februar 27, 2024

Thorvaldsens museum

Af Michael Bonnevie

Dengang jeg tegnede på Glyptoteket, var Thorvaldsens museum et af de steder vi besøgte. I mangt og meget er de 2 museer ret ens, idet de begge har store samlinger af skulpturer og malerier.

Bygningen er fantastisk flot, holdt i afdæmpet okkergul med hvide striber og friser rundt om hele bygningen, der viser billedhuggere og skulptører der arbejder..

dsc_0673

På Thorvaldsens er der en helt anden stemning end på Glyptoteket. Lidt mere dunkelt, men også meget flot, med mange farver på vægge og lofter, og smukke klinker og fliser på gulvene.

dsc_0647

Jeg havde min nye Sigma 50mm f1.4 linse med derind, og det var en fornøjelse at tage billeder med den, også selv om jeg skal vænne mig til at det er mig der skal bevæge mig, da det er en fast linse. Jeg skyder nu næsten kun billeder i manuelt, da jeg gerne vil have fuld kontrol over alle aspekter af fotograferingen. ISO lå på 400-800 med enkle afstikker til 1600 når lyset var for afdæmpet.

Det koster 40,- at komme ind på museet. Onsdag er gratis dag

dsc_0640

Da jeg ankom til museet, var der politi og tv vogne udenfor højesteret, som deler gård med Thorvaldsens. Jeg fandt aldrig ud af hvad der var på færde, men lidt billeder blev det da til.

dsc_0629

dsc_0630

Link til Thorvaldsens museum

Om Thorvaldsens museum fra deres egen hjemmeside

Thorvaldsens Museum ligger lige i centrum af København. Museumsbygningen er meget karakteristisk med de stærke farver og den usædvanlige facade med de store porte og de skrånende linjer omkring alle porte og vinduer.

På taget kører sejrsgudinden Victoria med sit firspand og giver udtryk for den berømmelse, som Thorvaldsen fik med sin kunst både i sin samtid og i dag. Inde i museet er der lige så stærke farver både i de rigt udsmykkede lofter, i gulvenes mønstre og i væggenes farver. Og lyset er fantastisk i museet, når det strømmer ind fra de højt siddende vinduer og giver form og skygge til skulpturerne og reliefferne.

Danmarks første museumsbygning

Thorvaldsens Museum blev bygget fra 1839 til 1848 og er Danmarks ældste museumsbygning. Museet slog dørene op for offentligheden d. 18. september 1848. Thorvaldsen boede og arbejdede i Rom fra 1797 til 1838 og blev en berømt europæisk kunstner. Hjemme i Danmark steg ønsket om, at der blev bygget et museum for ham. Her skulle originalmodellerne i gips til hans skulpturer udstilles, og her skulle Thorvaldsens samlinger af samtidig malerkunst og af genstande fra den ægyptiske, græske og romerske oldtid vises. Thorvaldsen testamenterede alt, hvad han ejede til København, og med bidrag fra en landsindsamling, fra kongerne Frederik 6 og Christian 8 samt ikke mindst fra Københavns bystyre lykkedes det at få opført museet.

Om museet og arkitekten M.G. Bindesbøll

Thorvaldsens Museum blev opført på den grund ved siden af Christiansborg Slot, hvor der lå en bygning, der husede de kongelige kareter og vogne. Dele af den gamle bygning er stadig inde i murene på museet. Museets arkitekt blev den unge Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), der havde opholdt sig i Rom i 1830’erne og var fortrolig med Thorvaldsen og med hans skulpturer. Bindesbøll tegnede flere fantastiske projekter til museet allerede mens han var i Rom, men det endte med den fuldstændige ombygning af vogngården. Kristussalen og forhallen er dog nyopførte helt fra grunden.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

3 thoughts on “Thorvaldsens museum

  1. Sigma 50 mm, godt gået, både hvad angår Billedkvaliteten i din gennemgang af museet og selve udstillingen af Thorvaldsens værker og samlinger.
    Igen, du har knagme hurtigt fået fod på betjeningen af din nye linse, både udendørs og indendørs………..
    M.v.h. gb.

  2. ” – – og nu må det godt blive lidt varmere – – “, skriver du! Jo, tak. Vi er ganske enige!

    Med hensyn til en bygning som Thorvaldens Museum synes jeg, at den såvel som andre tilsvarende bygningsværker i sig selv er en oplevelse. Den har en udstråling, som stemmer ens sind og tanker over i smukke og dejlige (ja, smukke?) baner, føler jeg – også fraset de smukke kunstværker, som er derinde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.