{"id":3017,"date":"2013-02-25T12:56:44","date_gmt":"2013-02-25T11:56:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=3017"},"modified":"2023-04-20T15:13:59","modified_gmt":"2023-04-20T13:13:59","slug":"tankespind-om-gaagader","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2013\/02\/25\/tankespind-om-gaagader\/","title":{"rendered":"Tankespind? – om g\u00e5gader"},"content":{"rendered":"

Af LSC
\n<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg skrev den anden dag her i \u201dGamle-dage\u201d om g\u00e5gaden Fiolstr\u00e6de i K\u00f8benhavn. Siden den i slutningen af 1960\u2019erne s\u00e5 dagens lys, er der jo kommet g\u00e5gader i mange byer.<\/h3>\n

Man har for l\u00e6ngst – mange steder dog efter megen t\u00f8ven og adskillige indvendinger fra lokale forretningsdrivende – indset, at s\u00e5dan en gade, hvor publikum, – det vil med forretnings \u00f8jne sige kunderne, – kan g\u00e5 i fred og ro og helt ustresset f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 alle de str\u00e5lende tilbud, som pr\u00e6senteres fra udstillingsvinduer, udh\u00e6ngsskabe samt bokse og kasser ude p\u00e5 gade-arealet, afgjort er til fordel ogs\u00e5 for forretningerne.<\/p>\n

\u2019 – – og n\u00e5r folk s\u00e5 ind i mellem tr\u00e6nger til en pause, ja s\u00e5 ligger det jo lige for i dette milj\u00f8 at l\u00e6gge en cafe, restaurant eller en burgerbar, hvor man kan s\u00e6tte sig og slappe af for en stund.<\/p>\n

Lad mig nu tage jer med til vort lands anden<\/strong> storby \u2013 ja, anden<\/strong> \u201dhovedstad\u201d, synes de n\u00e6sten der, hvor den ligger! \u2013 Jeg t\u00e6nker naturligvis p\u00e5 den sk\u00f8nne by Aarhus! \u2013 \u201dSmilets By\u201d hedder den ogs\u00e5 med et gammelt turist-slogan! \u2013 og ved I hvad?  Det er et rigtigt godt udtryk. Jeg har selv f\u00f8lt det, n\u00e5r jeg ved flere lejligheder har slentret af sted gennem gader og str\u00e6der; – jo, jeg har kunnet m\u00e6rke det \u2013 Smilet<\/strong>, som har tr\u00e6ngt sig p\u00e5. M\u00e5ske kommer det ikke altid synligt til udtryk; men<\/strong> det kommer til udtryk \u201dinden i\u201d, – i tanker og sj\u00e6l, hvor \u201dsmilet\u201d m\u00e6rkes i form af en ro, gl\u00e6de og en fornemmelse af, at \u201ddet skal nok g\u00e5 alt sammen\u201d.<\/p>\n

Ogs\u00e5 her viser mit f\u00f8rste vedh\u00e6ftede foto en gade f\u00f8r den blev g\u00e5gade. Vi skal mange \u00e5r tilbage \u2013 til 1967. Dette \u201df\u00f8r\u201d-billede er taget i Guldsmedgade ud over skulderen p\u00e5 vognstyreren gennem f\u00f8rer-vinduet i en af de sporvogne, som dengang k\u00f8rte i Aarhus \u2013 eller \u00c5rhus<\/a>, som byen da stavede sit navn. Som I ser, er tr\u00e6ngslen stor, mange fodg\u00e6ngere p\u00e5 fortovene, og p\u00e5 vej over gaden. Det gjaldt for alle om at v\u00e6re forsigtig. L\u00e6g m\u00e6rke til, at sporvognen, som jeg st\u00e5r i, k\u00f8rer t\u00e6t op til fortovets kantsten. S\u00e5 man skulle ikke tr\u00e6de ret meget ud p\u00e5 k\u00f8rebanen for at komme i vejen for sporvognen \u2013 eller for bilerne for den sags skyld.<\/p>\n

N\u00e5, men netop den store tr\u00e6ngsel, samt \u00f8nsket om at ogs\u00e5 Aarhus skulle have g\u00e5gader – og s\u00e5 den kendsgerning, at sporvognene var slidt op, gjorde, at blandt andre hele den lange gade fra Hovedbaneg\u00e5rden til Domkirken \u2013 \u201dStr\u00f8get\u201d, som den nu kaldes omdannedes til g\u00e5gade i 1971, da den sidste sporvogn var k\u00f8rt i remise.<\/p>\n

\u2019 – – og her tog jeg i sommeren 2012 et foto af gade milj\u00f8et, som det ser ud nu. Helt anderledes end p\u00e5 den travle gade p\u00e5 \u201df\u00f8r\u201d-billedet \u2013 ikke sandt?  Men der er jo ogs\u00e5 g\u00e5et 45 \u00e5r mellem de to optagelser,<\/p>\n

\u2019 – – men s\u00e5 er der en ting, der sl\u00e5r mig! \u2013 Jo, jeg skrev lidt h\u00f8jere oppe, at en gades omdannelse til \u201dg\u00e5gade\u201d er et plus for byens handel, at denne vil blive for\u00f8get; – og det g\u00f8r den m\u00e5ske ogs\u00e5. Jeg skrev desuden, at omvendt var de handlende f\u00f8rst skeptiske: \u201dNu ville kunderne ikke kunne komme frem til forretningerne, n\u00e5r man ikke kunne bruge bilen\u201d o.s.v.  \u2013 Senere tog de handlende ideen til sig. – – Men n\u00e5r jeg nu ser p\u00e5 mit \u201df\u00f8r\u201d-billede \u2013 alts\u00e5 der, hvor der er b\u00e5de smalle fortove, en sn\u00e6ver k\u00f8rebane og to sporvogns-spor, og dern\u00e6st p\u00e5 \u201defter\u201d-billedet, hvor der ingen<\/strong> k\u00f8rende trafik er, – ja, s\u00e5 er der er tilsyneladende i begge<\/strong> scenerier et forretningsliv med mange forretninger, varer \u2013 og mennesker \/ kunder.<\/p>\n

Men s\u00e5 er og var det m\u00e5ske slet ikke diskussionerne og argumenterne v\u00e6rd, – hverken for eller imod. S\u00e5 drejer det hele sig m\u00e5ske mere om det milj\u00f8m\u00e6ssige aspekt, alts\u00e5 hvad er rarest at f\u00e6rdes i, end om hvorvidt forretningerne kan tjene<\/strong> mere eller mindre! – – Selv om mine fotos ganske vist er fra to forskellige gader, s\u00e5 giver de mig lidt stof til eftertanke! \u2013 G\u00f8r de ogs\u00e5 det hos jer? \u2013 Eller kommer jeg her for langt ud i noget \u201dtankespinds\u201d-filosofi?<\/p>\n

Inden jeg slutter dette indl\u00e6g, skal I lige have et indtryk mere fra Aarhus. Jeg v\u00e6lger pladsen foran Aarhus teater – denne meget smukke bygning, synes jeg. Bispetorvet, som pladsen hedder, har i nogle \u00e5r v\u00e6ret udlagt som bilfri zone, som p\u00e5 mit billede her. Dette forhold st\u00e5r nu til diskussion i byen; og s\u00e5 vidt jeg forst\u00e5r p\u00e5 den lokale presse, vil jeg til sommer i juni m\u00e5ned, n\u00e5r jeg atter skal afl\u00e6gge \u201dmit\u201d hospital i byen en \u201dvisit\u201d, komme til at opleve, at bilerne igen parkerer frit p\u00e5 pladsen! \u2013 Ak ja, synet af Bispetorvet atter fyldt op af biler! \u2013 Det syn v\u00e6lger jeg at abstrahere fra \u2013 lige nu.<\/p>\n

\"Sierra<\/p>\n

\"stroeget-i-aarhus-13-06-2012\"<\/p>\n

\"aarhus-teater-13-06-2012\"<\/p>\n

Relaterede fotos:<\/h3>