Af Michael Bonnevie

 

Øv øv og 3 gange øv!

Her går jeg og passer mig selv på Amager, og alting er som det skal være, og dog! Her i dag skulle jeg en tur ud på Nørrebro, og som altid når jeg cykler ud i det blå, tager jeg kameraet med.

Jeg kørte ad Nørrebrogade, og vidste at Assistens kirkegården kunne være en fotomulighed, uden dog at have særlige forventninger.

Hvad jeg ikke vidste var, at Assistens kirkegården var så stor og helt fantastisk at gå rundt i. Jeg har jo set den gule kirkegårdsmur der omgiver kirkegården, utallige gange,- men har aldrig overvejet at gå indenfor, hvilket godt kan ærgre og undre mig, nu hvor jeg har gået en mindre tur på en halv time på kirkegården.

dsc_0202

Først og fremmest er det jo en sindssyg flot kirkegård, men også en grøn oase med utallige muligheder for at sidde og reflektere en stund. Fordi jeg kun havde en halv times tid idag, så er det sikkert og vist, at jeg skal derud igen, og opleve de mange smukke kig kirkegården byder på.

dsc_0196

Jeg nåede dog at komme forbi 3 store Danskeres gravmæler, nemlig, H.C.Ansersen, Søren Kierkegaard og Niels Bohr. Nu da jeg er kommet hjem igen, googlede jeg kirkegården og fandt at der er rigtig mange kendte der er begravet derinde.

Her ses Kierkegaards familiegravsted.

dsc_0195

dsc_0191

dsc_0179

Her ligger Niels Bohr begravet.

dsc_0188

og sidst men ikke mindst, H.C.Andersen.

dsc_0189

Ved indgangen til Kirkegården fra Nørrebrogade, er der en sten i fortovet hvor der står: Jorden bærer dit aftryk. Rigtig smukt citat, og jeg må indrømme at jeg blev en smule berørt af det..

dsc_0201

Om Assistens kirkegåden fra Wikipedia

I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi, kaldet “Den sorte død”, som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig indenfor voldene. Disse var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyrekanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg.

Det var dog først i 1760, lang tid efter epidemiens ophør, at man besluttede sig til at sløjfe de seks overfyldte og sanitært set potentielt farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistens kirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård. Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Dette ændredes dog i 1785 da krigs kancellisekretær Johan Samuel Augustin selv bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel og efter den tid blev stedet mondænt. Det udviklede sig endda således at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te.

I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri fra gravene. Bla. florerede senere den historie at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende. Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bla. en instruks hvor det blev forbudt at “Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed.” I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Dette udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten. Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.

Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side.

Link til nogle H.C.Andersen juleeventyr

 

Relaterede fotos: