Af Michael Bonnevie
Da jeg en del gange har været inde på Islands Brygges Lokalhistoriske forening og arkivs hjemmeside og finde billeder og materiale til min egen side, omkring Islands brygge, så er interessen for foreningen blevet vakt, og jeg tog igår turen til Bryggen, for at se hvad det er de går og roder med.
Link til foreningens hjemmeside Bryggens lokalhistorie
Jeg har på mine utallige Bryggeture, set en “forladt” togvogn stå på kajen til venstre for medborgerhuset, og har egentlig ikke tænkt så meget over hvorfor den stod der, andet end for syns skyld. Det viser sig at det er et af de steder foreningen holder til.
Jeg faldt i tale med foreningens formand, -Sussie Paddison, og fik mod på selv at blive medlem. Det koster 100,- for et år, så det er jo ikke den store udgift..
Inde i togvognen hænger der et væld af gamle billeder fra Bryggen, og det er virkelig kræs for en nostalgiker som jeg.
Da jeg var dernede, havde de en quiz kørende omkring forskellige ting i Bryggens historie, såsom da Langebro blev bombet. Jeg kender historierne, men årstallene kniber det med. Det endte med at jeg ikke fik udfyldt spørgeskemaet..
Sussie har skrevet en fantastisk bog omkring Islands brygge, som hedder Bryggen-Den glemte bydel. Den er sprængfyldt med billeder og baggrundsstof omkring Bryggen og dens historie. Jeg måtte self. have et eksemplar:-)
Link til bogen Bryggen-Den glemte bydel
Derudover købte jeg en serie herlige postkort for en 20-er.
2 replies on “Islands Brygges Lokalhistoriske forening”
Simpelthen bare dejligt ! Har selv lagt en expresbillet ind på Bogen som omtalt i art., jeg er alvorligt bange for, at vi aldrig bliver færdige med at gennemgå Islands Bryges historie, vores, Bryggeboernes historie, selv med den stilstand vi i alle de første år oplevede på Bryggen, der skete jo aldrig noget, fra barnsben var Bryggen dejlig konstant og stort set udviklingsfri, syntes jeg den gang, indtil Bergthora Biografen måtte lade livet og o.k. Anva lukkede, ja, nu er det længe siden, Badeanstalten i Isafjord bygn. i Njalsgade lukkede jo også . I de senere år, tilkommer så Nutidshistorien, det er en helt anden fortælling om devellopment, ud fra de mest moderne nutidige principper, selv har jeg efterhånden svært ved at finde rundt i alt det nye og stadig kunne relatere til Gamle Dages Islands Brygge. Jeg håber stadig på at fremskridtet også er fremtidssikret for de næste generationer og prøver at følge med !!!!!!! Billedmaterialet er uvurderligt, beretningerne dejlige og livsbekræftende.