Af Michael Bonnevie

 

I denne weekend er der Copenhagen guitar show i lokomotivværkstedet på Otto Busses vej, beliggende bagved Fisketorvet.

Jeg cyklede derud, over Islands Brygge via den nye bro til Fisketorvet og ud til Vasbygade.  Som man kan se af navnet på stedet, så bliver eventet afholdt i lokomotivværkstedet, og det er tydeligt at fornemme at der i fordums tider har været tungt maskineri i hallerne, og der er stadigvæk spor af tog hvis man kigger godt efter.

dsc_0596

Entreen er 120,- for en dag, og 200,-for 2 dage. Jeg ville ikke kunne få tiden til at gå derude i 2 dage.. Bevares,- der er da guitarer i overflod, men har man først været rundt en gang, hvilket kan gøres på en halv time, så har jeg svært ved at se ideen med en 2 dages billet? Muligvis kunne det være pga. de Clinics der bliver holdt? Der kunne godt være noget at komme efter.. Der er mange store navne der lægger vejen forbi, og set i det lys, er 120,- ikke dyrt.

dsc_0534

Lyden derude er også et kapitel for sig selv. På hver anden stand, sidder der vordende guitarister og filer licks af, og det er ikke på lav volume.. Gerne så højt, at man overdøver de andre, og kan fremvise ens egne evner på de 6 strenge.

Hvis man står og skal købe nyt/brugt, så er der givetvis også noget at vinde ved en tur derud.

Relaterede fotos: