april 18, 2024

Eberts villaby

Af Michael Bonnevie

 

I rigtig mange år har jeg gået igennem Eberts villaby, på vej til træning. Jeg bor kun et stenkast fra den den lille enklave, der kliner sig inde i mellem Englandsvej, Amagerbrogade og et par sideveje.

Villabyen er ikke stor, men stor nok til at man føler man er et helt andet sted, end midt på Amager hvor der ellers kun er “normalt etagebyggeri” uanset hvorhen du ser.

En af kendetegnene ved villabyen, er det centralt beliggende springvand som står på en lille plæne om kranset af et lavt hegn.

DSC_0834 DSC_0832

Jeg vil tro man kan gå alle gader igennem på et kvarters tid, så det er et meget komprimeret område der er tale om. Herinde i den lille oase, finder vi flere utroligt flotte villaer som snildt måler sig med dem man finder på Strandvejen.

DSC_0831

Som man kan se på billedet nedenunder, så er vi lige kommet ind fra Amagerbrogade, og i bunden kan man svagt ane Englandsvej. Lidt fremme står springvandet som en slags rundkørsel..

DSC_0826

De næste par billeder er taget fra samme sted. Man kan godt fornemme at overgangen fra alm. boligbyggeri til villaby er meget abrupt..

DSC_0829 DSC_0828

DSC_0830DSC_0835DSC_0836DSC_0838

Det hele er meget overskueligt.. Går man i de inderste gader i villabyen, og hører fuglene synge, og folk klippe græs mv. så er illusionen komplet!

Her er vi ude ved Amagerbrogade, og det er her jeg går igennem til dagligt..

DSC_0839

Fra Wikipedia om Eberts villaby

Eberts Villaby er et villaområde på Amager.

I 1894 købte Hermann Ebert et nedlagt landbrug på Amager, udstykkede det, lavede et springvand i midten og et dertil hørende vandværk på det højeste punkt og begyndte så at bygge villaer og lejligheder, som blev solgt til københavnske højtstillede borgere.

Husene har navne og stil efter forbilleder som Rosenborg, Rosenvold, Hindsholm, Alfheim mv. Eberts egen pragtbolig fik navnet Sans Souci og ligner en minikopi af Kejser Franz Josephs jagtslot i Bad Ischl.

Villabyen ses i dag som værende det fornemmeste kvarter på Amager, og står som et grønt åndehul i et ellers meget tæt bebygget område mellem Englandsvej og Amagerbrogade i København.

Link til Ebertsvillaby med lidt historie mv.

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Eberts villaby

  1. Egentlig ganske dejligt at få en gennemgang af et `Kvarter` på Amager, et sted man kendte, men også som Admin pointerer det, et sted man kommer igennem eller forbi, uden egentlig at opfatte det som andet end en enklave man bare passere, undrer sig måske over Springvandet, beundre det måske, ser de store Villaer og er før man tænker tanken til ende, tilbage på Amager, det gammelkendte, det fortættede, etage Husene på Amagerbrogade eller det mere åbne Englandsvej, med Urbanplanen`s mere moderne (Beton) etage byggeri. Man skal ligesom `ville` oplevelsen !!!!!!!!!!
    Du ville og tak for det………

    M.v.h. gb……….

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.