{"id":2469,"date":"2012-05-13T09:04:43","date_gmt":"2012-05-13T07:04:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=2469"},"modified":"2023-04-21T14:13:53","modified_gmt":"2023-04-21T12:13:53","slug":"biografture-dengang","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2012\/05\/13\/biografture-dengang\/","title":{"rendered":"Biografture dengang"},"content":{"rendered":"
Af LSC<\/p>\n
Det skete ikke s\u00e5 tit, men en gang imellem blev familiens ikke alt for store Lokomotivf\u00f8rer-l\u00f8n, strukket ud til at omfatte en aften i biografen. – Avisens annoncer desang\u00e5ende blev studeret i et par dage, for der var kun r\u00e5d til denne ene<\/span> <\/strong>tur i et stykke tid. Derfor m\u00e5tte der v\u00e6lges med omhu, og der var som sagt flere steder at v\u00e6lge mellem.<\/p>\n De to n\u00e6rmeste var Casino-teatret i Istedgade halvvejs nede mod hovedbaneg\u00e5rden og Boulevard Teatret nede p\u00e5 S\u00f8nder Boulevard; og i de fleste tilf\u00e6lde endte vi et af de steder. Men det <\/var>skete ogs\u00e5, at vi drog “langvejs”. Ja, s\u00e5dan f\u00f8ltes det, n\u00e5r valget var faldet p\u00e5 en af biograferne helt oppe p\u00e5 Vesterbrogade, af hvilke den fineste, syntes vi, var Palladium<\/var>. Joh, med kino orglet! – Jeg fornemmer stadig den n\u00e6sten and\u00e6gtige f\u00f8lelse, det var, n\u00e5r det flotte hvide orgel “kom op gennem gulvet”, som vi sagde, og de bl\u00f8de toner bruste ud i salen, f\u00f8r filmen begyndte.<\/p>\n <\/p>\n Billedet er fra Wikipedia, og tilf\u00f8jet af Admin<\/p>\n Men der er is\u00e6r to erindringer om barndommens biografture, som jeg vil fremh\u00e6ve:<\/p>\n Det er for det f\u00f8rste den glade fornemmelse, som det var, n\u00e5r mine for\u00e6ldre f\u00f8rst i december m\u00e5ned fortalte, at nu skulle vi ind og se \u00e5rets jule-film. Det var altid i Casino i Istedgade, og ih hvor det n\u00e6sten kildede i maven, n\u00e5r vi s\u00e5 en aften sad i salen for at se enten N\u00f8ddebo Pr\u00e6steg\u00e5rd eller Jul i K\u00f8bmandsg\u00e5rden.<\/p>\n Den anden erindring er af en helt anden karakter; – og har sat sig uforglemmelige spor i mig. – Det var en dag i 1956, – det \u00e5r hvor jeg fyldte 13. Jeg havde f\u00e5et penge til at g\u00e5 i Boulevard Teatret p\u00e5 S\u00f8nder Boulevard for at se en Davy Crockett-film; – “Davy Crockett at the Alamo”, tror jeg det var. Det var en herlig film dengang for en kn\u00e6gt p\u00e5 min alder. – – MEN, men, det som for altid<\/strong> br\u00e6ndte sig fast i hukommelsen, var en forfilm, som biograferne i de uger<\/var> viste en af hver dag om den sovjetiske invasion af Ungarn. – Da s\u00e5 jeg for f\u00f8rste gang krigen p\u00e5 film, den virkelige krig, billeder af store kampvogne, som sk\u00f8d og dr\u00e6bte mennesker. – Tja, set i bakspejlet: En s\u00e6r samtidig blanding af glad underholdning og ond virkelighed.<\/p>\n