Af Michael Bonnevie

 

Efter et indslag på Lorry i sidste uge, vidste jeg at der hver Tirsdag (når vejret er til det) samles en masse flotte klassiske biler på Toldboden nær ved Langelinie

Jeg smuttede en tur derud i går, og da vejret var pragtfuldt, så var der dukket en del biler op, og flere kom til som aftenen gik på hæld.

dsc_0459

Turen var for mig også en tur hvor jeg ville teste mit nye Nikon D600. Jeg havde taget mit Sigma 50mm 1.4 med, og påskruet et polariser filter som er rigtig godt når man fotograferer eks. biler. Det kan fjerne det værste genskin i ruder mv. og kan knibe lidt ekstra ud af de i forvejen flotte øser. Derudover legede jeg med flash, så jeg kunne udfylde skyggeområder og belyse ting som ellers lå i mørke. Flashen kommer lidt til kort da den desværre ikke kan highspeed synkronisere. Jeg er tvunget til at bruge max. lukkerhastighed på 1/250 og da der er fuld blus på solen, så er der stor risiko for overbelyste billeder. Jeg må få investeret i en flash der kan lidt mere, så jeg ikke er låst i lave lukkertider!

dsc_0482

En af de ting man skal være opmærksom på med Polariser filtre er, at man kan risikere at der i himlen kan opstå banding (striber) og det var da også hvad der skete på nogle af billederne. Det er ikke det store problem, men noget man skal være opmærksom på.

dsc_0473

Udover nogle andre småting som enkelte overbelyste billeder pga. forkert lysmålingsindstilling, så er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet. Jeg er specielt overrasket over hvor skarpt billederne tegner!

Her har jeg lavet et specielt billede hvor jeg har drejet lidt på sagerne for at få et anderledes billede. Tryk på billede for større version!

Special-alm

Oversigts billede oppe fra voldanlægget.

dsc_0500

dsc_0467

dsc_0449

Udover de mange flotte biler, så var jeg jo i nærheden af Gefionspringvandet og Esplanaden,- så det måtte også lige foreviges.

dsc_0507

Jeg var også forbi de flotte biler i 2015. Her er linket til, flere flotte biler på Toldboden

Link til Toldboden Copenhagen Classic og Toldboden Classic på Facebook

Relaterede fotos: