april 19, 2024

Enghave Brygge

Af Michael Bonnevie

 

Enghave Brygge er et sted som jeg i mange år har gået og skulet over til, fra mine ture langs kajen på Islands Brygge. Jeg kender jo udmærket H.C. Ørstedværket med videre, men har aldrig rigtig taget mig sammen til at besøge området.

Forleden dag var jeg i Sydhavnen, og valgte at smutte en tur derud med mit kamera. Enghave Brygge har været en del i medierne i de sidste par år, da en større plan for området var i støbeskeen. Meningen var at der skulle bygges nye lejligheder på området, og et stykke af havnebassinet skulle inddrages. Som det ser ud pt. så er planen ophævet.. Læs mere her: Bryggebladet

Personligt har jeg ikke fulgt sagen, også selvom jeg sidder i Islands Brygges lokalarkivs bestyrelse..

Jeg vil dog tillade mig at lufte mine egne synspunkter, som følger her.

Hvad vil vi med Enghave Brygge? Det er et temmelig stort område, som udover H.C. Ørstedsværket, har huset gammel industri, havn og meget mere. Jeg sætter virkelig pris på det ‘gamle’ men herude på Enghave Brygge er der rigtig trist, og det hele er gråt i gråt. Der er enkle bygninger her og der som syntes bevaringsværdige, men alt i alt er det et område som godt kunne trænge til noget fornyelse. Alt er plastret til i graffiti, og jeg har svært ved at få øje på charmen. Om fornyelsen skal være på den måde som det der er lagt op til her (se nedenstående) hvor man inddrager en lille del af havneløbet, eller man vælger at bygge på de eksisterende arealer, er for mig lidt lige meget, – dog har jeg svært ved at se, at havnen kan tage skade af, at man inddrager en strimmel af havneløbet. Havnen er ikke levende som før i tiden, med skibs og godstrafik, så måske kan de mange nye boligbyggerier langs havnen, puste liv i området så vi igen kan føle at “vores” havn er noget særligt!

Overfor Enghave Brygge på Islands Brygge siden, er der fuld gang i byggeriet, og hvis de 2 ‘Brygge’ bydele kunne mødes på midten med en cykel/gangbro, så ville området for alvor blomstre.

Når man sidder og kigger på et oversigtskort som her, så kan man ærgre sig over at Kalvebod Brygge blev som det blev. Et kæmpe dødvande, hvor der kunne have været de smukkeste boliger og rekreative områder. Som det er nu, så skal vi helt ud til Havneholmen før der sker noget. Derfor er det mit ønske, at Enghave Brygge ikke også ender op på kapitalstærke hænder, som smadrer området med hoteller og ligegyldigt kontorbyggeri, -som på Kalvebod Brygge..

Enghave_brygge_luftfoto
Billedet er fra engholmene.dk
Engholmene_oversigtkort
Billedet er fra engholmene.dk
luftfoto-enghave
Billedet er fra byoghavn.dk

Link til Engholmene

byoghavn.dk om Enghave Brygge

Ingeniøren (ing.dk) om Enghave Brygge

enghave-brygge-1
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-27
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-29
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-34
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-5
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-6
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-10
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-13
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-18
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie
enghave-brygge-20
Enghave brygge. Foto af Michael Bonnevie

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

6 thoughts on “Enghave Brygge

  1. Jeg har ikke selv været der, og med dine fine fotos behøver jeg dårlig.

    Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Måske du så mit indlæg fra Nordhavnen. Min indvending er vi får en masse af de her områder, der er ens og uden charme, og dom ingen har råd til. Jeg kan då godt lide det gamle, men kan godt se at lige der, er der ikke meget at bevare udover huset på 3. foto. Man kunne ønske sig, at man så byggede nogle charmerende huse i højst 2 etager og ikke glas og beton. Måske enfamiliehuse, dobbelthuse og små ejendomme.

    1. Ja, jeg vil da også helst undvære de store beton og glasklodser, som havnen ellers i disse år har fået mange af..

      Små huse/bygninger er at foretrække.

      Huset på billede nummer 3, er også et af de huse derude jeg selv syntes er værd at gemme på

  2. Som gl. Bryggeboer og Københavner, må jeg indrømme at min situation ikke er anderledes en Admin`s og Deborah`s, bortset fra at jeg er kommet i den gamle Fiskerihavn med min Morfar som kørte for F.D.B., sidst i 1940ene og Halvredserne. Området har også for mig været en form for Ingenmandslsnd, meget langt fra Bryggen, på den anden side af Havnen, men min nysgerrighed har været konstant, da det jo lå så tæt på alligevel, på den anden side af vandet, men en dagsrejse over Langebro…….
    Interresante Billeder er det nu alligevel, med H.C. Ørstedsværket son jo `Altid` har været der. Der er minderne om det Russiske fly der ramte ind i een af Skorstenene og styrtede i Havnen, Miljøet omkring det gamle Fisketorv og turen med Morfar, til Fiskehandlerne på stedet og de specielle Fiskearter der fandtes der…….
    Det bliver ligesom i de andre dele af Byen, meget spændende at følge udviklingen, der jo selvfølgelig kommer, uanset at der p.t. foregår en stor debat omkring udvidelsen af denne bydel ud i Havnen…………
    Tak for rundgangen g de gode Billeder……….

    M.v.h. gb……

  3. Som sædvanlig en flok flotte billeder, omend det er med en lidt trist historie bag dem. Er jo gammel Bryggeboer, så billeder fra området vækker minder 😉

    Mvh.
    KJ

Skriv et svar til KJ Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.