februar 27, 2024

Lillejuleaften på Strøget

Af Michael Bonnevie

 

Så er julen vel overstået og vi begynder så småt at lade op til et nyt år.

Dagen i dag skulle bruges på afslapning, og lidt leg med de billeder som jeg tog lillejuleaften.

dsc_0073

Dagen før juleaften, var det endelig holdt nogenlunde op med at blæse, og de sidste juleindkøb skulle overstå-es. Vi tog en tur ind til byen på cykel, og imens min kæreste handlede det sidste ind, fik jeg mulighed for at skyde lidt aftenbilleder. Jeg havde mit D3200 med Sigma 50 mm f1.4 med på turen og jeg huskede at bringe monopod, så billederne kunne tages med lavere lukker tid.

dsc_0033

Det fungerede egentlig ok, men selvom jeg kørte samtlige billeder med 1/100 sec. så var der nu en del af billederne der blev uldne (de blev kasseret) så jeg skulle nok have været oppe i minimum 1/125-1/150 sec. for at de blev lige i skabet.

dsc_0057

Jeg kunne have valgt at bruge min nye flash (Metz 44 af) men det giver et kunstigt lys, hvor baggrund vil være mørk og forgrunden lyst op. Man kan køre med det der hedder rear curtain, hvor flashen skydes af i sidste split sekund, hvilket betyder at man kan få baggrunden lyst op med lavere lukker tid, og samtidig fryse forgrunden. Det skal prøves en anden gang..

Det ville eks. være oplagt at bruge i nedenstående billede..

dsc_0043

Jeg satte ISO til 1600, og det giver selvfølgelig en del støj, men meget kan dog fjernes efterfølgende i Lightroom.

dsc_0046

dsc_0015

Jeg er superglad for kameraet, men ser frem til at jeg en dag får råd til et fullframe. De håndterer typisk støj over dobbelt så godt som et DX, og i aften situationer er de nærmest et must, medmindre man bruger et trebenet stativ.

Jeg glæder mig til den nye sæson, hvor jeg blandt andet vil gå i gang med en kameraguide til dem der gerne vil lære lidt mere om kameraet og dets funktioner, -udover det auto program som de fleste bruger. Det er helt sikkert værd at bruge lidt tid på, da de billeder man får er nærmere det man havde tænkt sig..

Herfra skal lyde en glædelig jul samt et godt nytår 🙂

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Lillejuleaften på Strøget

  1. Når man – som jeg – ikke mere har muligheden for at “indsnuse” dagen-før-julestemningen i vores ærværdige hovedstad, så er det da godt, at man kan slå op her på sitet, og se denne fine reportage derfra. I mine unge dage – det vil her sige – tiden omkring 1960-62, brugte jeg gerne at rundere lidt i den indre by. Det kunne være lillejuleaftens eftermiddag, som i ADMIN’s reportage her. Men meget ofte var det juleaftensdag ved 15-tiden. Dengang var så alle forretninger lukkede, og “julefreden” var lige på trapperne. Så på vejen hjem til “de gamle” til juleaften var det en herlig fornøjelse med sådan en tur;

    ‘ – – og ved synet af disse billeder tager lige præcis denne erindring i disse minutter form i mig.- Herligt! – Jeg er ikke helt fri for at blive lidt rørt. – Så tak for denne oplevelse.

    Nå, jeg skal i gang med støvsuger og anden rengøring, og fruen med aktivitet i køkkenet. I morgen kommer “de unge” til julefrokost. Vi var hos dem i går til en god juleaften.

    Kan I have det godt; – – og fortsat god jul.

    LSC

  2. 26./12- 2013. Så nåede vi det igen, en dejlig rundtur du der tog os på. Genkendelige motiver hele vejen igennem, selv var jeg med over alt og genoplevede miljøet og stemningen som turen skred frem, via de gode Billeder…..
    Nu starter Udsalget i morgen tidligt d. 27./12, og så kommer jeg jo nok der ind igen, men stemningen, må jeg have til gode til næste Jul….
    Jeg glæder mig til at du Admin, fortsætter din reportage, med uddybende oplysninger om Kamera indstillinger, ISO værdier, Hasigheder og Blænde indstillinger, automatik er godt, men er det godt nok og kan det endelige resultat forbedres ? Hvis muligheden findes, hvorfor så ikke !
    Fortsat god Jul og Godt Nytår…
    M.v.h. gb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.