april 19, 2024

Tur langs Grønjordssøen

Af Michael Bonnevie

 

I gamle dage, da jeg boede i Urbanplanen i 1970-80’erne, var Fælleden en af vores foretrukne legesteder. Vi krydsede Røde mellemvej, og gik gennem husrækkerne der lå indtil Fælleden.

For at komme ind på fælleden, som jeg husker det, skulle vi enten krydse lorteåen (en kunstig spildevands å) der løb langs fælleden, eller også måtte vi ned for enden af Grønjordsvej ved Grønjordskollegiet. Vi valgte som regel at springe over åen, og forcere hegnet på den anden side. Når vandet stod højt i åen, måtte vi bruge stænger til at springe over med. Derefter var der kun få hundrede meter til langbakken (ikke at forveksle med de 3 høje på fælleden) hvor vi byggede huler og spejdede efter fjenden. Cirka der hvor langbakken lå dengang, er hvor Grønjordssøen ligger i dag. Langbakken er for længst væk, og området er blevet et vådområde (lavvandet sump) hvor der er utallige fuglearter og meget andet dyreliv.

groenjordssoen-6

Jeg husker ikke tilblivelsen af søen, men der var også en årrække hvor jeg ikke bevægede mig på den del af Fælleden, fordi vi flyttede lidt længere væk. Søen er helt fantastisk, og i går kørte jeg derover og stillede cyklen, -hvorefter jeg gik den smukke rute langs søbredden, med afstikkere adskillige steder, til udsigts broer over søen.

Udover søen, er der også først på fælleden, ved DR byen og metroen, et kanalsystem som hænger sammen med Grønjordssøen. Det var her jeg begyndte min gåtur. Kanal systemet har jeg kendt i en del år, og har ikke skænket tanken, at den hang sammen med en større fuglerig sø. Det var faktisk først for nyligt, at jeg opdagede søen, da jeg var på fælleden for at videofilme. Jeg gik igennem noget krat på en lille høj, og pludselig var der en lille fin bred, foran en stor og fin sø. Fælleden bliver ved med at forundre, og jeg bliver aldrig træt af at finde små snedige steder derovre.

Her ser vi kanal systemet som slanger sig fra søen og rundt i landskabet.

groenjordssoen-2

Fra naturstyrelsen.dk

Grønjordssøen er en forholdsvis lavvandet sø (gnsn. 1½ m) med store områder med tuer af siv samt en udbredt rørsump. Ved søbredden findes både gul iris og dunhammer.

Grønjordssøen er den vigtigste fuglelokalitet på Amager Fælled. Her yngler mange arter af danske vand- og sumpfugle. Det gælder for eksempel blishøns, fjordterner, fiskehejrer, sorthalset lappedykkere og grågæs. Om foråret kan du høre nattergalen i tjørnekrattet tæt ved.

Grønjordssøen får ikke tilført vand, men klarer sig udelukkende af regnvand.

Fuglearter ved Grønjordssøen

Kort over Amager fælled, med Grønjordssøen ved 3 tallet. Man kan knap ane, at der lige over toppen af søen, er et kanalsystem der bugter sig.

Groenjordssoen kort

groenjordssoen-7

groenjordssoen-18

Det er mange år siden jeg sidst har set Dunhammere på Fælleden. Da jeg var lille, tog Morfar os med på Fælleden for at plukke Dunhammere, som vi så tog hjem og stillede i en stor gulvvase. Et dejligt minde, som jeg måtte forevige. Dengang var der rigtig mange Dunhammere på Fælleden, men Fælleden var også meget anderledes dengang. Ikke alt var så friseret som nu, så der var vådområder rigtig mange steder. Stisystemer var der heller ikke mange af, udover et par store gennemgangs veje her og der.

groenjordssoen-21

groenjordssoen-34

En af de gangbroer som fører ud midt i søen. Her er der bænke, og mulighed for at sidde midt i naturen.

groenjordssoen-12

Jeg tog mit gamle Nikon D200 med på turen, samt et 28-105 mm objektiv. Det skal ganges med 1.5 da, sensoren i kameraet er en crop sensor (DX format) Det lander så på 42-152 stykker. Jeg mangler noget ordentlig zoom, og det her var det bedste jeg kunne mestre. Jeg er mest til fast optik, men for at kunne komme bare lidt tættere på dyrelivet, måtte jeg ty til gammelt glas og kamera. Den slags har det med at hævne sig, og jeg må da også indrømme at jeg tydeligt kan mærke hvor de kommer til kort. Optikken kan godt skyde skarpe billeder, men det er ustabilt, så man får en del kiks med i købet. Kameraet har kun 12 mp, så også her er det en smule outdated. ISO håndteringen er heller ikke for god, men til dagslys billeder er det helt fint.

Jeg kunne godt have sat glasset på mit Fullframe D600, men optikken forvrænger ude i kanterne, da kameraet udnytter et større areal af optikken end på et DX kamera, der mest bruger det midterste område. Desuden var jeg så sat tilbage til 28-105, da et Fullframe ikke cropper på sensoren.

Udover det, var det en rigtig dejlig tur, som jeg på det varmeste kan anbefale! Her er garanti for at se en masse forskellige fuglearter og andet dyreliv.

groenjordssoen-11

groenjordssoen-42

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Tur langs Grønjordssøen

  1. Grønjordssøen ! Gammelt Kamera eller ej, knageme 44 dejlige Billeder af et sted jeg burde kende, O.K. jeg` kender` beliggenheden bag Kollegiet og de ældre Villaer på Røde Mellemvej, overfor Rækkehusene i Urban Planen, området som Overborgmester Urban Hansen fik kultiveret, fra at være et område med Kolonihaver og Gartneri faciliteter (Marker), til det kæmpe byggeri, noget af det første man udviklede på Amager, medens jeg selv cyklede forbi på min Skolevej fra Kongelundsvej, ved Slusevej, til min Skole på Amager Fælledvej, lige forbi Sundholm med Svinestaldene og` Lugtene`, om Sommeren.
    Så Grønjordssøen, en dejlig overraskelse, der som snart adskellige andre overraskelser, har ligget og gemt sig langs alfarvej, mindre end 5 kilometer fra Rådhuspladsen i centrum af Køkenhavn….. En stor tak !
    M.v.h. gb………….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.