Af LSC Vintertid! – Er kulde og mørke, – som dog samtidig rummer varsler om, at ny varme og nyt lys ligger og venter! – skjult derude i naturen, og: ’ – – venter på at komme til !! Når man sådan lige kaster de første blikke på sine vinterfotos, kunne man godt komme i et trist og bedrøveligt...
Af LSC Jeg er et efterårs-menneske! – Ja, misforstå mig ikke. Jeg kan da bestemt godt nyde en dejlig dansk sommerdag med solskin og høj himmel; – og temperaturen? – Tja, den må for mig helst holde sig inden for 24-25 grader (højst). Så er det bedst for mig; måske en let til frisk vind går an? – Joh!...
Af LSC I interessen for gamle bymiljøer, såvel de gamle huse som gaderne og andet, er der i de senere år dukket et nyt og spændende aspekt op, har jeg opdaget. Jo, for en del steder har der engang været miljøer, som stammer tilbage fra ofte meget gamle tider, miljøer som på et tidspunkt er blevet ”dømt ude”, fordi...
Af LSC Jeg er nok lidt af en ”nørd”, hvad angår gamle huse. I hvert fald interesserer de mig meget. Især beundrer jeg bindingsværkshusene. Denne form for byggeri, hvor man dengang kombinerede den klassiske træhus-konstruktion med det de da ”nymodens” mursten! Husets grund-”skelet” var endnu træstolperne og –bjælkerne, men til understøttelse heraf var det jo så, at man udfyldte...
Af LSC Jeg holder meget af, at betragte og besøge gamle huse. For mig er de en af forbindelserne tilbage til tiden ”før mig”. Derved udgør de en del af det psykiske fundament, som jeg føler, at jeg står på. Der er selvfølgelig mange andre ting og forhold, som også spiller en rolle i dette, men ”husene” er jo...
Af LSC Når vi på Vesterbro i København i 1950’erne skulle i biografen, havde vi flere muligheder. I de første 15-16 år af mit liv boede jeg – og mine forældre og søster – i Istedgade, helt oppe ved Enghave Plads. Det skete ikke så tit, men en gang imellem blev familiens ikke alt for store Lokomotivfører-løn, strukket ud til at omfatte...
Af LSC Jeg er efterhånden kommet lidt op i årene! – Joh, jo, selv om jeg indvendig stadig føler mig ungdommelig, så afslører badeværelses-spejlet, at nogle flere år faktisk er indtruffet, – 68 er det rent faktisk blevet til. Dermed rangerer mine tanker sig nu ofte ind på sporet “Gamle dage”; og så er det jo oplagt, synes jeg, at sætte ord...