by Af LSC
Når vi på Vesterbro i København i 1950’erne skulle i biografen, havde vi flere muligheder. I de første 15-16 år af mit liv boede jeg – og mine forældre og søster – i Istedgade, helt oppe ved Enghave Plads.
Det skete ikke så tit, men en gang imellem blev familiens ikke alt for store Lokomotivfører-løn, strukket ud til at omfatte en aften i biografen. – Avisens annoncer desangående blev studeret i et par dage, for der var kun råd til denne ene tur i et stykke tid. Derfor måtte der vælges med omhu, og der var som sagt flere steder at vælge mellem.
De to nærmeste var Casino-teatret i Istedgade halvvejs nede mod hovedbanegården og Boulevard Teatret nede på Sønder Boulevard; og i de fleste tilfælde endte vi et af de steder. Men det skete også, at vi drog “langvejs”. Ja, sådan føltes det, når valget var faldet på en af biograferne helt oppe på Vesterbrogade, af hvilke den fineste, syntes vi, var Palladium. Joh, med kino orglet! – Jeg fornemmer stadig den næsten andægtige følelse, det var, når det flotte hvide orgel “kom op gennem gulvet”, som vi sagde, og de bløde toner bruste ud i salen, før filmen begyndte.
Billedet er fra Wikipedia, og tilføjet af Admin
Men der er især to erindringer om barndommens biografture, som jeg vil fremhæve:
Det er for det første den glade fornemmelse, som det var, når mine forældre først i december måned fortalte, at nu skulle vi ind og se årets jule-film. Det var altid i Casino i Istedgade, og ih hvor det næsten kildede i maven, når vi så en aften sad i salen for at se enten Nøddebo Præstegård eller Jul i Købmandsgården.
Den anden erindring er af en helt anden karakter; – og har sat sig uforglemmelige spor i mig. – Det var en dag i 1956, – det år hvor jeg fyldte 13. Jeg havde fået penge til at gå i Boulevard Teatret på Sønder Boulevard for at se en Davy Crockett-film; – “Davy Crockett at the Alamo”, tror jeg det var. Det var en herlig film dengang for en knægt på min alder. – – MEN, men, det som for altid brændte sig fast i hukommelsen, var en forfilm, som biograferne i de uger viste en af hver dag om den sovjetiske invasion af Ungarn. – Da så jeg for første gang krigen på film, den virkelige krig, billeder af store kampvogne, som skød og dræbte mennesker. – Tja, set i bakspejlet: En sær samtidig blanding af glad underholdning og ond virkelighed.
Paladium var en god biograf
Om aftenen kunne man gå i Giraffen i mine unge dage. Jeg kom dog aldrig der ind da pengene var små den gang.
Leif Ziegler
Yea Man ; Palladium, ikke så langt fra Islands Brygge, O`kay, over Broen mod Rådhuspladsen, forbi Glyptoteket, Tivoli, Tivoli Slottet, det nuværende Glashus, Industriens hus, dengang en glødende udstilling af Amerikaner Biler, bag enorme buede og farvede glasruder, store Flydere, af hvilken jeg bedst husker Ford`s Edsel, designet af sønnen til Ford, som blev en eklatant fiasko i øvrigt, med sin lodrette opretstående Køler foran Motorhjelmen, det forstod jeg aldrig, alt den krom og den imponator effekt, med de otte cylindre, dette monster representerede ! Dernæst `(passerede)`man Wivex, restauranten på hjørnet af Vesterbrogade og ned til venstre, resten af turen var kort til Palladium, Giraffen var mere for de ældre og mere velhavende (spændende men uopnåeligt).
Som skrevet står, pengene var små, jeg har været der i Biografen og genkender følelsen af andægtighed, når Orgelet kom til syne midt for Lærredet og satte ind med sin mægtige brusen, flot var det, men jeg husker nu bedst, det enorme opbud af datidens Læderjakker, med deres Motorcykler og Knallerter, da de første Amerikanske film blev vist i Palladium, med Motorcykelklubber og High Way race, da det kom til byen, opbuddet af Politi og Avisernes forargede artikler efterfølgende, de dengang næsten ukendte kampe i gaderne, nu i Vesterbrogade og Borgerskabets forargelse desangående. Selvfølgelig husker jeg også mine egne drømme ……….Ak ja………
P.S.
Hvem husker Midnat`s Biograf-forestillingerne på Vesterbrogade, jeg mener at de var først med denne type forestillinger, jeg har glemt Biografen`s navn, men yderst på Vesterbrogade, vel næsten ved Amerikavej, lå, så vidt jeg husker, den første Biograf med doppelt Midnats forestilling, jeg tror fra kl. 23 og frem, jeg nener det må have været omkring vindues udstillingerne fra den Kgl. Porcelænsfabrik der lå på den anden side af gaden, lidt længere inde mod byen. Specielt husker jeg at der var meget langt hjem på Cykel, gennem Vesterbro til Islands Brygge, midt om natten (lidt farligt også), alene de (vi), der kom der på den tid, jeg husker ikke programmerne mere.
Den biograf, du hentyder til – gb, hed Platan Bio. Selv husker jeg ikke, om den viste midnatsforestillinger, men den lå i hvert fald der.
LSC
LSC :
Tak skal du have, så falder alt på plads, selvfølgelig ( den Ged er nu Barberet), nu husker jeg, men det var jo også langt hjemmefra ! Vesterbrogade ! På de tider var jo Stedet og Brændpunktet for allehånde tildragelser, med sine Biografteatre, der var jo også en lille Biograf bag Scala, Natklubber, Sidegader med allehånde Værtshuse og spændende (frække) tiltag, ikke mindst var Forretningslivet som jeg husker det, spændende, med forretninger man gerne kørte efter, hvis det ikke lige var Cowboybukser, Wrangler med svej fra Nyhavns Skibsprovianteringsforretninger, man var ude efter. Tilværelsen var spændende og oplevelserne mangfoldige.
Rettelse :
I min første kommentar til Palladium Biografen, omtalte jeg hjørnet af H.C.Andersens Boulevard og Vesterbrogade og restaurationen beliggende der, det var selvfølgelig den navnkundige Frascati der lå der, Wivex lå på det modsatte hjørne af komplekset, på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade…………
Tak til Ziegler for billede der rettede mig ind.
M.V.H. G.B.
Platan bio lå på hjørnet af Platanvej og Vesterbrogade. De havde ganske rigtigt midnatsforestillinger. De bestod af 2 film med en lille pause imellem, så man kunne komme udenfor og ryge eller købe i kiosken. Filmene startede klokken 2300 og den sidste film var færdig 0230-0300. Har selv været til en del af disse forstillinger sidst i 50’erne og først
i 60′ erne.