maj 23, 2024

Mindehøjtidelighed ved Synagogen i Krystalgade

Af Michael Bonnevie

 

Den her er svær! Hvad skal man mene, skrive, tro eller gøre, efter en så meningsløs terrorhandling der i weekenden kostede 2 mennesker livet?

Personligt lader jeg mig ikke knægte og min hverdag vil være nøjagtig som den var før attentatet.. Begynder vi først at ændre vores vaner, mønstre og tankegang, så er kampen tabt!  Jeg tog i Krystalgade for at se blomsterhavet, og de mange reflekterende og sørgende der var mødt frem for at ære de afdøde. Meget rørende at opleve, hvorledes folk kan samles om en sag når bølgerne går højt og horisonten er mørk. Det giver mig håb for fremtiden!

Det kom lidt bag på mig, hvor mange der var mødt frem. Jeg havde fulgt med på sidelinjen via fjernsynet, men ved selvsyn at se de mange blomster, breve og personlige ting der var lagt i flere lag langs synagogen, var overvældende.

krystalgade-synagogen-20

krystalgade-synagogen-32

krystalgade-synagogen-7

krystalgade-synagogen-12

krystalgade-synagogen-9

Et par nye billeder fra d. 28-02-2015. Her ca. 14 dage efter attentatet ved Synagogen, er arnestedet stadigvæk velbesøgt og blomsterne ser endnu friske ud..

sidste-vinterdag-2015-14

sidste-vinterdag-2015-15

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved mindehøjtideligheden på Østerbro den 16. februar 2015

Fra stm.dk

(Det talte ord gælder)

I weekenden blev to uskyldige borgere dræbt. Og fem politifolk blev såret.

I dag er vi samlet for at mindes de dræbte og ære de sårede. Vores tanker går til ofrene og deres familier. Lad os holde et minuts stilhed til deres ære.

Ære være deres minde.

Finn Nørgaard blev brutalt myrdet her på Østerbro. Han deltog som engageret borger i et debatmøde i medborgerhuset få meter fra os.

Dan Uzan blev skudt ned og dræbt i Krystalgade i indre by. Han brugte sin lørdag aften på frivilligt arbejde. Dan passede på familier, børn og unge til en konfirmations fest ved Københavns synagoge.

Et debatmøde. En konfirmation. Det er almindelige begivenheder. Det er vores hverdag. Det er vores liv. Vi står fast på en fri og tryg hverdag i et demokratisk land.
Det er derfor, vi er samlet i aften.

Vi er fulde af sorg. Vi er tynget. For hvordan skal vi reagere, når terror og had rammer vores land?

Vores svar er klart: Når andre forsøger at skræmme os og splitte os, så er vores svar altid et stærkt fællesskab. Vi er stålsatte på at stå vagt om vores værdier. Vi insisterer på at værne om vores frihed. Vi passer på hinanden.

Jeg vil takke vores politi og efterretningstjeneste, forsvar, beredskabsstyrelsen og sundhedsmyndighederne, der har udført deres arbejde uselvisk og beundringsværdigt.

Det var gået langt værre, hvis politiet ikke havde handlet resolut her ved Krudttønden. Og hvis Dan Uzan og betjentene ikke havde været ved synagogen.

Vi ved, at nogle vil os det ondt. Vi ved, at der findes kræfter i verden, som mener, at mørket er stærkere end lyset. Vi ved, at der er fanatiske personer, der foragter andres ret til at leve.

Det er en trussel, som vi vil forsvare os mod med den særlige styrke, som vokser ud af vores fællesskab. Og det er en trussel, vi overkommer sammen.

Jeg vil i aften sige til alle danske jøder: I er ikke alene. Et angreb på Danmarks jøder er et angreb på Danmark. På os alle sammen.

Jeg er dybt berørt over tragedien ved synagogen. Det jødiske samfund er en vigtig del af Danmark. Vi vil et frit Danmark. Vi vil et helt Danmark.

Nu skal vi stå sammen og fortsætte den hverdag, vi kender. Sige, hvad vi mener. Tro på det, vi tror på. Leve vores liv i frihed. Være dem, vi er. Det er det, vi gør i aften.

Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder, kristne. Mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere. Ligesom vi står sammen med de demokratiske og frie lande omkring os.

We have received expressions of sympathy and support from leaders and people around the world. It has warmed my heart and all Danes deeply. We are so very grateful for all the support we have felt.

Thank you to all of you who have traveled from abroad to join us in this moment of commemoration. We feel that we are not alone.

A l’attention du peuple français:

Vous avez envoyé des attentions particulières au Danemark. Je tiens à vous remercier de nous tendre la main dans ce moment difficile.

Tak til alle jer, der er mødt frem i aften.

Vi står fast på, at vi vil leve et almindeligt liv, hvor vi går til møder, holder fester og lever i fred og frihed. Vi møder had med sammenhold. Og vold med demokrati. Vi vil leve, som vi vil. Vi er dem, vi er.

Og I aften holder vi hinanden i hånden.

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Mindehøjtidelighed ved Synagogen i Krystalgade

  1. Minde højtidelighed d.15/2- 2015.

    Tanker, tanker, tanker. Den Amerikanske Uafhængigheds Erklæring og Forfatning stadfæster, `Vi er alle født lige` og at `Ytringsfriheden er ukrænkelig` og ikke mindst `Lov Reglerne omkring Trosfriheden` understreger, at disse tanker suppleret med `Danmarks Riges Grundlov`, der essentielt stadfæster de samme Borgerrettigheder, og er grundlaget for vores Demokrati og Politik (Rets Politik), der pålægger os alle nogle simple Leveregler, hvorefter vi har os at rette indenfor Landet`s Grænser, under hensyntagen til ikke mindst `den Danske Kultur`…

    Den Danske Kultur er I essensen Europæisk og indenfor vore egne Grænser også mangfoldig, vi er ikke udprægede Nationalister og er blandt de mest integrerede folkeslag i verden, indenfor andre Kulurer, (såvel Religiøse som Sproglige). Men overalt i verden er vi også Danske og respekterede for netop denne egenskab, vi kæmper for Demokratier og mod Undertrykkelser, men kæmper også for retten til at leve og lade leve
    overalt i andre kulturer…

    Som Admin stadfæster det i sin indledning, var det hjerte gribende, i t.v., at kunne bevidne netop den massive folkelige opbakning, omkring denne manifestation af danskernes følelser, omkring de tragiske skyderier der fandt sted i København, over weekenden d. 13.-14. Februar dette år, må det aldrig komme til at gentage sig.

    Kære Admin, lad dine Billeder tale deres sprog, lad stoltheden over vores Nationalitet række ud, lad vores Kultur hjælpe os på vej og række ud, når andre kulturer og Religioner forsøger at påtvinge os deres normer og kulturelle omgangsformer………. Jeg hører for mit indre øre den gamle Arbejdersang `Når jeg ser et Rødt Flag Smælde`, jeg glæder mig usigeligt til Foråret, når når Træerne Grønnes, Blomsterne springer ud og Dannebrog går til tops i Kolonihaverne og foran Villaerne, så kender jeg Danmark igen og kan håbe på en lysere fremtid !!!

    M.v.h. gb……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.