Af LSC

 

Det var en dag i midten af juni i år. Jeg havde i et par dage været til et rutine-tjek på sygehuset i Tage-Hansens Gade i Aarhus; og nu var det blevet tiden for hjemrejse.

Så jeg var på vej gennem byen – d.v.s. ad “Strøget”, som de kalder det dér. En af dettes gader er Ryesgade. Den er den sydligste, og den ender i Banegårdspladsen, og dermed ved Banegården – Aarhus H.

Der var endnu et par timer tilbage, inden mit lyntog skulle afgå og bringe mig hjem; – ja, altså lige med et skift i København til et øresundstog op gennem Nordsjælland.

Nuvel, – det var en af denne forgangne sommers “festlige” regnvejrsdage. Ja, jeg sætter “festlige” i citationstegn. – Ikke at jeg har det mindste i mod regn; – tværtimod vil jeg hævde. Egentlig synes jeg godt om regnvejrsdage. – Men lige på denne dag gik det dog i perioder temmelig heftigt til. Man havde udendørs fra tid til anden ingen anden mulighed end at stille sig i læ under en eller anden form for forhåndenværende overdækning, hvis man ville bevare sit tøj i nogenlunde tør tilstand; og det ville jeg gerne, da jeg jo i løbet af eftermiddagen skulle tilbringe nogle timer i toget.

Af den årsag kom jeg på et tidspunkt til at stå over for det hus, som du ser på mit foto her.

Nr 1 Et hus i Ryesgade

Her ser du på et hus, som tydeligvis er meget gammelt. Jeg ved ikke hvor mange år, det har ligget dér på hoved strøget i den jyske “hovedstad”. Men mange år er det, ses det ganske åbenbart, når man studerer både murene og vinduerne og disses solbænke under ruderne.

“Ja, – rigtigt nok; det ser jeg godt”, siger du sikkert.

Nja! – måske!; og hér kommer min pointe med dette indlæg:

Når vi ser på et eller andet – eksempelvis et gammelt hus, så har mange af os nok en tilbøjelighed til at se det, som vi i en eller anden udstrækning “ønsker” at se – se det, som ‘bringer sig i fokus’ på grundlag af det, som vores tanker og opmærksomhed på det pågældende tidspunkt / det pågældende sekund beskæftiger sig med; – –

‘ – – tja, jeg ved det ikke; psykolog er jeg ikke. Men jeg tror, at jeg har fat i “noget” i vores tankesæt / oplevelsesverden. Det gælder i det mindste mig selv, vil jeg ærligt vedgå.

Misforstå mig ikke. Jeg påstår ikke, at du ikke formår at fatte, hvad du ser for dit blik; – ingenlunde; intet er mig fjernere! Men jeg er overbevist om, at (formentlig) vi alle fra naturens side er indrettet sådan, at det vi ‘lige nu’ tænker på eller interesserer os for, også er det, som vi mest automatisk opfatter i det, som vi rent fysisk ser foran os.

Således er min teori, at det ærinde, som på denne regnvejrsdag har bragt dig herhen til Ryesgade, og har bevirket, at du nu står og kigger på huset hér, i overvejende grad bestemmer om, huset, som du “ser”, er det hus, som jeg fremhæver på billede nr. 2, – eller om det er huset, som jeg viser på billede nr. 3; – –

‘ – – og nu kunne jeg jo lige spørge dig, som læser dette indlæg: Hvad ser du? – huset på foto nr. 2 eller det på foto nr. 3? – Jeg mener, er det den hypermoderne forretningsejendom i stueetagen, eller er det det gamle ærværdige hus på 1. og 2. etage?

Nr 2 Et hus i Ryesgade

Nr 3 Et hus i Ryesgade

Jeg vil lige tilføje dette supplerende: Da jeg forleden viste fotoet for en bekendt, var hendes spontane reaktion: “Hvor er det dog et par skønne forretninger, der er dér. Det ser da ud til at være en skøn gågade dér i Aarhus”

Et par dage senere havde vi besøg af en naboerne – en anden af “pigerne” i min kones og min bekendtskabskreds. Hun er pensioneret bygningshistoriker, og interesserer sig nu på ‘hobbyplan’ for klassiske bygninger. Da hun så fotoet, var hendes spontane reaktion: “Jamen, hvor det hus dog emmer af historie, se de stilrene vindues-lysninger, og den rene stil i op muringen; – se det for eksempel oppe i gavlen på 1. og 2. sal! – Først derefter fik så også hun øje på tøjforretningen og kaffeforretningen i stueplan.

Ka’ du fornemme forskellen? – Begge ser de ganske vist noget helt konkret – altså billedet – og dermed hele huset; men de ”oplever” hver for sig først på de detaljer, som deres respektive interesser er rettet mod.

Men gør dig nu dine egne overvejelser; – og glæd dig under alle omstændigheder over sceneriet på billedet; – – ja, og kom da meget gerne med dine kommentarer til disse mine ovenstående “tænkerier”; – – nå, dette sidste ord er vist min egen opfindelse!

M.v.h. LSC

 

Relaterede fotos: