{"id":2425,"date":"2012-05-05T12:49:40","date_gmt":"2012-05-05T10:49:40","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=2425"},"modified":"2023-04-21T14:20:23","modified_gmt":"2023-04-21T12:20:23","slug":"storlufthavn-paa-saltholm","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2012\/05\/05\/storlufthavn-paa-saltholm\/","title":{"rendered":"Storlufthavn p\u00e5 Saltholm"},"content":{"rendered":"

Af Leif Ziegler<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Planer om storlufthavn p\u00e5 Saltholm<\/a><\/strong><\/h3>\n

De mange udbygninger af K\u00f8benhavns lufthavn i Kastrup kunne ikke blive ved. Den gode landbrugsjord og de mange bysamfund p\u00e5 Amager skulle ikke lide under den fortsatte ekspansion af lufthavnen.<\/h3>\n

Var det ikke bedre at flytte lufthavnen til Saltholm? S\u00e5 slap Amagerkanerne for st\u00f8j og utryghed ang\u00e5ende deres bolig. I 1970erne blev der regnet meget p\u00e5 en flytning til Saltholm. I samme forbindelse kunne man bygge en bro til Sverige.<\/p>\n

Men hvordan var det nu lige med Saltholm. Var der noget af historisk v\u00e6rdi, der ville blive \u00f8delagt, og hvad med fuglelivet p\u00e5 \u00f8en?<\/p>\n

Saltholm var flad som en pandekage, men der var ogs\u00e5 lidt bebyggelse<\/em><\/h5>\n

\"saltholm-flad-som-en-pandekage-1972\"<\/p>\n

Under den Russisk Japanske krig blev der opf\u00f8rt en skanse p\u00e5 Saltholm i 1904, og det var for at forsvare vores neutralitet. Russerne og Tyskerne havde store fl\u00e5destyrker i \u00d8sters\u00f8en og man vidste ikke, hvad der ville ske. Men krigsminister Madsen havde ikke f\u00e5et bevilget pengene af Folketinget, og det var i en periode, hvor man ville have udgifterne til forsvaret nedsat. Madsen fik derfor sin afsked.
\nDer blev senere p\u00e5 \u00f8en anlagt en jernbane fra skansen og til mandskabs barakkerne.
\nTil byggeri i Hovedstaden blev der fragtet kalk fra Saltholm, men brydningen oph\u00f8rte i 1935.<\/p>\n

Ja, jeg blev n\u00f8dt til at tager der over for at se p\u00e5 lokaliteterne. Det var s\u00e5 i 1972, alts\u00e5 for 40 \u00e5r siden.<\/p>\n

I 1980 besluttede Folketinget at udbygge lufthavnen i Kastrup. Der var kommet st\u00f8jsvage fly, og det var ogs\u00e5 alt for dyrt at flytte lufthavnen. Nu kunne man klare sig med en udvidelse. Saltholm er siden blevet fredet.<\/p>\n

Men her er billederne fra 1972.<\/strong><\/p>\n

Et gammelt hus. Men p\u00e5 Saltholm s\u00e5 jeg ikke noget til skanse eller jernbanespor<\/p>\n

\"saltholm-ruin\"<\/p>\n

I det gamle hus var der malerier som beboerne ikke kunne tage med. De var malet direkte p\u00e5 v\u00e6ggen.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\"\n\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Den mest utrolige oplevelse p\u00e5 Saltholm var, at der l\u00e5 en kro, som havde \u00e5bent. Den var i den gule bygning.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Der var ogs\u00e5 noget der lignede et sommerhus<\/p>\n

\"saltholm-liv-paa-oeen\"<\/p>\n

Huse p\u00e5 Saltholm 1972.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Lidt bebyggelse.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\"\n\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Der var noget af en b\u00e5d og folk der sad og hyggede sig, og s\u00e5 var der f\u00e5r.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Der var en del heste.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Havnen p\u00e5 Saltholm.<\/p>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"saltholm\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n

Overfarten til Saltholm foregik fra Kastrup. Her b\u00e5d og skipper.<\/p>\n

\"saltholm-skipper-i-kastrup\"<\/p>\n

Nedenst\u00e5ende tilf\u00f8jet af Admin<\/p>\n

Wikipedia om Saltholm<\/strong><\/p>\n

Saltholm er Danmarks 21.-st\u00f8rste \u00f8, beliggende i \u00d8resund 5 km \u00f8st for Amager og ca. 12 km fra R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn. \u00d8resundsforbindelsen passerer \u00f8en ca. en kilometer mod sydvest. \u00d8en er 16 km\u00b2 og har h\u00f8jeste naturlige bakker p\u00e5 1-2 meter over den flade strandeng. H\u00f8jeste punkt er Hareh\u00f8j (3 m over havets overflade). Tr\u00e6er er der s\u00e5 godt som ingen af, og \u00f8en har en flad strandeng, som oversv\u00f8mmes i stormvejr, \u00f8en har derfor siden middelalderen prim\u00e6rt v\u00e6ret brugt til gr\u00e6sning. Cirka 1.000 k\u00f8er gr\u00e6sser p\u00e5 \u00f8en om sommeren.<\/p>\n

Plantelivet er rigt og omfatter blandt andre Bl\u00e5 Iris (Iris spuria), l\u00e6geurterne Bulmeurt (Hyoscyamus niger) og Almindelig Hjertespand (Leonurus cardiaca)og den sj\u00e6ldne \u00d8resunds-H\u00f8nsetarm (Cerastium diffusum ssp. subtetrandrum). Dette var i 1983 medvirkende til, at \u00f8en blev fredet. En planlagt ny lufthavn p\u00e5 Saltholm blev herefter opgivet.<\/p>\n

\u00d8ens fugleliv er et af Danmarks rigeste. I tr\u00e6ktiden kan \u00f8en tiltr\u00e6kke omkring 70.000 fugle. 18.000 par fugle yngler hvert \u00e5r p\u00e5 \u00f8en. Specielt skal n\u00e6vnes edderfuglekolonien som ikke blot er Danmarks st\u00f8rste, men ogs\u00e5 er den st\u00f8rste i Nordeuropa. En lille s\u00e6lkoloni er ogs\u00e5 en del af dyrelivet p\u00e5 \u00f8en. De tidligere s\u00e5 omfattende m\u00e5gekolonier p\u00e5 Saltholm har siden midten af 1970’erne v\u00e6ret udsat for regulering som f\u00f8lge af faren for konfrontationer med flytrafikken (de s\u00e5kaldte bird strikes) i tilknytning til K\u00f8benhavns Lufthavn i Kastrup. Den st\u00f8rste af ternearterne, Rovternen (Hydroprogne caspia, tidl. Sterna caspia), der normalt er en sj\u00e6lden g\u00e6st i Danmark, som kun observeres undervejs p\u00e5 tr\u00e6k, ynglede i sommeren 2008 i det lukkede fuglereservat p\u00e5 Saltholm.<\/p>\n

Af naturressourcer p\u00e5 \u00f8en har kalken endvidere v\u00e6ret udnyttet. Kalken blev brugt til m\u00f8rtel og is\u00e6r til genopbygningen af K\u00f8benhavn efter de omfattende brande i 1700-tallet. Den erhvervsm\u00e6ssige brydning standsede dog i 1935.<\/p><\/blockquote>\n

 Historie<\/strong><\/p>\n

Saltholms historie g\u00e5r tilbage til omkring \u00e5r 1230, hvor navnet f\u00f8rste gang kan ses i Kong Valdemars Jordebog. Her sk\u00e6nkede Valdemar Sejr \u00f8en til Roskildebispen Niels.<\/p>\n

Saltholm blev anvendt som karant\u00e6nestation under pestepidemien i 1709. Alle udl\u00e6ndinge, der \u00f8nskede at bes\u00f8ge K\u00f8benhavn, skulle opholde sig 40 dage p\u00e5 \u00f8en. Saltholm blev af staten i 1873 solgt til landm\u00e6nd p\u00e5 Amager, og er i dag ejet af cirka 200 lodsejere.<\/p>\n

Milit\u00e6rt har \u00f8en v\u00e6ret anvendt som en del af K\u00f8benhavns bef\u00e6stning i begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede. Under 1. verdenskrig blev der opstillet to kanonbatterier p\u00e5 \u00f8en og der blev udstationeret soldater. I 1915 blev der bygget et tipvognsspor, som forbandt kanonerne med havnen.<\/p>\n

I en kort \u00e5rr\u00e6kke fra 1919 til 1936 havde \u00f8en en skolebygning, og der har v\u00e6ret faste beboere p\u00e5 \u00f8en siden middelalderen. St\u00f8rst har befolkningstallet v\u00e6ret om sommeren. I alt omfatter bebyggelserne p\u00e5 Saltholm 2 g\u00e5rde og 12 huse, og i 2005 havde \u00f8en fire faste beboere.<\/p><\/blockquote>\n

Relaterede fotos:<\/h3>
\n \n \"Oversigtskort\n <\/a>\n \n \"Oversigtskort\n <\/a>\n \n \"Oversigtskort\n <\/a>\n \n \"saltholm\"\n\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\"\n\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"saltholm\n <\/a>\n \n \"Flyvergrillen\n <\/a>\n <\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Leif Ziegler   Planer om storlufthavn p\u00e5 Saltholm De mange udbygninger af K\u00f8benhavns lufthavn i Kastrup kunne ikke blive ved. Den … <\/p>\n","protected":false},"author":26,"featured_media":7551,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"categories":[133],"tags":[3267,3383,815,814],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2425"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/26"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2425"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2425\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30350,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2425\/revisions\/30350"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7551"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2425"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2425"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2425"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}