Af Michael Bonnevie
Torsdag d. 15 september 2016, stod den endnu engang på velfærds demonstration på Københavns Rådhusplads, og i 98 andre kommuner i landet.
Jeg var også derinde d. 12 maj, til demonstration omkring omprioriteringsbidraget, og demonstrationen i forgårs, var en nærmest tro kopi. Fremmødet var ganske flot, men når Rådhuspladsen er skåret halvt over i disse år, på grund af Metrobyggeriet, så lægger den en naturlig dæmper på størrelsen af demoen, hvilket er lidt synd. Heldigvis ved man i baghovedet, – at der også bliver demonstreret i 98 andre kommuner på samme tid, hvilket gør at det føles større end det man ser. Demonstrationen var som sidst, stablet på benene af Velfærds alliancen.
Gamle-dage.dk beskæftiger sig ikke med politik som sådan, men jeg ynder at drage rundt og tage billeder af hvad jeg ser og oplever, og her kan til tider smutte en enkelt demonstration eller 2 med. Jeg har da også en helt klar mening om blå bloks nedskæringer af ‘Velfærden’ men den diskussion må tages andetsteds. Indlægget er først og fremmest på grund af billederne!
Efter en lille times tid, valgte mig og min ven Niels, en hurtig retræte, ligesom sidst,- da børne bandet Golden Boys gik på. Det er rædselsfuldt at høre på, og man får grumme tilbageblik på Vesterbros ungdomsgård, når man hører poderne ‘synge’ Jeg fatter ikke, at børn på 10-12 år skal stå og synge ‘fuck systemet’ og i den dur?? Hvad ved de om livet og tilværelsen i den alder? Jeg har nogle meget pædagogiske forældre eller pædagoger mistænkt, for at stå bag ideen om et super rødt børneband, med voksne tekster.. Weird!!
One reply on “Velfærds demonstration på Rådhuspladsen”
Sidste gang Ompriorinteringsbidraget ! Denne gang en Velfærdsdemonstration, protesterne hjalp knageme første gang ! Så det er nok ikke så tosset endda at forsøge at påvirke Politikerne ad denne vej… Vi er midt i September måned og Valgtromlerne Buldrer, side om side med Demonstrationernes manende musik og lyde. Uenighederne spidser til på Borgen og ikke alle Partier ser et `Mantra` i Velfærd. Det er Liberalismens tidsalder, de `Fattige bliver Fattigere`, de Rige og Velbjergede` bliver mere og mere Velpolstrede, vreden vokser og Velfærdsstaten stander i våde, fremtiden bliver som altid spændende at følge……….
Tak fo Reportagen Admin, Mv.h. gb………