by Af Michael Bonnevie
Rå menuet
Jeg stille slentrer forbi
I ly af mørket, den lille cafeGadelampens gullige skær
Erindrer mig, den pige jeg har kærMidnat skyggens blå silhuet
Danser brostenens rå menuetNatten emmer af syg jalousi
Jeg træder takten, til vores melodiMit indre ur tæller ned, jeg bliver ved
Søger gader og stræder, søger kærlighedStandser ved porten og lytter intenst
Fornemmer din varme, duft og essensMåske er det vinden, måske er det dig
Går videre med håbet, og leger min legSkynder mig af strøget, klokken er et
Forventer et klimaks, men får kun lidtDen smule jeg får, er kun tanken om gensyn
Jeg finder dig næppe, og ser det med selvsynNår morgenen gryer, under de blodrøde skyer
Jeg vandrer ad broen, med huller i skoenMed kursen mod Bryggen, og vinden i ryggen
Jeg mister mig selv, min ven er skyggenJeg drages af vandets, kulsorte mørke
Tøver men vælger, så livets tørkeJeg har vandret med længsel, i smertens fængsel
Kun gaderne hører, min ensomme trængsel
Kender vi det? Eller hvad !!!!!!!!!!!!!