{"id":3967,"date":"2014-01-25T15:42:32","date_gmt":"2014-01-25T14:42:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=3967"},"modified":"2023-04-29T11:22:16","modified_gmt":"2023-04-29T09:22:16","slug":"sviptur-til-randers","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2014\/01\/25\/sviptur-til-randers\/","title":{"rendered":"Sviptur til Randers"},"content":{"rendered":"

Af Michael Bonnevie<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg var i g\u00e5r p\u00e5 en l\u00e6ngere sviptur til Randers for at bes\u00f8ge nogle venner. P\u00e5 vejen dertil, k\u00f8rte vi en del ude p\u00e5 landet, og landskabs billederne er taget fra en bil i fart.<\/h3>\n

Det har kunnet lade sig g\u00f8re, forbi jeg brugte h\u00f8je lukkertider s\u00e5 bev\u00e6gelsessl\u00f8r og ryst var minimale.<\/p>\n

\"dsc_0016\"<\/p>\n

\"dsc_0019\"<\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret i Randers et par gange f\u00f8r, men aldrig haft mulighed for at g\u00e5 rundt for mig selv pga. for lidt tid. Ig\u00e5r fik jeg chancen og vandrede rundt i Randers by, med mit kamera og bl\u00e5frosne fingre og fotograferede.<\/span><\/p>\n

Kantate.dk om den jyske hest<\/strong><\/p>\n

Helen Schous monument<\/b><\/i> over den jyske hingsterace st\u00e5r p\u00e5 \u00d8stervold og statuen blev afsl\u00f8ret l\u00f8rdag den 22. november 1969.<\/span><\/p>\n

Hingsten er sk\u00e6nket af De Samvirkende Jyske Hesteavlsforeninger. Den 5,5 meter h\u00f8je og 6 meter lange bronze-hingst vejer 4,5 tons og Helen Schou har brugt godt 8 \u00e5r p\u00e5 v\u00e6rket. St\u00f8bningen af Den Jydske Hingst blev foretaget p\u00e5 et bronze st\u00f8beri i Berlin.<\/span><\/p>\n

Statuen kom til Randers den 14. november 1969 ombord p\u00e5 det tyske fragtskib MS “Iris Clausen” af Flensburg. Losningen i Randers blev foretaget af en k\u00e6mpem\u00e6ssig kran fra BMS der bugserede den tunge statue op p\u00e5 kajen, og ved 1-tiden om natten blev hingsten anbragt p\u00e5 sin sokkel p\u00e5 \u00d8stervold godt overv\u00e5get af Helen Schou og Randers dav\u00e6rende borgmester Sv. Thingholm.<\/span><\/p><\/blockquote>\n

\"dsc_0021\"<\/p>\n

Randers er en charmerende lille by, som er overskuelig at g\u00e5 rundt i. Man kan hist og her, se levn fra den gamle by i form af gamle kirker, sk\u00e6ve bindingsv\u00e6rkshuse og butikker som har til huse i noget af det oprindelige Randers.<\/p>\n

\"dsc_0034\"<\/p>\n

\"dsc_0023\"<\/p>\n

Efter en 3 kvarters tid i de sm\u00e5 hyggelige gader og str\u00e6der, var det blevet for koldt og jeg m\u00e5tte stoppe for denne  gang.<\/p>\n

Randers regnskov og kopien af Graceland m\u00e5 vente til en anden god gang.<\/p>\n

Wikipedia om Randers<\/strong><\/p>\n

Randers er en by i \u00d8stjylland med 60.895 indbyggere (2013), hvilket g\u00f8r den til Danmarks 6. st\u00f8rste by. I \u00d8stjylland er Randers den n\u00e6stst\u00f8rste by efter Aarhus.<\/p>\n

Byen ligger 39 kilometer nord for Aarhus ved udmundingen af Guden\u00e5ens nord\u00f8stlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjord med stejle bakker p\u00e5 nordsiden. Helt fra gammel tid har Randers v\u00e6ret et vigtigt trafikknudepunkt for nord- og sydg\u00e5ende veje, der m\u00f8dtes ved det smalle overfartssted ved Randers, hvorfra der ogs\u00e5 var adgang med skib ud i Randers Fjord. I dag er der togforbindelser til Lang\u00e5 og Hobro fra byens baneg\u00e5rd, ligesom alle IC-tog p\u00e5 vej mod nord standser her. Randers ligger i den del af det nord\u00f8stjyske omr\u00e5de, som i folkemunde ben\u00e6vnes Kronjylland.<\/p>\n

Tidlig historie<\/h3>\n

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er ogs\u00e5 fund fra vikingetiden. Knud den Hellige pr\u00e6gede m\u00f8nter i byen omkring 1080, og opr\u00f8rere mod ham samles her i 1086.<\/p>\n

Byen var i det meste af middelalderen bef\u00e6stet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som \u00d8stervold, N\u00f8rreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. f\u00f8lge en cirkel rundt, der formodentlig fort\u00e6ller om dens placering. En \u00e5rbog skrevet p\u00e5 Essenb\u00e6k Kloster kan bl.a. fort\u00e6lle om en af middelalderens store sv\u00f8ber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbr\u00e6ndt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Men ved k\u00f8bstadsrettigheder.<\/p>\n

Man kan p\u00e5 en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 if\u00f8lge sagnet (huset er fra 1640) “og den kullede greve” (det er p\u00e5 nudanskdr\u00e6bte den skaldede greve). Greven, som blev sl\u00e5et ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongel\u00f8se tid i Danmark. Aktionen foregik p\u00e5 3. stokv\u00e6rk, og vinduesklappen st\u00e5r endnu \u00e5ben den dag i dag, s\u00e5 grevens \u00e5nd ikke hjems\u00f8ger beboerne. Foran r\u00e5dhuset er der rejst en statue af helten \u2013 samme r\u00e5dhus blev i \u00f8vrigt rullet lidt mod nord i 1930’erne for at give plads til den \u00f8gede trafik p\u00e5 R\u00e5dhusstr\u00e6de.<\/div>\n
 <\/div>\n
Da Valdemar Atterdag i 1350 pr\u00f8vede at samle riget efter pants\u00e6tningen til holstenerne, blev den yderligere bef\u00e6stet, og blev ofte n\u00e6vnt som Randershus. Denne f\u00e6stning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.<\/div>\n

I 1534 var der bondeopstand, anf\u00f8rt af Skipper Clement, og de fors\u00f8gte at storme byen, men blev sl\u00e5et tilbage fra de i hast udbedrede volde.<\/p>\n

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store f\u00e6stningsanl\u00e6g med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gr\u00e5br\u00f8dre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n\t\t\n\t\t\t\t