{"id":2287,"date":"2012-04-14T18:30:12","date_gmt":"2012-04-14T16:30:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=2287"},"modified":"2023-04-29T10:42:30","modified_gmt":"2023-04-29T08:42:30","slug":"vor-frelsers-kirke","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2012\/04\/14\/vor-frelsers-kirke\/","title":{"rendered":"Vor Frelsers kirke"},"content":{"rendered":"

Af Michael Bonnevie<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Dagen i dag stod p\u00e5 dobbelt barned\u00e5b i Vor frelsers kirke p\u00e5 Christianshavn. Kirken er en af de steder jeg havde p\u00e5 bes\u00f8gs tapetet, s\u00e5 jeg slog 2 fluer med et sm\u00e6k, og tog et par fotos af kirken med indhold.<\/h3>\n

Jeg har af respekt for barned\u00e5bs for\u00e6ldrene, undladt billeder af d\u00e5bshandlingen p\u00e5 bloggen..<\/p>\n

Uddrag fra Wikipedia<\/strong><\/p>\n

Vor Frelsers Kirke<\/a><\/strong> ligger i Sankt Ann\u00e6 Gade p\u00e5 Christianshavn i K\u00f8benhavns Kommune. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer ogs\u00e5 en imponerende, udsk\u00e5ret orgel facade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle.<\/p>\n

Kirken ligger med sin symmetriakse orienteret fra sydvest – t\u00e5rnet – mod nord\u00f8st – alteret – men for nemheds skyld ben\u00e6vnes denne akse som vest-\u00f8st i denne artikel. T\u00e5rnindgangen kaldes derfor vest portalen, selvom det ikke stemmer helt med kompasset.<\/p>\n

Da Christian 4. omkring 1617 bestemte sig for bygge Christianshavn, var den t\u00e6nkt som en selvst\u00e6ndig k\u00f8bstad p\u00e5 Amager, og skulle derfor have b\u00e5de en kirke og et r\u00e5dhus. R\u00e5dhuset blev aldrig til noget, men kirken var med allerede p\u00e5 Johan Semps f\u00f8rste udkast til en byplan for omr\u00e5det, fra september 1617. Her var kirken placeret t\u00e6t ved det centrale torv, men allerede december samme \u00e5r blev planen \u00e6ndret, og kirken flyttet til en position vest for den nuv\u00e6rende kirkes. Omkring 1620 bliver der lagt et fundament p\u00e5 dette sted, men videre kommer det ikke.<\/p>\n

Den midlertidige kirke<\/h3>\n

Tredje fors\u00f8g kom i 1639 i form af en midlertidig kirke, bygget lige syd for den nuv\u00e6rende. Id\u00e9en var at opf\u00f8re en bygning, der kunne anvendes som kirke, indtil den rigtige var f\u00e6rdig, og siden kunne fungere som skole, pr\u00e6ste- og kapellanbolig. At der ikke skulle ofres for meget p\u00e5 byggeriet, fremg\u00e5r bl.a. af at kongen gav Niels Trolle, som han havde indsat som bygmester, besked p\u00e5 at finde brugbart inventar i slottets beholdning.<\/p>\n

Bygningen<\/h4>\n

Byggeriet startede med opfyldning af den lave, sumpede grund. Der blev lagt et fundament i 2 stens tykkelse, men murene var kun 1\u00bd sten tykke, s\u00e5 der blev muret fem st\u00f8ttepiller p\u00e5 hver langside. Bygningen var 60 alen lang men kun 13 alen bred (ca. 37,5 x 8 m). Langmurene var 9 alen h\u00f8je (ca. 5,5 m) og gavlene 14 alen (ca. 8,7 m). Murerarbejdet gik st\u00e6rkt – det var afsluttet inden udgangen af 1639 – men \u00e5benbart ogs\u00e5 for st\u00e6rkt, for allerede i begyndelsen af 1640 begyndte murene at give sig, s\u00e5 man m\u00e5tte mure ekstra st\u00f8ttepiller p\u00e5 indersiden.<\/p>\n

Der var to r\u00e6kker af vinduer rundt p\u00e5 bygningen, af hensyn til pulpiturerne. I t\u00f8mrerkontrakten n\u00e6vnes et “t\u00e5rn”, som formodentlig var en tagrytter. Der n\u00e6vnes ogs\u00e5 et “skur” foran indgangen, alts\u00e5 et v\u00e5benhus. Det var placeret ved nordsiden, t\u00e6t p\u00e5 vest gavlen. Indvendig var det \u00e9t stort rum med bj\u00e6lkeloft og murstensbelagt gulv. Et korgitter adskilte koret fra skibet, og i skibet var der pulpiturer, formodentlig p\u00e5 alle tre sider.<\/p>\n

Kirken blev indviet i maj 1640, selvom der \u00e5benbart manglede meget arbejde. F\u00f8rst i oktober 1641 var der synsforretning over t\u00f8mrerarbejdet. Hastv\u00e6rket med at f\u00e5 bygningen opf\u00f8rt havde sine f\u00f8lger. Da man endelig i 1696 kunne flytte ind i den nuv\u00e6rende kirke, var den midlertidige s\u00e5 forfalden, at man ikke kunne anvende den til de form\u00e5l, man oprindeligt havde planlagt. Den blev brugt som billedhuggerv\u00e6rksted i nogle \u00e5r, indtil den i 1708 blev solgt til nedrivning. I 1709 blev fundamentet optaget, og dermed var sporene af Christianhavns f\u00f8rste kirke slettet.<\/p><\/blockquote>\n

Link til Vor frelsers<\/a> kirkes hjemmeside<\/p>\n

Vigtige \u00e5rstal i Vor Frelsers Kirkes historie<\/p>\n

1682:<\/strong> Grundstenen nedl\u00e6gges.<\/p>\n

1696:<\/strong> Den f\u00e6rdigbyggede kirke indvies af Chr. V.<\/p>\n

1698:<\/strong> Orglet tages i brug og st\u00e5r helt f\u00e6rdigt 1700.<\/p>\n

1732:<\/strong> Alteret skabt af den svenske kunstner Tessin den yngre indvies.<\/p>\n

1752:<\/strong> Lauritz de Thurahs snoede spir st\u00e5r f\u00e6rdigt og indvies af Frederik V.<\/p>\n

1773:<\/strong> Kirkens nuv\u00e6rende pr\u00e6dikestol tages i brug.<\/p>\n

1815-18:<\/strong> Kirken restaureres og det oprindelige stengulv erstattes af et tr\u00e6gulv.<\/p>\n

1822-26:<\/strong> N.F.S. Grundtvig er pr\u00e6st ved kirken.<\/p>\n

1872:<\/strong> N.F.S. Grundtvig d\u00f8r og bliver i september begravet fra Vor Frelsers Kirke.<\/p>\n

1888-89:<\/strong> Kirken restaureres.<\/p>\n

1928:<\/strong> Klokkespillet spilles for f\u00f8rste gang af kirkens legendariske organist, P.S. Rung-Keller.<\/p>\n

1954-57:<\/strong> Kirken restaureres og genindvis af kong Frederik IX og dronning Ingrid.<\/p>\n

1991-97:<\/strong> Spiret restaureres og genindvis af prins Joachim 17. marts 1996.<\/p>\n

2006:<\/strong> Den sidste gudstjeneste – h\u00f8stgudstjeneste – holdes inden en omfattende restaurering g\u00e5r i gang. Restaureringen er planlagt til at vare til for\u00e5ret 2009.<\/p><\/blockquote>\n \n\t\t

\n\t\t\t \t\n \"Vor\n \t<\/a>\n\t\t <\/div>\n \n\n\n\n\t\t\n\t\t\t\t