{"id":4474,"date":"2014-04-11T15:10:24","date_gmt":"2014-04-11T13:10:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=4474"},"modified":"2023-04-16T11:01:22","modified_gmt":"2023-04-16T09:01:22","slug":"gamle-dage-er-vores-fortid-og-nutids-fundament","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2014\/04\/11\/gamle-dage-er-vores-fortid-og-nutids-fundament\/","title":{"rendered":"“Gamle dage” er vores fortid, – og nutids fundament."},"content":{"rendered":"

Af LSC<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

“Gamle dage” v\u00e6kkes sommetider til live, n\u00e5r der omkring dig sker noget, der kommer til at ligne forhold, som du oplevede dengang i dine “gamle dage”. – Du ser og h\u00f8rer om begivenheder nu, der er parallelle med nogle tilsvarende dengang.<\/h3>\n

S\u00e5ledes har nyhederne i disse uger \u2013 i marts og april 2014 \u2013 bragt uro-meldinger om krisen  omkring Ukraine. De v\u00e6kker erindringer hos mig om tiden tilbage i begyndelsen af 1960’erne, om den s\u00e5kaldt “kolde krig”, som rasede voldsomt dengang i mine ungdoms\u00e5r; og disse tanker fylder i \u00f8jeblikket en del i mit “indre univers”. Flere gange har jeg “bladret” dette igennem; og nu g\u00f8r jeg det igen \u2013 og \u2013<\/b> standser op ved en bestemt oplevelse.<\/span><\/span> Har du lyst at h\u00f8re om den? – Hvis “Ja”, s\u00e5 l\u00e6s med her. Jeg skriver om det i form af en slags “mikro-novelle”.  Det h\u00e5ber jeg, at du synes om!<\/span><\/span><\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/span><\/span><\/p>\n

Begyndelsen: Vi er i slutningen af februar 1962.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Vi sad ved aftensmaden med min mors herlige frikadeller og brune sovs og tilbeh\u00f8r. – Ved spisebordet i stuen hjemme hos mine for\u00e6ldre var der hygge og varme. Udenfor bl\u00e6ste det iskoldt p\u00e5 denne februardag i 1962. – Midt i mellem to frikadeller l\u00e6gger jeg kniv og gaffel fra mig; – og siger:<\/span><\/span><\/p>\n

“Jeg kunne alts\u00e5 godt t\u00e6nke mig at tage et sted hen p\u00e5 P\u00e5skeferie i \u00e5r”! – – ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – –  ved bordet blev der med et ogs\u00e5 lidt “koldt”, da forskr\u00e6kkelsen bredte sig i mine for\u00e6ldres ansigter; det forstod jeg vist ikke helt dengang. Men det gjorde jeg senere, og endnu mere i dag.<\/span><\/span><\/p>\n

“\u00d8h \u2013 n\u00e5 \u2013 jo”!, sagde min mor; og fortsatte usikkert efter en pause: “\u00d8hm . . . hvorhen”?<\/span><\/span><\/p>\n

“Til Berlin<\/b>“, fortsatte jeg ungdommeligt ubekymret.<\/span><\/span><\/p>\n

Men se, blot 6 m\u00e5neder tidligere var “Berlin<\/b>-muren” blevet opstillet der nede i den forhenv\u00e6rende tyske rigshovedstad; og der “rasledes voldsomt med sablerne” fra b\u00e5de vest og \u00f8st. Alle var ansp\u00e6ndte: “Stod krigen for d\u00f8ren”? – – ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – – – og s\u00e5 er det<\/b>, at “den h\u00e5befulde 18-\u00e5rige unge kn\u00e6gt \u2013 alts\u00e5 mig” \u2013 proklamerer, at han vil rejse p\u00e5 p\u00e5skeferie til udlandet i \u00e5r \u2013 i P\u00e5sken 1962! – med tog gennem \u00d8sttyskland og videre til vestberlin !!<\/b> <\/span><\/span><\/p>\n

Heldigvis fik min mors kogekunst dog snart d\u00e6mpet forskr\u00e6kkelsen. Hun lavede god mad, gjorde hun!<\/span><\/span><\/p>\n

\u00c5h ja,  – – set med den nu gamle forsigtige pensionists \u00f8jne forst\u00e5r jeg s\u00e5 udm\u00e6rket mors og fars bekymrede miner og sp\u00f8rgsm\u00e5l: “\u00c5h nej, tror du nu, det g\u00e5r an, – alts\u00e5 som verden ser ud” (mors forskr\u00e6kkede udbrud). – “Det er jeg alts\u00e5 heller ikke meget for. Det skal du lade v\u00e6re med. Hvem ved om man overhovedet kan komme hjem igen. M\u00e5ske bliver der krig” (fars mere faderligt bastante, men givetvis ogs\u00e5 bange kommentar).<\/span><\/span><\/p>\n

Men den selvsikre \u2013 tror jeg nok, det var \u2013 unge mand (mig) ankom trods alle gode r\u00e5d – om onsdagen f\u00f8r P\u00e5sken med rejseselskabet med toget efter en langvarig rejse med flere forhindringer i \u00d8sttyskland til Berlin Ostbahnhof. Her steg alle ud p\u00e5 baneg\u00e5rdens “transit”-omr\u00e5de, og blev derfra med f\u00f8rste S-tog bragt over p\u00e5 vestberlinsk territorium;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – og nu vil jeg tage dig med p\u00e5 en m\u00e6rkelig “Odysse” og vise dig nogle af de indtryk, som jeg fik, og som br\u00e6ndte sig s\u00e5 fast i min erindring, at jeg aldrig har glemt dem, og heller ikke helt har fortr\u00e6ngt angsten for: “Hvad nu hvis der bliver krig”?<\/span><\/span><\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/span><\/span><\/p>\n

Oplevelsen: P\u00e5sken 1962!<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – \u00c5h; jeg tager lige et kvarter mere p\u00e5 den anden side. Klokken er alts\u00e5 kun otte . . . . . . . . hm; . . . egentlig en god seng . . af et ikke s\u00e5 dyrt hotel at v\u00e6re . . . ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – n\u00e5, du \u2013 alts\u00e5!  S\u00e5 er det op og i bad, – og ned og spise morgenmad. I g\u00e5r \u2013 sk\u00e6rtorsdag – havde vi en dejlig 1.-dag i vest Berlin. Men i dag har nogle stykker af gutterne \u2013 og et par af pigerne – aftalt, at vi tager med p\u00e5 den tur, som vores rejsebureau har annonceret ind i \u00d8stberlin; – og den afg\u00e5r her fra hotellet, n\u00e5r bussen kommer klokken halvelleve; og det kan den jo hurtigt blive.<\/span><\/span><\/p>\n

#####   <\/span><\/span><\/p>\n

Bussen holder ved sektor-gr\u00e6nsen. De vestberlinske gr\u00e6nsebetjente har gjort honn\u00f8r, og \u00f8nsket os “gute Fahrt im Osten”; og nu er vi “derovre” \u2013 d.v.s. 40-50 meter fra \u00d8stberlin. . . Vi holder fem minutter, ti minutter, . . . hm! – – Men s\u00e5 sker der noget:<\/span><\/span><\/p>\n

Ud fra den lille tr\u00e6barak derhenne tr\u00e6der to flot uniformerede gr\u00e6nse-politibetjente; de kommer hurtigt hen til vores bus, – stiger ind, g\u00f8r honn\u00f8r \u2013 hilser afm\u00e5lt p\u00e5 chauff\u00f8ren, dern\u00e6st p\u00e5 rejselederen, med hvem de sagte konfererer et eller andet p\u00e5 plads. S\u00e5 vender hun sig om mod os: “S\u00e5 skal I v\u00e6re rare at stige ud, og f\u00f8lge med betjentene over til gr\u00e6nse-kontrollen lige derovre i den hvide tr\u00e6bygning. I skal vise pas og visum, og oplyse hvor mange penge I medbringer; og s\u00e5 kommer I her tilbage til bussen.<\/span><\/span><\/p>\n

#####<\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5 fik vi alle formaliteterne overst\u00e5et; – h\u00f8fligt og venligt, – ja, bestemt; og var det i grunden ikke som om deres smil \u2013 betjentenes \u2013 blev st\u00f8rre, da de s\u00e5, at vi er danskere? – <\/b>Jo, det er jeg sikker p\u00e5.<\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5 \u2013 nu st\u00e5r vi her i \u00d8stberlin. Bussen er ikke med. Den og chauff\u00f8ren er vestberlinere, og har derfor absolut ingen adgang her. Det fortalte vores rejseleder, da vi kom tilbage til den, og fik at vide, at vi kunne \/ skulle forts\u00e6tte til fods.<\/span><\/span><\/p>\n

Det er et k\u00f8ligt skiftende solrigt og overskyet for\u00e5rsvejr. Tre-fire af os har valgt at skilles fra gruppen, og p\u00e5 egen h\u00e5nd f\u00f8lges ad ind i denne m\u00e6rkelige by. Det er Langfredag og fridag, og folk spadserer rundt \u2013 lige som vi. Her st\u00e5r vi foran Berlins gamle domkirke \u2013 eller resterne af den. Den blev bombet og br\u00e6ndte under et luft-bombardement under krigen; og den er ikke blevet genopbygget.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA<\/p>\n

En underlig forstemthed tr\u00e6nger sig frem i mig. Den s\u00f8nderbombede kirke som baggrund for de velkl\u00e6dte \u2013 lidt “gammeldags” kl\u00e6dte \u2013 \u00f8stberlinere, som promenere i solen. Ikke mange er de, sl\u00e5r det mig.<\/span><\/span><\/p>\n

S\u00e5dan er det ogs\u00e5 her p\u00e5 den f\u00f8r krigen verdensber\u00f8mte “Unter den Linden”. Denne v\u00e6ldige boulevard ligger foran vores blik. Den kan b\u00e6re en stor trafik. Men s\u00e5dan en er der ingen af. F\u00e6rdels betjentens “kommando-t\u00e5rn” d\u00e9r til h\u00f8jre er tomt, og trafiksignalerne slukkede. Det er ganske vist helligdag i dag \u2013 og fridag; – men alligevel.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

Det er n\u00e6sten med tilbageholdt \u00e5ndedrag, at jeg beskuer den n\u00e6ste “scene”. D\u00e9r henne \u2013 p\u00e5 det brede berlinske hoved str\u00f8g ligger . . . . ligger . . det navnkundige Brandenburger Tor \u2013 det imponerende tyske sejrs-symbol, som engang f\u00f8r, at det nazistiske “tusind\u00e5rsrige” vanhelligede<\/span> Tyskland, kundgjorde den tyske stolthed.  <\/span><\/span><\/p>\n

Men nu ligger det d\u00e9r i det lidt disede vejr isoleret fra omverdenen; – ingen trafik kommer mere dertil; afsp\u00e6rret er det af de interimistiske bomme, der er sat op, for at forhindre \u00f8stberlinerne i at komme derhen \u2013 og over til vesten.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

Det er tydeligt, at der overalt i byen foreg\u00e5r genopbygnings arbejder. Ikke bare bygges der nyt, ogs\u00e5 bygninger og boligkar\u00e9er fra f\u00f8r krigen er blevet og bliver sat i stand, – som for eksempel etage ejendommene her:<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

Ejendommene her \u2013 og lige som dem mange andre – flankerer nogle overdimensioneret store boulevarder, enormt store er de i forhold til trafikken. Disse mange p\u00e5faldende “\u00e5bne byrum” er her, fordi hele bykvarterer simpelt hen blev bombet v\u00e6k under krigen.<\/span><\/span><\/p>\n

Idet jeg og de to andre rejsekammerater, som vover os l\u00e6ngere ind i den \u00f8st Berlinske verden, nu svinger v\u00e6k fra et af disse store \u00e5bne byrum, st\u00e5r vi med et i en anden slags \u00e5benhed; – og standser op – – holder vejret et \u00f8jeblik – – overrumplet – – af den virkelighed, som vi er vidner til. For her er der ikke bare \u00e5bent, men der er tomt, \u00f8de og \u00f8delagt.<\/span><\/span><\/p>\n

Skjules kan det ikke her, at selv om Berlin er<\/span> ved at genopst\u00e5, er der \u2013 nu 17 \u00e5r efter krigens afslutning – langt igen, meget langt, f\u00f8rend her igen ligger en “hel” by:<\/span><\/span><\/p>\n

\"Sierra <\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – – – – Vi kigger, – – fornemmer – – hvad der her engang er foreg\u00e5et . . . skud, bomber . . . liv, der gik under, – – vi tager et par billeder – – – – . Tunge skyer er trukket for solen, som vil de berette eller minde om krigen, der var her, og tog s\u00e5 mange civile liv med sig i d\u00f8den, – liv, som for manges vedkommende ingen andel havde i det politiske ragnarok, som deres ledere f\u00f8rte dem ind i; . . . . . <\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – – – S\u00e5 vender vi \u2013 stille \u2013 om, og g\u00e5r tilbage mod det n\u00e6rmeste hoved str\u00f8g, hvor vi igen n\u00e6sten “bestormes” af monumentalt stor-byggeri, kolossale bolig- og erhvervsejendomme af umiskendelig sovjetisk tilsnit.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

En halv time senere: Vi er tilbage i Vestberlin; – drysser tavse ind p\u00e5 en bierstube, bestiller hver ein grosses dunkles bier, d.v.s. 3\/4 liter. – Nu skal indtrykkene lige dulmes og “ford\u00f8jes” lidt.<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5skel\u00f8rdag: Jeg har f\u00e5et mig en god nats s\u00f8vn efter langfredag \u2013 i g\u00e5r \u2013 “derovre”, som det siges her.  Nu er det blevet hverdag; og uden for vores hotel er jeg vidne til et spektakul\u00e6rt storby-scenarie efter de \u2013 vestlige \u2013 normer, som jeg kender s\u00e5 godt hjemmefra, – livlig trafik, biler sporvogne, motorcykler, busser m.m.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

Herligt! – Jeg kommer i godt hum\u00f8r. Nu skal jeg sammen med en anden gut ud, for at se storbyen Berlin \u2013 ja alts\u00e5, d.v.s. Vest<\/span>-Berlin!<\/span><\/span><\/p>\n

Jeg tror, at vi begynder ude ved det, som her i byen har f\u00e5et k\u00e6lenavnet “Den gravide \u00d8sters”. – – Joh, jo det kalder de den; og n\u00e5r du ser p\u00e5 den, forst\u00e5r du nok den muntre mening med folkeviddets betegnelse for det flotte kongres center, som USA har for\u00e6ret byen. – Ikke sandt? Det ligner da en \u00f8sters, der er et stykke henne i graviditeten.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

Vi nyder en stund det dejlige p\u00e5ske vejr her i den omgivende park, inden vi s\u00e6tter kursen mod vores n\u00e6ste m\u00e5l. Det er ogs\u00e5 et af byens markante vartegn, nemlig det imposante mindesm\u00e6rke for kejser Tysklands ber\u00f8mte kansler \u2013 Bismarck.  Her st\u00e5r hans statue omgivet af kejserrigets magt-symboler af forskellige arter.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

I Vest Berlin ligger den ber\u00f8mte Tempelhof Lufthavn; – og her skal ordet: “i” tages absolut bogstaveligt; for lufthavnen ligger helt konkret inde i<\/span> byen \u2013 ikke blot i n\u00e6rheden. Der kun omkring 6 kilometer ind til det gamle rigsdagskvarter.<\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5, ja nu sl\u00e5r det mig, idet jeg st\u00e5r her og fotograferer terminal-bygningen, at med denne som med meget andet byggeri her, der overlevede krigens bomber, s\u00e5 ser jeg her et eksempel p\u00e5 det kolossalt monumentale og bombastiske udseende, som n\u00e6sten alt byggeri fra den nazistiske tid fremst\u00e5r i; – og lad mig se , – – nu ved mit bes\u00f8g i byen har vi 1962, – – ja, s\u00e5 er bygningen jo i grunden ikke decideret gammel. Den er fra 1939.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5skedag! – I morgen g\u00e5r turen hjem igen. Vi skal med toget lidt f\u00f8r middag. Men forinden har vi dagen i dag til r\u00e5dighed. Den vil jeg blandt andet bruge til at bes\u00f8ge i Bernauerstrasse. Jeg tager sporvognen derover \u2013 linje 2. Den k\u00f8rer dertil – – ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – den aldrende sporvogn, med mig og andre passagerer ombord standser i gaden, – – p\u00e5 s\u00e5dan et lidt tilf\u00e6ldigt sted, forekommer det mig, og alle stiger ud. S\u00e5 g\u00e5r vognstyreren ned i den anden vogns bagende. \u00c5benbart kan han derfra k\u00f8re vogntoget den anden vej uden at skulle vende det i en sl\u00f8jfe, som man normalt ser det – – ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – og da jeg har f\u00e5et tilfreds stillet min generelle sporvogns-interesse, og kigger mig omkring, ser jeg, at der er en s\u00e6rdeles god grund til, at sporvognen ikke skal vende. Det kan den nemlig  ikke her. For lidt henne ad gaden er der sp\u00e6rret. En h\u00f8j mur af beton klodser er bygget tv\u00e6rs hen over k\u00f8rebane, skinner og fortove – – – – – ;<\/span><\/span><\/p>\n

‘ – – “en h\u00f8j mur”:  Berlin-muren<\/span> er det, som jeg st\u00e5r foran. Den “mur”, som alle har talt om i det seneste halve \u00e5r, siden den blev opf\u00f8rt i august sidste \u00e5r. – “Muren”: Endog er ejendommene her p\u00e5 “\u00f8st”-siden af sektorgr\u00e6nsen blevet r\u00f8mmet, og alle vinduerne er til muret, s\u00e5 husene selv udg\u00f8r en del af “Muren”.<\/span><\/span><\/p>\n

\"KONICA <\/span><\/span><\/p>\n

\"Sierra<\/p>\n

Dagen efter: Berlin-oplevelsen er til ende. Vi skal hjem!<\/span><\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/span><\/span><\/p>\n

Efterskrift:<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Fuld af indtryk og oplevelse, som manede, og stadig maner til alvorlig eftertanke, rejste jeg 2. p\u00e5skedag hjem med rejseselskabet med toget. I K\u00f8benhavn hentede min mor og far mig p\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden. <\/span><\/span><\/p>\n

“Velkommen hjem, hvor er det godt, at du er her igen. Far har hver eneste dag v\u00e6ret inde p\u00e5 kontoret for at h\u00f8re, om Berlin-toget var kommet der nede fra \u2013 ogs\u00e5 den dag”, udbr\u00f8d min mor spontant, idet jeg steg ud p\u00e5 perronen.<\/span><\/span><\/p>\n

Min far var lokomotivf\u00f8rer ved DSB’s maskindepot i K\u00f8benhavn, og k\u00f8rte ind i mellem ogs\u00e5 det daglige eksprestog fra Gedser (og \u00d8sttyskland) til K\u00f8benhavn.<\/span><\/span><\/p>\n

LSC<\/i> <\/span><\/span><\/p>\n

 <\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af LSC   “Gamle dage” v\u00e6kkes sommetider til live, n\u00e5r der omkring dig sker noget, der kommer til at ligne forhold, som … <\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":4480,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"categories":[133],"tags":[1689,1699,1697,1695,1696,1687,1692,1690,1693,1698,1688,1694,1691],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4474"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4474"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4474\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30241,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4474\/revisions\/30241"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4480"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4474"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4474"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}