Af Michael Bonnevie

 

I år var der bilfri Søndag i København,  hvilket jeg naturligvis måtte ud og se nærmere på.

Dengang jeg var lille (1973) blev der på grund af oliekrisen, indført bilfri søndage, og jeg husker så småt fornemmelsen af at kunne lege på gaderne, uforstyrret af trafikken.

Wikipedia om oliekrisen i 73

Et regeringsindgreb som følge af oliekrisen var der bilfrie søndage. Den 25. november 1973 trådte de bilfrie søndage i kraft, og det varede til den 10. februar 1974. Bilisterne fik dog lov til at køre på den søndag, hvor det var Lillejuleaften.

Det var dog muligt at få en køretilladelse for visse erhvervsdrivende, hvor det var nødvendigt at kunne bruge bilen til transport f.eks. præster, læger og låsesmede. Køretilladelsen skulle være placeret i køretøjets forrude.

Jeg tænkte, at hvis der måtte være et sted hvor de bilfri timer blev udnyttet, -så var det på Nørrebro. Jeg tror at jeg havde ret i mine antagelser, da jeg har læst, at andre steder såsom Østerbro slet ikke fik udnyttet at gaderne var tomme.

Da jeg ankom til Dronning Louises bro kl. 15, ved starten af Nørrebrogade, -så jeg straks at her var der gang i den. Der var opsat afspærring ved starten af broen, og lige inde på den anden side af afspærringen og langt ud af Nørrebrogade, var voksne og børn i fuld gang med at kolorere vejen  med kridt og farver.

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-1

Det er den slags tiltag der sætter liv i gaden, og glæden var til at tage at føle på! Jeg er helt vild med ideen om bilfrie søndage, men om det vil blive noget som sætter sig fast, tror jeg ikke. Der er mange som ikke kan se ideen med bilfri gader, og de få timer man kan ‘lege’ i gaden i stedet for at køre, kan øjensynligt pi… en masse bilister af?

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-55

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-54

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-12

Jeg var lidt i vildrede om, hvilke optikker jeg skulle tage med på turen? valget faldt på mit 105 mm Sigma og mit 28 Nikon. På turen ned af Nørrebrogade brugte jeg 105 mm, så jeg kunne lave nogle gode close-up, og da jeg vendte om et stykke nede af Nørrebrogade, skiftede jeg til 28 mm, så jeg kunne lave skud med mere vidvinkel. Det fungerede udmærket. Et par dage før, var jeg snublet på Christianshavns vold, og forstuvet anklen. Desværre fik kameraet også en tur i jorden, men heldigvis i kameratasken. Der skal ikke meget til, førend spejl og så videre, bliver slået løst, så det var noget nervepirrende at se billederne igennem efterfølgende. Umiddelbart tror jeg ikke kameraet har lidt overlast, og alt fungerer da også som det skal..

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-19

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-3

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-14

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-25

Om Kridt eventet, fra kk.dk

Dronning Louises Bro transformeres til et socialt kunstværk via et halvt ton kridt og tusindvis af glade, legende mennesker. En magisk og kreativ urban forvandling som skabes og drives af byens indbyggere og besøgende med maksimal lokal forankring. En manifestation af direkte lokal borgerinddragelse, integration og samskabelse henimod en bæredygtig udvikling af København som en levende, socialt og økologisk ansvarlig by, der har kant og rummelighed på hjertet!

Arrangeret af Soulwash

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-45

bilfri-soendag-ved-noerrebrogade-46

Relaterede fotos: