Af LSC
Det var en dag i midten af juni i år. Jeg havde i et par dage været til et rutine-tjek på sygehuset i Tage-Hansens Gade i Aarhus; og nu var det blevet tiden for hjemrejse.
Så jeg var på vej gennem byen – d.v.s. ad “Strøget”, som de kalder det dér. En af dettes gader er Ryesgade. Den er den sydligste, og den ender i Banegårdspladsen, og dermed ved Banegården – Aarhus H.
Der var endnu et par timer tilbage, inden mit lyntog skulle afgå og bringe mig hjem; – ja, altså lige med et skift i København til et øresundstog op gennem Nordsjælland.
Nuvel, – det var en af denne forgangne sommers “festlige” regnvejrsdage. Ja, jeg sætter “festlige” i citationstegn. – Ikke at jeg har det mindste i mod regn; – tværtimod vil jeg hævde. Egentlig synes jeg godt om regnvejrsdage. – Men lige på denne dag gik det dog i perioder temmelig heftigt til. Man havde udendørs fra tid til anden ingen anden mulighed end at stille sig i læ under en eller anden form for forhåndenværende overdækning, hvis man ville bevare sit tøj i nogenlunde tør tilstand; og det ville jeg gerne, da jeg jo i løbet af eftermiddagen skulle tilbringe nogle timer i toget.
Af den årsag kom jeg på et tidspunkt til at stå over for det hus, som du ser på mit foto her.
Her ser du på et hus, som tydeligvis er meget gammelt. Jeg ved ikke hvor mange år, det har ligget dér på hoved strøget i den jyske “hovedstad”. Men mange år er det, ses det ganske åbenbart, når man studerer både murene og vinduerne og disses solbænke under ruderne.
“Ja, – rigtigt nok; det ser jeg godt”, siger du sikkert.
Nja! – måske!; og hér kommer min pointe med dette indlæg:
Når vi ser på et eller andet – eksempelvis et gammelt hus, så har mange af os nok en tilbøjelighed til at se det, som vi i en eller anden udstrækning “ønsker” at se – se det, som ‘bringer sig i fokus’ på grundlag af det, som vores tanker og opmærksomhed på det pågældende tidspunkt / det pågældende sekund beskæftiger sig med; – –
‘ – – tja, jeg ved det ikke; psykolog er jeg ikke. Men jeg tror, at jeg har fat i “noget” i vores tankesæt / oplevelsesverden. Det gælder i det mindste mig selv, vil jeg ærligt vedgå.
Misforstå mig ikke. Jeg påstår ikke, at du ikke formår at fatte, hvad du ser for dit blik; – ingenlunde; intet er mig fjernere! Men jeg er overbevist om, at (formentlig) vi alle fra naturens side er indrettet sådan, at det vi ‘lige nu’ tænker på eller interesserer os for, også er det, som vi mest automatisk opfatter i det, som vi rent fysisk ser foran os.
Således er min teori, at det ærinde, som på denne regnvejrsdag har bragt dig herhen til Ryesgade, og har bevirket, at du nu står og kigger på huset hér, i overvejende grad bestemmer om, huset, som du “ser”, er det hus, som jeg fremhæver på billede nr. 2, – eller om det er huset, som jeg viser på billede nr. 3; – –
‘ – – og nu kunne jeg jo lige spørge dig, som læser dette indlæg: Hvad ser du? – huset på foto nr. 2 eller det på foto nr. 3? – Jeg mener, er det den hypermoderne forretningsejendom i stueetagen, eller er det det gamle ærværdige hus på 1. og 2. etage?
Jeg vil lige tilføje dette supplerende: Da jeg forleden viste fotoet for en bekendt, var hendes spontane reaktion: “Hvor er det dog et par skønne forretninger, der er dér. Det ser da ud til at være en skøn gågade dér i Aarhus”
Et par dage senere havde vi besøg af en naboerne – en anden af “pigerne” i min kones og min bekendtskabskreds. Hun er pensioneret bygningshistoriker, og interesserer sig nu på ‘hobbyplan’ for klassiske bygninger. Da hun så fotoet, var hendes spontane reaktion: “Jamen, hvor det hus dog emmer af historie, se de stilrene vindues-lysninger, og den rene stil i op muringen; – se det for eksempel oppe i gavlen på 1. og 2. sal! – Først derefter fik så også hun øje på tøjforretningen og kaffeforretningen i stueplan.
Ka’ du fornemme forskellen? – Begge ser de ganske vist noget helt konkret – altså billedet – og dermed hele huset; men de ”oplever” hver for sig først på de detaljer, som deres respektive interesser er rettet mod.
Men gør dig nu dine egne overvejelser; – og glæd dig under alle omstændigheder over sceneriet på billedet; – – ja, og kom da meget gerne med dine kommentarer til disse mine ovenstående “tænkerier”; – – nå, dette sidste ord er vist min egen opfindelse!
M.v.h. LSC
5 replies on “Et hus i Ryesgade”
Fin observation af vores vaner! Jeg er nok en af dem, som kan finde på at kigge opad også, da der findes et hav af det ‘gamle’ hvis man giver sig tid til at fjerne blikket lidt væk fra øjenhøjde, så at sige..
Jeg har da også lavet et indlæg engang, der vist nok hedder ‘Kig op’ og som tager afsæt i de skjulte skatte i højden.
Din overskrift kunne meget vel have været, bag Facaden, for hvad ser vi i virkeligheden når vi færdes i Byerne, vi ser Facader på Butikker og Skiltning, alt efter vores interesse og det vi søger, og mister Sjælen i Byen, livet der er og har været levet i Byen. Vores egen Historie, Historien som er indbygget i Murene vi passerer dagligt, fine konstruktioner ved Vindier og Tage, lavet af Håndværkere gennem generationer, som stadigt er holdbare den dag i dag, med passende vedligeholdelse. Hvis man som du LSC og Admin søger ind bag Skiltningen, ser Vinduer og Tagkonstruktioner, søger ind i Gårde der ikke alid er aflåste, nyder synet af Baggårde der endnu ikke er Saneret, ( de er mange), ser Bindingsværks Huse, Skæve og charmerende, med deres for nutiden manglende pladsforhold, nyder Belægningerne der stadig eksistere rundt omkring, bruger Øjnene og lægger mærke til detaljerne er oplevelserne mangfoldige og givende…….
Tak for en god Øjenåbner, det trænger vi til i en Grå hverdag, en reminderr der får os il at OPLEVE, i virkeligheden er der jo så meget at se, hvis man giver sig tid til at se sig omkring når man færdes……….
M.v.h. gb……….
Jeg troede først, at det var Ryesgade, København N, Ø. men der er selvfølgelig mange gader, der er opkaldt efter den norskfødte generalmajor.
Det stak mig straks i øjnene, at den gamle bygning nærmest er skåret over pga. de store firkantede udstillingsvinduer og store
plader med skrift, der er monteret på husmurene, for ikke at tale om de store baldakiner, der rager et godt stykke ud fra bygningen.
Det er den slags facadeudsmykning, der får forfatteren Peter Olesen til at se rødt.
Du har ret i, at folk normalt ikke bøjer nakken tilbage for at se på bygninger i byrummet. Desværre er mange af dem skjult af uskønne
reklamer, så der er ofte ikke meget tilbage at kigge på.
Bliver gadebelægningen ikke meget glat i regnvejr? Det ligner ikke et underlag man skal vove sig ud på med dansesko.
Er de tre fotografier helt ens? Jeg troede, det var ligesom “Find fem fejl” (ha-ha).
Venligst Poul
Hej Poul.
Ja, du har ganske ret. Man kunne godt udtrykke det sådan, at det prægtige gamle hus i Ryesgade er blevet skåret over. Men, men sådan er det jo nu om dage i vores privat-baserede kapital-, forretnings- og indtjenings-orienterede verden. Det gælder om at skabe overskud på forretnings-drift; og så er der ikke megen plads til at håndhæve forskellige æstetiske værdier – så som smuk og værdig bygningskunst.
Personligt kunne jeg godt ønske, at det var anderledes; – jeg mener: “Lidt mere anerkendelse af “skønheds-værdier”, end vi i dag oplever. Men måske er det mig, som er ved blive gammel; – eller måske FOR gammel til forholdene dagens moderne Danmark? Tja, jeg ved det ikke; og skal ikke gøre mig til dommer over, om “tingene” nu om dage er rigtige. Nej, nej på ingen måde. Fordi måske “Er der noget, som vi ikke ved, og ikke har indsigt i”, som Niels Haugsgaard ofte siger – venligt sarkastisk – i sine shows.
Med hensyn til gadebelægningen derovre: Tja, – som jeg har oplevet den på regnvejrsdage og også på denne dag med meget kraftig regn, virker den ganske sikker at gå på, og ikke mere glat end det altid er i vådt føre.
De tre fotos er som udgangspunkt den samme optagelse, som jeg så har kopieret og indlagt tekst og pile i i to af kopierne. Så nej, nej brug endelig ikke tid på at lede efter “fem fejl” 🙂 . Men jeg forstår godt, at du fik den ide.
M.v.h. LSC
Hej lsc
Nu er det jo ikke alle, der bare siger tja. I f.eks Helsingørs byråd valgte man at gøre noget ved sagen på gågaden.
Der er således regler for, hvordan facaderne må fremstå. Derfor er facadeskilte o. lign. meget diskrete, hvilket får de gamle huse
til at fremstå som en mere harmonisk perlerække.
Der er også regler for, hvordan en forretnings udendørsudstilling må fremstå. Personligt har jeg ikke noget imod, at en
forretning stiller varer ud på en gågade, men herinde i det overbefolkede København har det taget overhånd. Det er jo
nærmest sydlandske tilstande med alt det man skal kæmpe sig forbi på de offentlige fortove. Uanset hvilken slags detailbutik,
skal de have en masse kasser og stativer stående udenfor anbragt på tilfældige stole og natborde. Det er sgutte kønt.
Når man benytter de offentlige fortove til reklameplads eller varer skal man betale kommunen et vist beløb pr. kvm., men
jeg tvivler stærkt på, at det er alle handlende der overholder dette “Går den, så går den”.
Flere fotos, tak.
Venligst Poul