marts 28, 2024

Lynetten og Refshaleøen

Af Michael Bonnevie

 

Meningen var at jeg skulle have været en tur på orlogsmuseet på Christianshavn, men da jeg stod foran deres indgang, viste det sig at de havde lukket mandag.

Jeg kunne ikke overskue at køre hjem da vejret var super, så i stedet kørte jeg atter omkring Holmen. Denne gang ville jeg længere ud på øen, så jeg besluttede mig for at tage ud og se Lynettens lystbådehavn.

dsc_0466

Jeg har været derude en del gange før, da min mor i en periode bestyrede kantinen i lystbådehavnen.

Dengang tog jeg cyklen, og vidste at der forude ventede et par stykker smørrebrød og en kop kaffe. Denne gang nøjedes jeg med at kigge lidt rundt, for derefter at cykle videre ud mod Refshaleøen

Jeg tog det stille og roligt, og kom til sidst helt ud for enden af Refshalevej ved Nordhavnen. Helt derude i ingenmandsland, ligger der noget der hedder halvandet. Jeg havde på vejen derud set skilte hvorpå der stod Halvandet, men var ikke klar over at det var et spisested. Udefra så det rigtig hyggeligt ud, med minigolf, sandstrand, cafe’ mv.

Måske et besøg værd en anden god gang?

dsc_0491

En dejlig tur på årets varmeste dag 🙂

Om Refshaleøen og Lynetten fra Wikipedia

Refshaleøen er en ø i Københavns Havn, der frem til 1996 husede skibsværftet Burmeister & Wain. I dets storhedstid beskæftigede skibsværftet 8.000 ansatte, og det fremstår derfor som et ikon i dansk industrihistorie.

En del af øen er inddæmmet i 1870’erne, hvor havnens sejlløb blev gjort dybere. Områdets areal udgør ca. 500.000 kvm. Med skibsværftets konkurs i 1996 har området gennemgået betydelige forandringer, idet de mange værftsarbejdere i dag er skiftet ud med en blanding af kreative iværksættere, mindre håndværksvirksomheder, loppemarkeder, lagerfaciliteter samt kulturelle og rekreative anvendelser.

Refshaleøen er i dag et område i hastig forandring, hvor man kan gå på arbejde, til koncert, nyde et gourmetmåltid, spille beachvolley, gå på galleri eller nyde udsigten til Langelinie og Frederiksstaden i de rå og uforstyrrede industrielle omgivelser. Her ligger blandt andet det innovative værkstedsfælleskab Skabelonloftet/The Shipyard Loft og i foråret 2011 åbner galleriet YARD. På Refshaleøens østlige side har rumfartsprojektet Copenhagen Suborbitals til huse.

Siden april 2011 findes der atter både på den gamle skibsværft. Københavns Yacht Service har åbnet Danmarks første Yachtgarage på øen – en Indoor Marina til motorbåde efter amerikansk forbillede.

På blot 15 år har området ændret karakter fra en af Danmarks største industriarbejdspladser, til det største område for moderne byudvikling i Københavns Havn.


Lynetten
 er et spildevandsrensningsanlæg og et tidligere fæstningsanlæg i København.

Batteriet Lynetten blev opført i 1767-1780, men først armeret i 1848.

Anlægget renser årligt 100 millioner kubikmeter vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør. Anlægget drives under navnet Lynettefællesskabet af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Lynetten og Refshaleøen

  1. God og oplysende tur du der var ude på, undertegnede har selv været ude ved Lynetten, men kender dog ikke til de Finurligheder du er i stand til at grave frem og portrættere med dit nye udstyr, der `by the way`ser ud til, fuldt ud at leve op til en rigtig god og oplysende billedkvalitet, så, selv om jeg måtte have fat i Kortet, for at se de forskellige lokaliteter og deres plasering, i forhold til byen på den anden side havnen, bliver jeg til stadighed mere oplyst om min By !!!!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.