Af Michael Bonnevie

 

Jeg har i mange år lavet musik, og underligt nok er jeg mest kreativ når mit humør er nede i kulkælderen. For de som læser min blog måske har forstået, så har jeg en lidt alternativ og i nogens øjne, sikkert en forskruet tankegang.

Jeg syntes selvfølgelig selv jeg er ret normal, men kan godt se at jeg stikker lidt ud når jeg sammenligner mig selv med andre. Nu skal jeg ikke sidde her og pøse mit liv ud for åben skærm, men noget af det der driver værket for mig, er min kreativitet. Jeg har altid 1000 ting kørende oveni bolden på samme tid, og det kan tit og ofte være en udfordring at få tid til at udforske alle de ting man interesserer sig for.

Kreativ

Noget af det der ligger mig meget på sinde, og en følelse der tager til med alderen, er det at skrive en bog. Jeg ved at jeg nok skal få gjort det, men der er hele tiden andre ting der spænder ben for mine tanker. Jeg skal jo også have tid til min musik, grafik, træning osv. osv.

Det stikker, er et nummer som jeg skrev for nogle år siden. Det beskriver en følelse af afmagt og gennemsigtighed jeg nogen gange føler. At få det ned på papir som tekst gør at jeg på den måde kan få lidt luft for mine tanker..

Det stikker. Tryk for at afspille