Af Michael Bonnevie

 

Så gik turen endnu en gang til Christianshavn og kanalerne.

Denne gang gik jeg hele turen langs kanalen, fra indløbet tæt ved Langebro, til det andet indløb langt ude, overfor langelinie.

Christianshavn er et leben om sommeren, og overalt sidder der folk og hygger sig i solen. Bådfolket som er allevegne, spiser frokost på bådene, og daser i solen. Turen jeg gik i går, er jeg glad for at jeg foretog. Mit humør steg adskillige grader, og kan varmt anbefales 🙂

dsc_2402

I gamle dage da jeg var helt ung, sejlede jeg tit i kanalerne i udlejnings joller, sammen med mine brødre og fætter. Det er helt sikkert noget der skal prøves igen. Nu om dage kan man også leje kajakker et par steder langs kanalen.

Fra Wikipedia om Christianshavn

Bydelen er grundlagt som en fæstningsby af Christian 4. i 1619.
På det dengang lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmands by, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværker by.

Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.

Christianshavn var oprindelig en selvstændig købstad med eget rådhus, og endnu i 1800-tallet, på trods af, at den i 1675 var indlemmet i København, opfattedes den af mange som en by for sig. Således siger Frk. Trumfmeier i Heibergs Aprilsnarrene (1826):
“Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der er vel underrettede. De ved hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv”
Fra Københavns belejring 1659 og indtil 1675 havde fæstningsbyen i perioder sin egen kommandant:

Navn Periode

Ernst Leberecht 20. november 1659 – 18. april 1661
Touissant Colombe de Beaufort 18. april 1661 – 1661
Adam Trester 1661 – 1664
Didrik Busk 1671 – 1675

Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-t., forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det “fjerde Brokvarter”) med udpræget slumbebyggelse.
I bladet “Politivennen” blev der ofte klaget over bydelen der var plaget af mange ulemper: Dårlig infrastruktur i form af to smalle broer, natrenovationen fra hele byen skulle ud til Amagerport, begrænsede indkøbsmuligheder og så lugtede det fra trankogeriet (ved Grønlandske Handels Plads), natrenovationskulen ved Amagerport (omtrent der hvor Christmas Møllers Plads er i dag) og fra det stillestående vand i voldgravene.

Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920’erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970’erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning. Christianshavn fortsatte gennem 1990’erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af arkitekt Henning Larsen (1997-99) indrettet som hovedkvarter for Nordea. I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.

Et par billeder af Christianshavn og dens kanal. Billederne er fra natmus.dk

Christianshavns kanal 2 Christianshavns kanal

Relaterede fotos: