{"id":239,"date":"2010-02-17T14:14:02","date_gmt":"2010-02-17T13:14:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=239"},"modified":"2023-04-23T11:17:32","modified_gmt":"2023-04-23T09:17:32","slug":"rumpedaskeren-paa-riskogeren-og-saa-koerer-vi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2010\/02\/17\/rumpedaskeren-paa-riskogeren-og-saa-koerer-vi\/","title":{"rendered":"Rumpedaskeren p\u00e5 riskogeren – og s\u00e5 k\u00f8rer vi!"},"content":{"rendered":"

Af Yuri<\/p>\n

 <\/p>\n

Denne lille artikel handler om de flippede 70-ere’s ungdom: En historie om duften af to-takts olie, tuns\u00e6t og Overbetjenten.<\/h3>\n

Historien er naturligvis baseret p\u00e5 virkelige historier fortalt af en gammel knallertk\u00f8rer fra 1970-erne, det \u00e5rti hvor der nok var mest gang i knallert industrien herhjemme.
\nDengang var der stor diskussion om hvorvidt at det var Yamaha<\/a> man sku’ ha’ eller k\u00f8be en Kreidler<\/a> og se hvad den fejler. M\u00e5ske skulle man have en stor Puch<\/a> – eller en japaner af m\u00e6rkerne Suzuki<\/a> eller Honda…
\nEn knallert var ikke bare en knallert, en knallert var p\u00e5 samme niveau som ens d\u00e5se: man fik en p\u00e5 gokkeletterne hvis man pillede ved en andens knallert eller pige.
\nPriserne p\u00e5 de store hurtige knallerter var ofte omkring 5.000 kroner – og det var mange penge dengang. Mange unge fyrer k\u00f8re byen rundt som bydreng – eller fejede ved k\u00f8bmanden for at tjene pengene hjem til den store flotte maskine nede ved cykelsmeden.<\/p>\n

De personer der brugte meget af deres tid i 1970-erne p\u00e5 at sidde i sadlen p\u00e5 de sm\u00e5 hidsige maskiner husker sikkert stadig en masse af deres historier. Her er et par fortalt af knallertk\u00f8reren “Gr\u00e5ulv”:<\/p>\n

Den st\u00e5r der stadig – eller ja, en magen til: Den gamle r\u00f8de Suzuki med 3 gear og selvblanding.
\n– “S\u00e5dan en havde jeg ogs\u00e5 dengang jeg var ung” siger ulven med v\u00e5de \u00f8jne mens han sidder ved sin knallert.<\/p>\n

\"Rumpedaskeren
Suzuki fra 1973<\/figcaption><\/figure>\n

Privat foto<\/em><\/p>\n

Knallerten her er fra 1973, og liges\u00e5 langsomt begynder minderne at komme frem igen:
\n– “Fordelen ved min Suzuki var jo den selv blandede benzin og olie: jeg skulle bare h\u00e6lde benzin i tanken, og olie i siden her, og s\u00e5 var jeg godt k\u00f8rende. Og skulle det ske at jeg l\u00f8b t\u00f8r s\u00e5 var det bare om at finde den n\u00e6rmeste folkevogns bobbel: de havde nemlig ikke l\u00e5ste benzind\u00e6ksler, s\u00e5 kunne men nemt tappe en smule benzin, alts\u00e5 bare en liter eller to, man var jo ikke gr\u00e5dig.”<\/p>\n

Historierne forts\u00e6tter:
\nJeg husker at der i vores sjak var en gut der fik n\u00e6sten alt betalt af sine for\u00e6ldre; han havde en rigtig fed Yamaha 4-gear som han fik passet og plejet, og en dag havde han f\u00e5et den helt nye model: Vi andre gl\u00e6dede os – for hvem af os skulle nu k\u00f8be hans gamle? En dag ser vi ham s\u00e5 tr\u00e6kke den gamle ud, uden at blinke slipper han den s\u00e5 den falder til jorden og henter en stor muggert som han gentagende gange svinger over hovedet ned p\u00e5 knallerten s\u00e5 den blev banket helt ubrugelig: Ingen skulle k\u00f8re rundt p\u00e5 hans gamle knallerter!
\nEn aften vi havde v\u00e6ret ude og k\u00f8re kom vi ud i noget ballade med de lokale gutter, og s\u00e5 var de dem der var gledet! P\u00e5 vej hjem kunne vi godt se at vi ikke n\u00e5r helt hjem f\u00f8r tankene er tomme, s\u00e5 vi spejder alle efter en folkevogns boble. Vi fandt en og begyndte at tappe et par liter. Jeg havde altid en dunk olie i \u00e6rmet s\u00e5 jeg h\u00e6ldte lidt op til drengene, en sjat til den ene og en sjat til den anden. Da det kom til “duksen” havde vi stadig ikke glemt det han gjorde med den gamle Yamaha, s\u00e5 han fik en ordentlig sjat olie, vi startede knallerterne op og fortsatte hjem. Undervejs begyndte hans knallert at miste fart og k\u00f8rer ret ustabilt p\u00e5 grund af den alt for fede blanding. Og den tykke bl\u00e5 r\u00f8g vakte ogs\u00e5 opsigt; mens duksen holdt stille for at fjerne lus fra t\u00e6ndr\u00f8ret eller p\u00e5 anden m\u00e5de f\u00e5 hans knallert i gang igen, kom Overbetjent Olsen. Vi var stoppet op for at vente p\u00e5 ham og s\u00e5 Overbetjenten havde f\u00e5et kl\u00f8erne i ham, heldigvis bet\u00f8d det jo at b\u00f8llerne nok blev v\u00e6k – men… Overbetjenten var nu ikke en man skulle g\u00f8re sig uvenner med.
\nOverbetjenten spurgte hvad han havde lavet ved knallerten, duksen svaret ikke noget, Overbetjenten blev til sidst s\u00e5 vred at han l\u00f8ftede h\u00e5nden og lod den falde mod kn\u00e6gtens kind, der fik ham til at falde bagover. – “Jeg sags\u00f8ger dig!” skreg han flere gange. Og det gjorde han:
\nVi blev alle indkaldt til vidne forh\u00f8r, og vi fortalte alle den samme historie – med lidt \u00e6ndringer i forhold til hinanden s\u00e5 det ikke l\u00f8d helt opdigtet:
\nVi var ude og k\u00f8re en aftentur, gutten blev stoppet af overbetjenten, og da vi vendte os om for at se hvad de lavede l\u00e5 han p\u00e5 jorden og rodede rundt – men ellers s\u00e5 eller h\u00f8rte vi ikke noget. Mens vi fortalte det kunne vi se Olsen st\u00e5 ved skranken – helt gas bl\u00e5 i hovedet af raseri over at vi s\u00e5dan kunne lyve i Retten.
\nOverbetjenten blev frikendt og mens vi listede os ud af retsbygningen blev vi stoppet af Olsen, der med en kroget finger lavede en “kom lige herhen”-bev\u00e6gelse… Betjenten trak os med ind p\u00e5 v\u00e6rtshuset:
\n– “Det g\u00f8r I ALDRIG igen!” sagde han og fortsatte til bartenderen “giv drengene en omgang p\u00e5 min regning”. I det han var p\u00e5 vej ud af d\u00f8ren stak han hovedet ind og sagde til og: “Og for resten: tak skal I have, drenge”.<\/p>\n

Overbetjenten var bestemt medg\u00f8rlig: vi slap for rigtig mange b\u00f8der dengang: Han kunne h\u00f8re s\u00e5 snart en knallert var tunet, og han stoppede os ogs\u00e5 gerne:
\n– “Vi er enige om at det, det og det er skiftet ikke sandt?”, jo hr Overbetjent – det nyttede ikke at lyve for ham: “nu k\u00f8rer du hjem og fjerner det og s\u00e5 stiller du p\u00e5 mit kontor i morgen med delene”. N\u00e5r man kom hjem r\u00f8g tuns\u00e6ttet straks af, ovre i bunken fandt man lidt forskellige dele: en stempel fra en Puch, et topstykke fra en Kreidler og s\u00e5 videre, ned i en pose og s\u00e5 over til Olsens kontor “Ja du kan l\u00e6gge det derovre i bunken og forsvind s\u00e5”. De n\u00e6ste 31 dage (ogs\u00e5 i m\u00e5neder med 30 dage) k\u00f8rte vi s\u00e5 lovligt – men den 32. dag kom tunet p\u00e5 igen… Det var “aftalen”: hvis vi k\u00f8rte f\u00f8r, s\u00e5 tog Olsen vores knallert og fjernede selv delene.<\/p>\n

Jeg husker en anden gang vi var heldige: Vi havde en strisser i h\u00e6lene – vi havde l\u00e5nt en motorcykel, selvom vi ikke var mere end de d\u00e9r 16-17 \u00e5r gamle: Vi fik heldigvis rystet ham af, men vidste det kun var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, vi k\u00f8rte ind i g\u00e5rden, hoppede af, smed hjelmene og lukkede porten og stillede os uden for med et t\u00e6ndt skod i k\u00e6ften; betjenten kom forbi og gik over til os… Han skulede: “vi er enige om at k\u00f8rer ordentligt fra nu af, ikke?”, hvorefter han satte sig p\u00e5 p\u00e5 sin motorcykel og k\u00f8rte.
\nJeg l\u00e5nte den motorcykel et par gange; den ene gang var min kammerat blevet stoppet dagen f\u00f8r og det viste sig jo han ikke havde k\u00f8rekort. Mens jeg var ude og k\u00f8re kom en \u00e6ggeskal op p\u00e5 siden af mig, han kiggede p\u00e5 mig og motorcyklen, satte farten lidt ned, studerede nummerpladen – k\u00f8rte op p\u00e5 siden igen og kiggede p\u00e5 mig igen… Den leg syntes jeg da meget godt om, s\u00e5 jeg gjorde det samme: kiggede op og ned af betjenten tilbage og se hans nummerplade og s\u00e5 op igen… Derefter k\u00f8rte han v\u00e6k. Da jeg kom hjem fortalte jeg min kammerat om historien. “Kan du huske nummeret?” spurgte han, og det kunne jeg han grinede: “det var ham der stoppede mig i g\u00e5r”. Han havde \u00e5benbart set jeg ikke var ham som han stoppede i g\u00e5r og derfor havde ladet mig k\u00f8re videre.<\/p>\n

Ulven k\u00f8rer stadig p\u00e5 knallert, han og den gamle riskoger k\u00f8rer bl.a. til Hvidovre ved K\u00f8benhavn hvor veteranknallertklubben Stemplet h\u00f8rer til, her kan folk med interesse for de sm\u00e5 gamle to hjulere sidde og snakke, skrue og hygge sig; men der k\u00f8res ogs\u00e5 ture hvor knallerterne bliver vist frem.
\nMen ogs\u00e5 i klubben k\u00f8rer der fortsat den gamle krig om hvad der er det rigtige…<\/p>\n

Selvom pelsen er ved at blive gr\u00e5 er der stadig et frisk bid i ham, for nyligt blev han stoppet p\u00e5 vej hjem fra klubben r\u00f8g den op p\u00e5 de 40 km\/t ned af Valby bakke, og det resulterede i at en patruljevogn stoppede ham; den unge betjent spurgte “var der der ikke lidt vel fart p\u00e5?” svaret kommer prompte, “Joeh, men hvordan har din bil det n\u00e5r den er k\u00f8rt til efter 35 \u00e5r?” den yngre betjent m\u00e5ber “er den s\u00e5 gammel?!”, en \u00e6ldre betjent stikker hovedet frem og griner; “N\u00e5 ud med sproget, hvad er der skiftet”. Ud over at topstykket var fra den 4-gearede model var alt faktisk originalt – men topstykket p\u00e5 de to er ens, s\u00e5 det er lovligt nok, s\u00e5 den gamle sp\u00f8rger s\u00e5 “Er der andre ting der ikke er som de skal v\u00e6re?” Ulven humoristiske tand bliver igen blottet: “Ja: f\u00f8reren er for gammel” – med en grin fra betjenten bliver han bedt om at skrubbe af og komme hjem.<\/p>\n

Relaterede fotos:<\/h3>
\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"vzer\"\n\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n \n \"Glums\u00f8\n <\/a>\n <\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Yuri   Denne lille artikel handler om de flippede 70-ere’s ungdom: En historie om duften af to-takts olie, tuns\u00e6t og Overbetjenten. … <\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":7629,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"categories":[1,4427],"tags":[86,87,3209,731,732],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/239"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=239"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/239\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30490,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/239\/revisions\/30490"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7629"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=239"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=239"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=239"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}