Af Michael Bonnevie
Sidste år i Juni måned, var der Nordic race på Amager fælled, og da jeg var nysgerrig, måtte jeg derud for at se hvad det handlede om. Det var rigtig sjovt og spændende at se de mange trænede atleter gennemgå pinsler på en forhindringsbane, som vi andre dødelige næppe ville overleve..
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg (Nordic Race) så ville jeg se det igen, hvis det dukkede op i nærheden. Det gjorde det, og tilmed ikke så langt fra hvor det blev afholdt sidst. Denne gang blev arrangementet afholdt på Amager Motocrossbane ved Sjællandsbroen,- et sted jeg kender særdeles godt fra min tid i Amager Motocross klub.
Jeg overvejede et stykke tid, hvilket kamera jeg skulle tage med, da jeg vidste at der muligvis var vådt og pløret derude. Valget faldt på mit ‘gamle’ Nikon D200 med en 28-105 mm optik på. Da det er et DX kamera, så er det lig med 42-162 mm.. Som regel kører jeg med fast 50 mm optik, men jeg vidste at det ikke ville egne sig til den her slags opgaver. Vi kunne godt komme rimelig tæt på de udøvende, men der var tidspunkter hvor en zoom var uundværlig.. Da det er et ældre kamera, så er kvaliteten selvfølgelig ikke helt lige så høj som på mit D600 FX, men jeg er overrasket over hvor godt det performede. På et tidspunkt hvor jeg stod på en jordvold, og ikke kunne komme hverken frem eller tilbage, startede sprinklerne naturligvis 🙂 Kameraet fik lidt vand, men det klarede det helt fint. Jeg ville nok have været mere øm over mit D600.
Her er sprinkleranlægget lige startet. Selvfølgelig imens jeg stod et sted hvor det var vanskeligt at komme væk.
Vejret var lidt til den kølige side, men heldigvis var solen fremme i den tid jeg var derude.
Her er vi ved ‘start’ hvor deltagerne blev lukket ud i små hold..
Løbet i dag, var som jeg oplevede det, mange gange hårdere end det jeg så sidste år. Der var ca. 80 forhindringer på en 4×2 km motocrossbane, i vand, mudder og over stok og sten.
Billedet er oppe fra den store vold som ligger ved siden af motocrossbanen.
Link til Nordic Race
2 replies on “Nordic Race – The Burnout på Amager motocrossbane”
88 `knald` gode Billeder. Tankerne flyver og minderne vælter ind fra hedengangne `Feltbaner` på div. Kaserner, Manøvre, March ture med forhindringer og andre udfordringer i Body Building`s Centre og lign. som fortiden har udsat een for, delvis glemt og gemt af vejen i Houkommelsen, men genoplivet ved gennemgangen af Admin`s Billeder…..
Her ar der knageme ikke tale om en sløv Ungdom, det er tvært imod imponerende at se deltagerne gå igennem alle prøvelserne, Kvinderne på lige fod med Mændene. Der skal i alle tilfælde et intensivt træningsgrundlag til, der for de fleste må være misundelsesværdigt…..Måske en slet skjult Drøm ? Der ligesom et Maraton eller Erimitage Løb, kunne realiseres….. Hvis bare……
Tak skal du have Admin, det var en på opleveren….
M.v.h. gb…
Rigtig sjov reportage. De giver den virkelig gas.