april 25, 2024

Pandemisk Københavner blues

Af Michael Bonnevie

Hvis jeg skulle beskrive København i disse dage, så ville det være med en blues. Pandemisk Københavner blues!

En følelse af mistrøstighed, dækker meget godt den stemning man mødes af, når man vandrer gennem et mennesketomt København. Alle de store pladser og torve, som førhen sydede af liv, ligger nu øde og forladt hen, og gademusikanten spiller nu kun for sig selv og fuglene. For en amatørfotograf, er det til gengæld lidt af en foræring! Man ville aldrig kunne skyde dagslys fotos af Strøget og det indre København, uden et væld af mennesker! Det har også sin charme, men er set utallige gange før! Nu kan man, hvis man venter ganske få minutter, få billeder i kassen, som var umulige at lave før pandemien. Man kan snyde, og bruge et såkaldt ND filter, så man kan optage dagslys fotos med lange lukkertider. Det kan fjerne mange af menneskene på billedet, men vil altid give et spøgelsesagtigt skær, som kan virke generende.

Det er vigtigt at dokumentere den mærkelige periode vi pt. befinder sig i, og hvad er bedre end billeder, til at formidle en stemning? Hvis man en dag om mange år, har glemt eller forputtet hændelsen langt tilbage i hjernekassen, så kan en tur i billedarkivet, genoplive de for mange mennesker, frygtelige måneder og dage. Selv er jeg ikke specielt deprimeret over tilstanden, men kan sagtens sætte mig ind i, at rigtig mange mennesker i denne tid, må have det frygteligt, og står på randen til at miste deres job og livsgrundlag. Det er ikke sjovt at tænke på!

Jeg satte ud ved min bopæl, med mit Nikon D600, påmonteret et ældre manuelt 28 mm Nikon optik. Det er rigtig lækkert at arbejde med, men skarpheden er ikke helt så høj som mit Sigma ART 35mm. Det er ikke meget der skiller dem, men jeg havde brug for lidt mere vidvinkel, og jeg ville også se om jeg kunne huske at arbejde i manuelt. Det gik fint, og efter en små 5-10 minutter, tænkte jeg ikke mere over det!

Jeg vandrede ad Amagerbrogade, over Christianshavn, og ind til Kongens nytorv. Derefter ned gennem Strøget til Rådhuspladsen, og hjem igen via Amager boulevard. En tur på ca. 2 en halv time. Jeg var gennemblødt af sved, da jeg havde taget rigeligt med tøj på, men hellere det end tage chancer og ende op med ondt i halsen. Vejret pt. er lunefuldt, og selvom det kan virke varmt, så er det bidende koldt i skyggen!

Billederne ligger i den rækkefølge de er taget, så man kan følge min tur rundt!

Jeg håber i kan lide billederne, også selvom de er brygget på en rigtig dårlig baggrund!

En af de mange trængte frisører. Her får man tiden til at gå med at ombygge.

Pandemisk Koebenhavner blues-6

Den ellers altid fyldte restaurant ved Christianshavns kanal. Også her bygger de om..

Pandemisk Koebenhavner blues-12

Siddepladser i solen, ved den lukkede cafe’

Pandemisk Koebenhavner blues-13

Pandemisk Koebenhavner blues-21

Et noget specielt skue! Magasin samt nedgang til metro, og ikke et øje at se!

Pandemisk Koebenhavner blues-26

På Kongens nytorv har duerne kronede dage! Nu kan de ligge og baske sig i solen på hele torvet, uden at blive forstyrret.

Pandemisk Koebenhavner blues-31

Dette lyskryds på Strøget, er normalt spækket med mennesker! Der var hverken mennesker eller biler. Jeg stillede mig lige efter, -midt på kørebanen og tog billeder i begge retninger.

Pandemisk Koebenhavner blues-35

Et af Københavns mest besøgte torve, ved Storkespringvandet! Bare ikke denne dag!

Pandemisk Koebenhavner blues-40

Nytorv på en lidt anderledes måde!

Pandemisk Koebenhavner blues-52

Et særsyn! Rådhuspladsen uden et øje! Der var vitterlig ikke en levende sjæl på pladsen, da jeg gik over den..

Pandemisk Koebenhavner blues-57

H.C.Andersens boulevard ved Glyptoteket og Tivoli. Heller ikke her var der specielt meget aktivitet at spore.

Pandemisk Koebenhavner blues-72

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Pandemisk Københavner blues

  1. Tak skal du have Admin !
    Vi ser Fjernsyn, læser Aviser og hører Radio, vi ved hvad der foregår, vi følger med, tror vi, men den Øjen åbner vi her er præsenteret for, siger `Spar 2`Til de forestillinger, i alle tilfælde jeg havde gjort mig,om nedlukningen af Danmark !
    Som Dreng læste jeg den intrigerende Billed Bog, `Palle alene i Verden`, en Bog der gjorde et u- udsletteligt indtryk, Palles Drømme Om at kunne køre alene i en Sporvogn, bevæge sig rundt uden opsyn og opleve Verden helt på egen Hånd, en Fantasi om Verdens Herredømme uden grænser, alene, meget alene, uden tanker for Morgendagen… ikke mindst det store Gys når tankerne melder sig om Fremtiden!!!
    Denne samling af let genkendelige Fotos af Vores København, var i sandhed en Øjen Åbner
    For konsekvensen af den Corona Virus, der har medført denne nedlukning af vores Hovedstad,og de konsekvenserden har medført for os alle, i den Dagligdag vi stadig er en del af !
    Selv prøver jeg på at tænke fremad, på tiden der kommer efter, men som Palle i Bogen finder jeg det vanskeligt, uden et stænk af Super Optimisme, for selvfølgelig kommer vi også over denne Krise…..
    M.v.h. gb…..

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.