget om, pga. den nye automatiske P kælder underneden pladsen. Selve legepladsen er skrumpet ind, og bor nu i et grønt bur, der minder mig om noget der hører til i en zoo? Udenom er der opstillet underlige gule kegler og betonskræmsler?? Hvad er meningen med de kegler? Er det kunst, eller er det fordi man er bange for at bilisterne ikke kan finde ud af at køre ned af en gade, uden guides i form af overstørrelses nissehuer i gult? Det er sgu en ommer! Det er Uhyggeligt, og gør intet for den specielle atmosfære, som specielt os der har levet og boet på Bryggen, sætter pris på..

Jeg fiskede lige et gammelt billede af legepladsen frem, som den tog sig ud før vandaliseringen..

Den passede meget bedre ind i omgivelserne, uden pangfarver og beton som nu..

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Julestemning på Islands brygge

  1. Dejlig gennemgang af Juleforberedelserne på `mit gamle Islands Brygge`, jeg stadfæster `mit gamle`, fordi når jeg selv er forbi og genkender pladser, huse og steder, er det også det`gamle Islands Brygge`, med den i dag meget forandrede Havnefront og de gamle bygninger.

    Sammenhængen med Nybyggeriet og Udvidelserne på Kaserneområdet mod Universitetsområdet, den gamle Politiskole, hele området ved Artellerivej, mod Nokken og det gamle Lossepladsområde, byggeriet ved Serumsinstituttet, grænsen mod Fælleden og Radiohuset`s område mod min gamle Amagerbro Skole, med alt hvad der er bygget og anlagt af nye veje, savner jeg en sammenhæng af. Så, når beboergrupper på Bryggen taler om at de kunne tænke sig at Ændre Postnummer og få et eget Nummer, hvor afgrænser de så Islands Brygge ? Jeg kunne håbe på en åben debat eller måske bare indlæg, der belyser udviklingen af det nye Bryggen og måske også afgrænsningen, der jo i `Gamle Dage`var indlysende ud fra datidige vejføringer og Fælledens bygrænsninger. Hvad siger Brygge foreningerne ? Hvad siger du Admin ?

  2. Jeg mener klart at bryggen har nogle tydelige grænser som bør overholdes. Disse grænser er, Artillerivej, helt ud til Nokken. Nokken dog undtaget. Havnen er den anden tydelige grænse. Broen og Amager boulevard den sidste.

    Alt indenfor det, burde være bryggen, også selv der bliver bygget lystigt. Dette byggeri er jo stadigvæk indenfor bryggens grænser, såsom på det gamle sojakage område.

    Der er jo nogle små afstikkere som kommer ind under bryggen, på den anden side af Artillerivej. Der er skolen, Ballonparken, rideskolen, hundeskolen, og alt det der faktisk ligger ud til vejen. Spørgsmålet er så hvor bryggens grænse går, udimod fælleden?

    Der er jo også hele området ved serumsinstituttet. Er det Bryggen? Det føles ikke sådan, men muligvis hører det også ind under?

    Der er ogdså universitetet, metrostationen og det der ligger ud langs Njalsgade. Hvor meget af det hører ind under bryggen?

    Mine grænser går som beskrevet i starten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.