Sviptur til Randers

Af Michael Bonnevie

Jeg var i går på en længere sviptur til Randers for at besøge nogle venner. På vejen dertil, kørte vi en del ude på landet, og landskabs billederne er taget fra en bil i fart.

Det har kunnet lade sig gøre, forbi jeg brugte høje lukkertider så bevægelsesslør og ryst var minimale.

Jeg har været i Randers et par gange før, men aldrig haft mulighed for at gå rundt for mig selv pga. for lidt tid. Igår fik jeg chancen og vandrede rundt i Randers by, med mit kamera og blåfrosne fingre og fotograferede.

Kantate.dk om den jyske hest

Helen Schous monument over den jyske hingsterace står på Østervold og statuen blev afsløret lørdag den 22. november 1969.

Hingsten er skænket af De Samvirkende Jyske Hesteavlsforeninger. Den 5,5 meter høje og 6 meter lange bronze-hingst vejer 4,5 tons og Helen Schou har brugt godt 8 år på værket. Støbningen af Den Jydske Hingst blev foretaget på et bronze støberi i Berlin.

Statuen kom til Randers den 14. november 1969 ombord på det tyske fragtskib MS “Iris Clausen” af Flensburg. Losningen i Randers blev foretaget af en kæmpemæssig kran fra BMS der bugserede den tunge statue op på kajen, og ved 1-tiden om natten blev hingsten anbragt på sin sokkel på Østervold godt overvåget af Helen Schou og Randers daværende borgmester Sv. Thingholm.

Randers er en charmerende lille by, som er overskuelig at gå rundt i. Man kan hist og her, se levn fra den gamle by i form af gamle kirker, skæve bindingsværkshuse og butikker som har til huse i noget af det oprindelige Randers.

Efter en 3 kvarters tid i de små hyggelige gader og stræder, var det blevet for koldt og jeg måtte stoppe for denne  gang.

Randers regnskov og kopien af Graceland må vente til en anden god gang.

Wikipedia om Randers

Randers er en by i Østjylland med 60.895 indbyggere (2013), hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Byen ligger 39 kilometer nord for Aarhus ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjord med stejle bakker på nordsiden. Helt fra gammel tid har Randers været et vigtigt trafikknudepunkt for nord- og sydgående veje, der mødtes ved det smalle overfartssted ved Randers, hvorfra der også var adgang med skib ud i Randers Fjord. I dag er der togforbindelser til Langå og Hobro fra byens banegård, ligesom alle IC-tog på vej mod nord standser her. Randers ligger i den del af det nordøstjyske område, som i folkemunde benævnes Kronjylland.

Tidlig historie

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Men ved købstadsrettigheder.

Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet (huset er fra 1640) “og den kullede greve” (det er på nudanskdræbte den skaldede greve). Greven, som blev slået ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid i Danmark. Aktionen foregik på 3. stokværk, og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag, så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930’erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.

 

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

◄ 1 2

Relaterede fotos: