Af Georg Bonnevie

 

I centrets sorte og grålige skygger
man aner en fremtid der herude bygger
på `rationel planning`et mål en tanke
stordrifts familier der uden at anke
stuvet sammen i lejekaserner
ser velfærds lys som to lanterner
i vaskeriets og badets brusen
til akkompagnement af bilers susen

betonens lysegrå skæmmende mure
en hån mod folks ellers venlige stuer
et vrangvendt spejl mod naturens facade
sat ind på et landkort bestemt af en gade
som hvide kister med lukkede låg
side ved side som var de i åg
står de, fallerede, nøgne og bare
og ler af det velfærd der satte en snare.

urbanplanen