Kommentarer til: Tur på Vestre kirkegård

Af: Deborah

Deborah — Thu, 02 Apr 2015 06:59:35 +0000

Som svar til admin.

Det glæder mig da, at du kunne finde inspiration i mine fotos. Der er mere end et indlæg – det håber jeg, du har opdaget?

Det er bestemt, rigtig flot i solskin, og ikke mindst også om efteråret.

Af: admin

admin — Tue, 31 Mar 2015 08:00:54 +0000

Som svar til Deborah. Hej Deborah. Jeg har været inde og se dit 'Vestre kirkegård' indlæg, og der er også rigtig flotte billeder. Jeg kan se, at jeg er nødt til at smutte ind på kirkegården i solskin, da det lige giver det ekstra, til billederne :-)

Af: Deborah

Deborah — Mon, 30 Mar 2015 21:20:11 +0000

Den er gigantisk! Jeg har været der flere gange og har været ved at blive slidt helt op af at gå og iøvrigt var jeg også nær faret vild derude. Det er et fantastisk sted at fotografere. Nu har jeg taget min tørn derude og nyder at sidde og se fotos derfra, både dine og dem jeg selv tog i sin tid.

Af: gb

gb — Fri, 27 Mar 2015 07:50:35 +0000

Må jeg have lov til at sekundere LSC`s indlæg, med endnu en beklagelig indrømmelse. På mine utallige ture til Valby fra Islands Brygge og til min Skole i Valby. Lykkebo Skolen, har jeg med Bus 21, passeret Vestre Kirkegård gang på gang og også senere i livet Arbejdsmæssigt, uden at ane den skønhed der fandtes i det område, der jo bare var en passage på endnu en småkedelig tur ud eller hjem…….

Hvor er jeg glad for dine (Admin`s) indlæg på GD, der til stadighed er i stand til at påpege mine mangler, når vi taler om at kende Byen, mangler der kun understreger det brændende behov jeg får, for at komme ud og rundt og nyde de steder jeg endnu ikke har oplevet ved selvsyn.

M.v.h. gb……

Af: LSC

LSC — Thu, 26 Mar 2015 23:17:39 +0000

En rigtig smuk vandring – ikke fysisk – men her ved skærmen til Vestre Kirkegård – et sted, som står mig nært. Ikke at jeg kommer der nu; – men jeg gjorde engang.

I barndoms- og ungdomsårene, da jeg boede på Vesterbro, var det for at besøge min mormors og min morfars urnegravsteder. Ja – indrømmet – i realiteten var det vel mine forældre, som drog derhen – for at dvæle lidt og lægge en blomst. Men jeg var af og til med, og fik dermed en tilknytning til denne smukke, ærværdige “park”, vil jeg kalde dette sted. Joh, jeg ved det godt – en kirkegård hedder den normalt, og er den. Men jeg kom dengang alligevel til at opleve denne lokalitet som mere end bare en gravplads. Jeg kom til at fornemme, at den tillige var og er en del af vores tilværelse; – nemlig stedet hvor denne slutter.

Hele denne ungdoms-erkendelse, om jeg så må kalde den, blev senere en markant forstærket ingrediens i mit liv. Det var da først min far og flere år senere min mor blev begravet i “De ukendtes”. Det er den værdige plads på kirkegården, hvor du kan vandre rundt i andægtighed og mindes. I en periode kørte jeg fra tid til anden på vejen til jobbet en omvej, som bragte mig derind. Du finder ikke en – eller den bestemte – grav, som dine kære ligger i. Men du finder en langt større nærhed og kommer til at føle en stor fortrolighed med denne “station” på dit livs rejse – nemlig den sidste – endestationen.

Tak ADMIN for et tankevækkende indlæg.

M.v.h. LSC